Træning

Når du træner, har din krop brug for væske og næringsstoffer. Væske under og efter træning sørger for, at kroppen forbliver i væskebalance, og næringsstoffer bidrager til kroppens restitution efter træningen. Mælk består af både vand og en god kombination af værdifulde næringsstoffer og er derfor god at indtage efter træning.

Kulhydrater fungerer som musklernes energikilde og har derfor betydning for din fysiske ydeevne. Mælkens kulhydrater bidrager til at opbygge og vedligeholde musklernes energidepoter. Særligt efter længerevarende træning på over en times varighed er kulhydratrige produkter gode at indtage, da kroppen har brug for ny energi. Her kan kakaomælk være en fordel, fordi det både indeholder sukker og protein.

Proteiner genopbygger og vedligeholder kroppens muskler, og indtag af proteiner er derfor specielt vigtigt, når du styrketræner. Proteintilskud i form af pulver og barer er meget populært i fitnessindustrien, men indtager man sine proteiner gennem almindelig mad, får man udover protein også en række vitaminer og mineraler.

Se faktaark om protein og træning her.

Du kan læse mere om mælk og træning her.