Mælkens betydning for huden
Eksem og akne er irriterende men almindelige hudproblemer. Ofte kobles disse gener til indtaget af mælkeprodukter, men hvor korrekt er denne sammenkobling egentlig? Vi kigger nærmere på menneskets største organ, huden, og dennes forhold til mælkeprodukter.
Huden - menneskets største organ
Huden er menneskets største organ, og hos et voksent menneske måler huden mellem 1,5 og 2 kvadratmeter. Huden består overordnet set af tre lag:
Overhuden – som er under 1 mm i tykkelse
Læderhuden – som er nogle mm tyk og består af bindevæv med blodkar og nervegrene
Underhuden – som hovedsagelig består af fedtvæv og kan være op til 3 cm tyk
I alt udgør huden ca. 15 % af vores vægt, dvs. ca. 9 kg hvis din kropsvægt er 60 kg.
Hudens vigtigste funktioner er, at beskytte kroppen mod fremmede stoffer (f.eks. kemikalier, bakterier og virus, temperaturregulering (blodkar og svedkirtler), at opretholde væskebalance (undgå ’fordampning’) og agere følesans (at reagere på tryk/stød/varme/kulde).
Kost og hudens sundhed
Kosten spiller en rolle for at holde huden sund. En række af de B-vitaminer (riboflavin, niacin og biotin) og mineraler (jod, zink) der findes i mejeriprodukter.
Her kan du læse mere om mælkens vitaminer og mineraler.
Vil du passe godt på din hud er et godt råd at spise en sund og varieret kost, drikke tilstrækkeligt med vand og være fysisk aktiv.
VIDSTE DU, AT...
.. en gammel legende fortæller, at Kleopatra badede i mælk for at holde huden smuk? Om dette er korrekt, er svært at vide. Fakta er dog, at mælk indeholder stoffet mælkesyre, som i dag benyttes i en række hudplejeprodukter.
Eksem
Eksem er en hudsygdom, som skyldes inflammation (en slags betændelsesreaktion) i huden. En inflammation er hudens reaktion på noget ’fremmed’ og skal forstås som en del af kroppens eget forsvar.
Symptomerne på eksem er oftest:
- Rødmen
- Tørhed
- Kløe
- Afskalning af huden
- I alvorlige tilfælde dannelse af blærer.
Man kender ikke den præcise årsag til, at nogle udvikler eksem, men meget tyder på, at huden hos personer med eksem er mere tør og sprukken og har et lavere vandindhold end hos andre mennesker. Der er visse faktorer, der ofte giver anledning til hudgener:
- Kemikalier (fra rengøringsmidler m.v.)
- Klorvand
- Støv
- Kulde
- Stress
- Søvnmangel
- Bakterier
- Infektioner
Mælk og børneeksem
Børneeksem, også kaldet atopisk dermatitis, er en hudsygdom, som viser sig ved tør og kløende hud samt perioder med eksem. 90 % af de registrerede sygdomstilfælde ses hos børn under 4 år, hvorfor sygdommen ofte benævnes børneeksem.
Børn fødes ikke med børneeksem, men sygdommen kan opstå inden for de første leveuger. Man kender ikke selve årsagen til børneeksem, der kan være både arvelig og miljøbetinget. Hvis forældrene lider af astma, høfeber eller eksem, forøges risikoen for, at barnet får børneeksem.
I visse kredse giver man mælk skylden for børneeksem. Det er dog ikke korrekt. Der er ingen beviser for, at mælk forårsager børneeksamen, men allergi overfor mælk kan dog forværre eksemet, men er aldrig eneste årsag.1
Kilder:
1: Børn og Astma: Årsager til børneeksem
FAQ
Kosten spiller en vigtig rolle for hudens sundhed. Mejeriprodukter indeholder blandt andet B-vitaminer og mineraler som zink og jod, der indgår som en del af en sund og varieret kost. For at støtte en sund hud anbefales det generelt at spise varieret, drikke nok vand og være fysisk aktiv.
Nej, der findes ikke dokumentation for, at mælk i sig selv forårsager eksem. Eksem er en inflammatorisk hudsygdom, og årsagerne er ofte komplekse med både genetiske og miljømæssige faktorer involveret.
Der er ingen beviser for, at mælk er årsag til børneeksem. Hos nogle børn med mælkeallergi kan mælk dog forværre eksisterende eksemsymptomer, men mælk er ikke den eneste eller direkte årsag til sygdommen.
En sund livsstil er vigtig for hudens velvære. Det anbefales at spise en varieret kost, få nok væske, være fysisk aktiv og generelt passe godt på huden for at understøtte dens naturlige funktioner som beskyttelse, temperaturregulering og væskebalance.
Merete Myrup
Ernæringschef i Mejeriforeningen, Branchesekretariat mejeri, Landbrug & Fødevarer/Skejby
Merete Myrup er ernæringschef i Mejeriforeningen og for mejeriområdet i Landbrug & Fødevarer og har mange års erfaring med ernæring, sundhed og mejeriprodukter. Hun arbejder med evidensbaseret formidling af viden om mælk og mejeriers rolle i kosten – både i Danmark og internationalt.
Med en akademisk baggrund inden for ernæring og fødevarer arbejder hun i krydsfeltet mellem forskning, industri og offentlig kommunikation. Hendes arbejde omfatter analyse og formidling af videnskabelig viden om mejeriprodukters ernæringsmæssige egenskaber samt deres rolle i sunde og bæredygtige kostmønstre. Hun bidrager løbende til nationale og internationale faglige samarbejder og følger udviklingen inden for ernæringsforskning tæt.
Merete Myrup har desuden erfaring med undervisning og oplæg på universiteter og konferencer, hvor hun formidler komplekse ernæringsfaglige emner til både fagfolk og bredere målgrupper. Hun deltager aktivt i den offentlige debat om kost, sundhed og fødevarer og arbejder for at sikre en nuanceret og vidensbaseret tilgang til diskussionen om mejeriprodukter.
Faglige kompetencer og specialer
Ernæring og sundhed
Mejeriprodukters ernæringsværdi
Evidensbaseret formidling
Bæredygtige kostmønstre
Fødevareproduktion og forbrugeradfærd
Erfaring:
Mejeriforeningen / Landbrug & Fødevarer, Ernæringschef / Director of Dairy Nutrition. 2012 – nu
Arla Foods, Head of Corporate Nutrition. 2008 - 2012
Arla Foods, Nutrition Manager. 2006 - 2008
Arla Foods, Head of Department, Department of Nutrition. 1998 - 2006
Arla Foods, Nutrition Specialist. 1997 - 1998
Uddannelse:
Aarhus Universitet og Syddansk Universitet, Master i Offentlig Ledelse. 2019 - 2024
Scandinavian International Management Institute, SIMI, Managing Food & Beverage Innovation. 2000 - 2001
DTU – Technical University of Denmark, Ph.D., Biochemistry and Nutrition. 1992 - 1995
DTU - Technical University of Denmark, M.Sc. 1986-1992
Udvalgte indlæg og oplæg:
LandbrugsAvisen: Mit nytårsønske: Mindre enten-eller og mere både-og (2026) (indlæg)
Aarhus Universitet, MAPP-konference: Advantages and challenges when combining health and sustainability in food choices & paneldiskussion: Sustainability at any cost: Rethinking how we communicate about health and sustainability. 2026. (oplæg)
Mejeribrugets Dag: ’Mejeriprodukters betydning for mad til ældre’. 2026. (oplæg)
Ingeniørforeningen: Fødevarematricen – hvad er det og hvilken betydning har den? 2025. (oplæg)
Berlingske: Ernæringschef maner til ro i debatten om ultraforarbejdede fødevarer (2025)
Københavns Universitet, Summer School: Sustainable diets. 2024 & 2025. (oplæg)
Agro Food Park: Combining health, climate and other sustainability factors in future diets. 2024 (oplæg)
Avisen Danmark: Danskerne mangler viden om mejeriprodukters næringsværdi og rolle i en grønnere kost (2023)
Avisen Danmark: Debat: Har vi glemt sundhed, når vi taler om mad? (2023)
Ernæringsfokus konferencen. Hvad vil det sige at spise bæredygtigt? (oplæg)
Fagligt selskab for sundhedsplejersker & Magasinet Knogleliv: Hvad gør vi, når en generation af teenagepiger ikke får nok calcium? (2026)
Råd og Udvalg:
Danish Dairy Research Foundation, chair (siden 2026) i Coordination group Health & Nutrition. 1999 – nu.
Alliancen mod Underernæring (ALMU). 2021 – nu.
Københavns Universitet, Aftagerpanel for Fødevarer, Human Ernæring og Idræt. 2022 – nu.
Rådet for Sund Mad. 2022 – nu.
International Dairy Federation, repræsentant i Standing Committee Nutrition and Health. 1998 – nu.
European Dairy Association, repræsentant i Scientific Advisory Board Dairy Nutrition and Health. 2019 – nu.
European Milk Forum, repræsentant i Ernæringsgruppen. 2018 – nu.