PROTEIN I MÆLK
Alle celler og væv i kroppen indeholder proteiner. Kostens indhold af protein er vigtig, da disse, ud over at give kroppen energi, også fungerer som kroppens byggesten. Protein bidrager nemlig til at øge og vedligeholde muskelmassen.
Protein er et næringsstof, der bidrager med energi. Protein er også kroppens byggesten og er nødvendig for opbygning og vedligehold af celler og væv, produktion af hormoner og enzymer og spiller en afgørende rolle for immunforsvaret. Protein består af kæder af aminosyrer, og der findes 20 forskellige aminosyrer.
Der foregår hele tiden en opbygning og nedbrydning af kroppens proteiner. Derfor har kroppen brug for regelmæssigt at få tilført proteiner for at opretholde og vedligeholde en sund krop.
Nogle aminosyrer kan kroppen selv producere, mens en række aminosyrer skal tilføres. De aminosyrer, som kroppen ikke selv kan danne, kaldes essentielle aminosyrer og skal tilføres via den mad, vi spiser. Det er derfor vigtigt, at kroppen får tilført nok protein og protein af tilstrækkelig høj kvalitet1,2.
Mælk og mejeriprodukter som proteinkilde
Mælk er en god kilde til protein, da den indeholder omkring 3,5 g pr. 100 ml. Drikker du et almindeligt glas mælk på 200 ml, får du 7 g protein.
Mængden af protein er stort set ens i de forskellige mælketyper (skummet-, mini-, let- og sødmælk). Der er dog forskel på indholdet af mælkeprotein i forskellige mejeriprodukter. Yoghurt indeholder f.eks. ca. 3,8 g pr. 100 g, mens skyr har et større proteinindhold på ca. 10-11 g pr. 100 g, afhængig af mærket. Ost er det mejeriprodukt, der indeholder den største mængde protein. De faste oste kan faktisk indeholde op til 30 g pr. 100 gram3.
Se de forskellige mejeriprodukters indhold af protein og andre næringsstoffer her.
Forskellige proteinkilder - forskellig proteinkvalitet
En fødevares proteinkvalitet afgøres af sammensætningen af og især indholdet af essentielle aminosyrer samt fordøjeligheden og optagelsen af proteinet i kroppen. Protein i kosten stammer især fra kød, ost, mejeriprodukter, fisk, fjerkræ, æg, bælgfrugter og nødder. Brød og grøntsager indeholder mindre mængder protein1,2.
Sundhed.dk skriver om protein:
Animalske produkter som kød, fjerkræ, fisk, æg og mejeriprodukter har en høj proteinkvalitet. Animalske produkter har en proteinkvalitet mellem 90-100 % af den ønskede sammensætning og mængde af de essentielle aminosyrer. […] Proteinkvalitet er vigtig, hvis kosten er ensidig og flere fødevaregrupper udelukkes fra kosten fx vegansk kost. Omvendt hvis du spiser en sund og varieret kost, så får du let alle de aminosyrer, kroppen har brug for.
Bliv klogere på proteinkvalitet her
Hvor meget protein skal man have?
Hvor meget protein man skal have per dag i en sund kost, afhænger af ens alder, køn, vægt og aktivitetsniveau. Det anbefales, at man som 2-64-årig får 10-20 % af sin energi fra protein. Det svarer til, at man får mellem 0,8 og 1,5 g protein per kilo kropsvægt pr. dag afhængig af ens aktivitetsniveau.
For ældre over 65 år er det anbefalede indtag øget til 15-20 %, da ældre har brug for mere protein for at bevare deres muskler. Det svarer til omkring 1,1-1,3 gram protein per kilo kropsvægt pr. dag igen afhængig af aktivitetsniveauet1.
Forskellige mælkeproteiner
Mælk indeholder primært to typer af protein, nemlig kasein og valleproteiner. Kasein udgør ca. 80%, mens valleproteinerne udgør de resterende 20%. Valleproteiner findes i ostevallen, som fremkommer under osteproduktionen, når mælken skilles i fast ostemasse og flydende valle. Valleproteiner har blandt andet et højt indhold af aminosyren leucin, der er vigtig for at vedligeholde musklerne.
Der findes flere forskellige typer af kasein i mælk, og kasein har en væsentlig funktion i mælk, da de transporterer vigtige næringsstoffer som f.eks. calcium og phosphor4.
Mælkeprotein og allergi
Nogle personer kan være allergiske overfor mælkeprotein. Mælkeallergi er mest udbredt i den tidlige barndom og rammer omkring 2-5 % af små børn. Børnene vokser normalt fra denne allergi, inden de bliver 3-5 år. Mælkeallergi er, som alle allergier, immunsystemets reaktion på et protein som kroppen er overfølsom overfor – i dette tilfælde mælkeprotein4.
Her kan du læse meget mere om mælkeallergi.
Sport og træning øger behovet for proteiner
Når man er aktiv og dyrker sport, har kroppen brug for de rette næringsstoffer for at kunne yde sit bedste. Her er proteiner vigtige for at genopbygge musklerne efter træning. Dyrker du styrketræning, er det vigtigt med protein for at opbygge og udvikle musklerne.
Læs mere om proteiner og træning her
Proteiner giver mæthed
Følelsen af sult og mæthed påvirkes af flere forskellige fysiologiske faktorer.
Mæthed er den gradvise fornemmelse af tilfredsstillelse, man oplever, når man spiser et måltid. Følelsen opstår, når en række forskellige signaler fra kroppen påvirker hjernens mæthedscenter. I starten er det selve smagen og det at tygge maden, der sender signaler til hjernen. Efterfølgende øges følelsen af mæthed i takt med, at mavesækken fyldes. Når de forskellige næringsstoffer optages i kroppen, sendes der også en række mæthedssignaler til hjernen.
Både protein, fedt og kulhydrat giver mæthed. En række undersøgelser viser dog, at protein er det næringsstof, der mætter mest. Så selv om protein ikke er slankende i sig selv, kan en øget mæthedsfornemmelse ved indtagelse af en proteinrig kost gøre, at man har lettere ved at holde vægten5.
Kilder:
1: Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Fødevarestyrelsen. Protein - Fødevarestyrelsen (foedevarestyrelsen.dk)
2: Sundhed.dk. Protein
3: DTU Fødevareinstituttet, Frida fooddata.dk
4: Haug et al. (2007). Bovine milk in human nutrition – a review. Lipids in Health and Disease 6: 25
5: Paddon-Jones et al. (2008). Protein, weight management and satiety. Am J Clin Nutr 87: 1558S-61S
Er mælk en god proteinkilde?
Mælk er en god kilde til protein, da den indeholder omkring 3,5 g pr. 100 ml svarende til 7 g i et normalt glas mælk på 200 ml. Proteinsammensætningen i mælk er 20 % valle og 80 % kasein.
Hvad er fordelene ved mælkeprotein?
Protein bidrager til øget muskelmasse og vedligeholdelse samt til vedligeholdelse af normale knogler. Proteinet i mælk indeholder alle essentielle aminosyrer. Aminosyrer er byggestenene, som kroppen bruger til vækst og reparation af kroppens celler.
Hvad er valleproteiner?
Valleproteiner er en blanding af globulære proteiner. Disse proteiner er mere vandopløselige og findes derfor i vallen, der fremkommer i osteproduktionen, når mælken skilles i fast ostemasse og flydende valle. Mælkeprotein består af 20 % valleproteiner, som blandt andet har et højt indhold af leucin, der er vigtig for vedligeholdelse af musklerne.
Hvad er kasein?
Kasein er det hyppigst forekommende protein i mælk og udgør op til 80 % af proteindelen. Det er en vigtig bestanddel af mælk, da det transporterer næringsstoffer som f.eks. calcium og phosphor.
Bliv klogere på de andre næringsstoffer i mælk
Calcium
Calcium er et stærkt argument for at drikke mælk, og det er der god grund til. Calcium er nemlig et mineral, der ikke kun er vigtig for knoglerne men har også mange andre funktioner i kroppen. Læs mere her.
Fedt
Fedt har i mange år været udskældt, og man hører ofte, at fedt er både usundt og farligt. Men er det nu sådan, det hænger sammen? Fedt er faktisk en vigtig bestanddel i en sund og varieret kost. Læs hvorfor her.
Kulhydrat
Mælk indeholder nemlig mælkesukker, som er en bestemt type kulhydrat. Men hvad er mælkesukker, og hvor meget sukker er der i mælk? Bliv klogere her.
Vitaminer og mineraler
Calcium og protein er stærke argumenter for at drikke mælk, men der er meget andet godt i mælk. Mælk indeholder en lang række vigtige mineraler og vitaminer. Læs om hvilke her.