Tips til mindre madspild – sådan får du brugt dine mejerirester

Du kender det sikkert. Du åbner køleskabet, og i lågen gemmer sig en slat mælk, en osteskorpe og et halvtomt cremefraiche-bæger. Du har gået og kigget på det i et par dage – måske en uge – og tænkt, at det skal du have brugt, men den ene dag tager den anden, og inspirationen er lav. I artiklen her får du ideer til, hvordan du kan få brugt mejeriresterne på nye og lækre måder.

Osterester

Lav din egen udgave af Pizza Quattro Formaggi

Som osteelsker kan man nemt ende med at have rester af flere forskellige oste liggende. En rest mozzarella, Vesterhavsost, parmesan eller blåskimmel. Fortvivl ikke for de mange rester kan blive til din egen udgave af Pizza Quattro Formaggi – eller pizzaen med 4 forskellige oste, som den også kendes som.

Find opskriften på en nem lækker pizzadej her og top den med dine osterester. 

En anden måde at få brugt de mange osterester er ved at lave en lækker ostetærte. Så kan du også få gjort kål på de sidste grøntsagsrester ved samme lejlighed.

 

Panering af fast skæreost

Der skal ikke mangle noget på et ostebord, men blev der alligevel købt lidt rigeligt ind, så kan rester af fast ost som f.eks. havarti, gouda eller cheddar skæres i centimetertykke skiver og paneres i mel, æg, rasp og steges i olie på panden ved god temperatur. Paneret ost er nemlig en delikatesse i flere lande. Tænkt blot på den franske bistroklassiker friturestegt camembert, tjekkisk Smazeny syr eller græsk Saganaki.

Prøv at panere dine osterester. Så har du den perfekte snack, tilbehør til fx tortillas eller servér det på middagstallerkenen i stedet for kød.

Osteolie af osteskorperne

Osten er spist, og nu står du tilbage med skorpen. For mange vil næste stop være skraldespanden, men de hårde osteskorper er alt for gode til at havne der. De er nemlig stadig fyldt med smag.

Tag osteskorperne fra dine mest faste yndlingsoste. Varm en smagsneutral olie op til 60-70°. Osteskorperne kommes i et sylteglas, og den varme olie hældes over. Lad olien trække smag i 14 dage, eller indtil den er så intens, som du vil have den. Osteolien kan fx anvendes i mayonnaise eller dressinger, hvor den bidrager med masser af smag.

 

Osterester som smagsgiver og jævner

Har du en osterest liggende, så er det i gryden med den. En klat blåskimmelost giver smag i en sauce eller gryderet, ligesom et stykke brie kan være med til at jævne og gøre en suppe ekstra cremet. Fortvivl ikke over osteresterne men brug derimod deres forskellige smag til at krydre din mad.

 

Ostecreme og ostedip

Ostecreme er fantastisk at have ved hånden, og det er heldigvis nemt at lave. Blend en osterest med lidt creme fraiche for at få en lind konsistens, justér efter ostetypen og den ønskede konsistens. Især blå- og hvidskimmeloste og rødkitoste som f.eks. Port Salut, Taleggio og danbo er velegnede til ostecreme. Smag evt. til med lidt honning eller friskhakkede krydderurter. Prøv det på en skive brød – det er et perfekt makkerpar.

 

Frys ostene ned

Har du købt for meget ost, kan fryseren i nogle tilfælde være svaret.

Nogle oste egner sig bedre end andre til at blive frosset ned, men fælles for alle ostetyper er, at ostenes modning stopper, og det vil påvirke kvaliteten af osten. Skæreoste med et fedtindhold over 25% kan fryses, mens flødeost, hård ost som parmesan og skæreoste under 45+ er uegnede til frost. Du kan godt fryse bløde oste, som skimmeloste, men konsistensen bliver grynet, så de bedst egner sig til madlavning efterfølgende.

Frys osten i mindre stykker, så du undgår at tø mere op, end det er nødvendigt. Når du skal tø osten op, får du det bedste resultat ved at gøre det langsomt – f.eks. i køleskabet. Et godt råd er at rive osten, inden den fryses og bruge den til gratinering senere.

 

Fløde- og surmælksrester

Surmælk i bagværk

Man skal ikke græde over spildt mælk, lyder et ordsprog. Eller det skal man måske, for den kunne være bedre brugt i bagværk.

Surmælksprodukter er generelt fantastiske i bagværk, og det bedste af det hele er, at du nemt kan erstatte ét surmælksprodukt med et andet, så selvom der i nogle opskrifter skal bruges creme fraiche eller yoghurt og i andre opskrifter skal bruges kærnemælk, så kan du sagtens erstatte den ene med det andet. Det eneste man skal være opmærksom på er, at yoghurt jo eksempelvis er tykkere end kærnemælk, og der derfor skal bruge forskellige mængder.

 

Yoghurt naturel til dip og dressing

Forvandl f.eks. din yoghurtrest til en omgang eksotisk indisk raita ved at blande yoghurten med agurk, frisk mynte, salt og stødt spidskommen.

Du kan også trylle din yoghurtrest om til en lækker hvidløgsdip ved at blande den med lidt honning eller sukker, hvidløg og evt. nogle friske krydderurter. Og ligesom med surmælk i bagværk kan du sagtens skifte yoghurten ud med en rest creme fraiche, skyr, kvark eller hvad du nu har liggende.

 

Frys fløden ned

En rest piskefløde er for mange et velkendt syn, og hvor ofte ender resten ikke med at blive sur og ryge i skraldespanden, før man får den brugt? Alt for ofte. I stedet kan du fryse fløden ned. Det eneste minus er dog, at du ikke kan piske det til flødeskum, når det har været frossent. Du kan derimod godt piske det til flødeskum og så fryse det ned. Tø efterfølgende flødeskummet op i køleskabet, og pisk det let igennem, inden det skal anvendes i fx bagværk eller i en kop varm kakao,

Et tip at fryse fløden ned i isterningebakker eller isterningeposer. Så har man nemt et skvæt fløde til saucen, pastaretten, suppen eller iskaffen.

 

 

Forlæng dine mejeriprodukters holdbarhed ved korrekt opbevaring

Forlæng holdbarheden på dine mejeriprodukter ved at opbevare dem korrekt.

Pak osten rigtigt ind

Ost holder sig bedst, hvis den pakkes ind i voksbehandlet papir. Det giver nemlig ostene mulighed for at ånde. Det kan købes online flere steder under navnet ostepapir. Alternativt kan madpapir bruges. Opbevaringen i det voksbehandlede papir kan eventuelt kombineres med en plastboks eller en decideret osteklokke. Det sikrer en højere luftfugtighed omkring osten og er særlig velegnet til stærke oste, der ikke skal afgive for meget lugt.

Opbevar dine mejeriprodukter det rigtige sted

Mejeriprodukter som mælk, surmælksprodukter, smør og ost skal opbevares køligt, og produkternes holdbarhed er meget afhængig af opbevaringstemperaturen. Mange forbrugere opbevarer deres mejeriprodukter i køleskabslågen, men fordi det er det sted i køleskabet, hvor temperatursvingningerne er størst, anbefales det ikke, at man opbevarer sine mejeriprodukter der.

Mælk: Mælk skal opbevares i køleskab og kan holde 3-4 dage, når den er åbnet.

Fløde: Fløde skal du opbevare på køl, hvor det kan holde sig 3-4 dage efter åbning.

Yoghurt: Yoghurt, skyr, cremefraiche, ymer, ylette, tykmælk og andre surmælksprodukter kan holde 5-6 dage i køleskab efter åbning.

Smør: Smør og margarine skal opbevares i køleskab, og de kan holde sig i 2-3 måneder. De skal pakkes ind, så lys, varme og ilt bliver udelukket, og så de ikke optager smag fra andre madvarer.

Ost: Skæreoste og parmesanost opbevarer du bedst i madpapir eller voksbehandlet papir i en plastikboks eller pose. Ostene kan holde 3-4 uger i køleskab.

Bløde oste: Camembert, brie, skimmelost, feta, smøreost og hytteost kan holde sig i køleskab i 4-5 dage.

 

Kend din datomærkning

"Bedst før" og "sidste anvendelsesdato" er to mærker, der pryder en række forskellige fødevarer, og selvom de kan synes ens, er der en vigtig forskel på de to.

Formuleringen "sidste anvendelsesdato” bruges på fødevarer, hvor der kan være en sundhedsrisiko, hvis de indtages, efter datoen overskrides. Derfor bør den overholdes.

“Bedst før”-datoen er derimod vejledende og bruges til fødevarer, som ikke udgør en sundhedsrisiko efter udløb. Man kan derfor trygt vurdere dem ved at se, lugte og smage på dem, selvom datoen er overskredet. På bl.a. mælk og mejeriprodukter findes også mærket ”ofte god efter”, der netop angiver, at datoen kun er vejledende og hvis fødevaren dufter og smager fint, kan den sagtens spises.

 

Ost og mug

Hvis din ost har udviklet skimmel/mug, så smid den ikke ud. I faste og hårde ostetyper som f.eks. danbo og parmesan kan man skære området med skimmel/mug inkl. et par centimeter fra og spise resten af osten¹.

Blødere oste som brie og smøreost bør kasseres, da skimlen kan have dannet tråde ind til ostens kerne. Flydende mælkeprodukter (mælk, yoghurt, creme fraiche o.l.) med mug skal altid smides ud.

Find flere tips til at mindske madspild her.

 

Kilder:

1: Fødevarestyrelsen. Sådan behandler du mugne fødevarer.