11. september 2026

KOSTANBEFALINGER TIL TEENAGERE

Har du en teenagepige eller -dreng derhjemme? Hvor meget og hvad skal teenagere spise og drikke? Bliv klogere på kostanbefalingerne for de 13-19 årige. Læs mere her.

 

Gå direkte til følgende afsnit:

Kostanbefalinger til teenagepiger 
Kostanbefalinger til teenagedrenge
mælk og teenagere
Børn i voksealderen - knoglernes udvikling


Kostanbefalinger til teenagere

Vækstspurten indtræder normalt omkring teenageårene, og er den periode hvor man vokser mest. Derfor er det også vigtigt at få tilført tilstrækkelig med næringsstoffer i teenageårene.

Kostanbefalingerne til teenagepiger og teenagedrenge varierer en lille smule. Nedenfor kan du læse nærmere om kostanbefalingerne.

Kostanbefalinger til teenagepiger 13-19 år

Hvor stor en mængde energi, skal en teenagepige have?

Den mængde energi, det anbefales at indtage, er selvfølgelig afhængig af ens størrelse og niveau af fysisk aktivitet, men som gennemsnit er følgende retningsgivende for en teenagepige:

Piger

Vægt (kg)

Energibehov (MJ/d)

11-14 år

46,5

9,2

15-17 år

57,8

10,1

18-24 år

64,2

9,4

Kilde: NORDIC NUTRITION RECOMMENDATIONS, 2023


Hvor skal energien komme fra?

Det er ikke lige meget, hvor energien kommer fra. Makronæringsstoffer er de næringsstoffer, der giver kroppen energi, og de inkluderer protein, kulhydrat og fedt. Her kan du se, hvor stor en del af kostens energi, der ifølge de Nordiske Næringsstofanbefalinger 2023 bør komme fra henholdsvis fedt, kulhydrat og protein. Alkohol giver også energi, men det er ikke noget kroppen har brug for, hvis man ser ernæringsmæssigt på det, så den er 0 % i anbefalingerne.

25-40 % af energiindtaget bør komme fra fedt
45-60 % af energiindtaget bør komme fra kulhydrat
10-20 % af energiindtaget bør komme fra protein

Med sådan er fordeling får kosten en balance, der modsvarer kroppens behov.

Energiindtag fra fedt

25-40 % af energiindtaget bør komme fra komme fra fedt
Mættet fedt bør maksimalt udgøre 10 E%
Monoumættet fedt bør udgøre 10-20 E%
Polyumættet fedt bør udgøre 5-10 E%
Omega 3 fedtsyrer bør udgøre ca 1 E%

Læs mere om mælk og fedt

Energiindtag fra kulhydrat

45-60 % af energiindtaget bør komme fra kulhydrat og kostfibre bør udgøre 25-35 gram per dag.
Tilsat sukker bør begrænses til maksimalt 10 % af energiindtaget.

Læs mere om mælk og kulhydrat



Anbefalede vitaminer og mineraler til teenagepiger

Tabellen viser det anbefalede indtag af udvalgte næringsstoffer, angivet pr. person og pr. dag 11-24 år

Vitaminer (enhed)

Piger 11-14 år

Piger 15-17 år

Piger 18-24 år

Gode kilder

Vitamin A (RE)

650

650

700

Lever, gulerødder, æg

Vitamin D (mikrogram)

10

10

10

Fede fisk fx sild, laks, makrel

Vitamin E (alfa-TE)

10

11

10

Torskerogn, mandler, madolie

Thiamin - B1 (mg/MJ)

0,1

0,1

0,1

Svinekød, torskerogn

Riboflavin - B2 (mg)

1,4

1,6

1,6

Ost og æg

Niacin - B3 (NE/MJ)

1,6

1,6

1,6

Laks, kylling, oksekød

Vitamin B6 (mg)

1,3

1,5

1,6

Æggeblommer og jordnødder

Folat (mikrogram)

280

310

330

Broccoli

Vitamin B12 (mikrogram)

3,5

4

4

Lever, torskerogn, mælk

Vitamin C (mg)

75

90

95

Appelsin, broccoli, persille, peberfrugt

 

Mineraler (enhed)

Piger 11-14

Piger 15-17 år

Piger 18-24 år

Gode kilder

Calcium (mg)

1150

1150

1000

Mælk, ost, yoghurt

Fosfor (mg)

640

640

550

Mælk, ost, yoghurt, oksekød

Kalium (mg)

2400

2850

3500

Broccli, ost, banan, mandler

Magnesium (mg)

250

250

300

Mandler, havregryn, brune ris

Jern (mg)

13

15

15

Lever, kød, æg, linser

Zink (mg)

10,8

12,2

9,7

Ost, oksekød, havregryn

Kobber (mikrogram)

780

880

900

Rejer, hasselnødder

Jod (mikrogram)

120

120

300

Torskelever, torskerogn, laks, mælk

Selen (mikrogram)

60

70

75

Skaldyr (rejer), fjerkræ, torskerogn

Noter til tabel: a: Retinolækvivalenter, 1 RE = 1 mikrogram retinol = 12 mikrogram beta-caroten; b: Alfa-tocopherolækvivalenter, 1 alfa-TE = 1 mg RRR-alfa-tocopherol; c: Niacinækvivalenter, 1NE = 1 mg niacin = 12 mg tryptofan; d: Ved kraftig menstruation kan nogle piger have brug for mere jern end kosten kan tilføre.

Kilde: NORDIC NUTRITION RECOMMENDATIONS, 2023

Bliv klogere på mælkens vitaminer og mineraler her


Hvor meget salt bør en teenagepige maks. indtage?

Der er ingen specielle anbefalinger for børn og unge. For voksne kvinder anbefaler Fødevarestyrelsen at indtage maks. 6 gram salt om dagen, men det tilrådes at indtage mindre end det.


Hvor meget alkohol bør en teenagepige maks. indtage?

Alkohol frarådes til børn og unge. Sundhedstyrelsens anbefalinger vedrørende maksimalt indtag gælder udelukkende for voksne.


Hvor meget fysisk aktivitet bør en teenagepige dyrke?

Fysisk aktivitet er vigtigt for både børn og voksne. For børn og unge anbefaler Sundhedstyrelsen at være fysisk aktive mindst 60 min hver dag udover almindelige kortvarige hverdagsaktiviteter, og at aktiviteten foregår ved moderat til høj intensitet. Hvis de 60 minutter deles op, skal hver aktivitet vare mindst 10 minutter. Mindst 3 gange om ugen skal der indgå fysisk aktivitet med høj intensitet af mindst 30 minutters varighed for at vedligeholde eller øge konditionen og muskelstyrken, og der skal indgå aktiviteter, som øger knoglestyrken og bevægeligheden.

TRÆNING

Almindelige kortvarige dagligdagsaktiviteter er de aktiviteter, du hyppigt udfører i dagligdagen af kort varighed (under 10 minutter) uanset intensitet.
Moderat intensitet er fysisk aktivitet, hvor du bliver lettere forpustet, og hvor du kan tale med andre imens.
Høj intensitet er fysisk aktivitet, hvor du føler dig forpustet og har svært ved at føre en samtale.

Fysisk aktivitet ud over det anbefalede vil medføre yderligere sundhedsmæssige fordele.

De officielle anbefalinger for kostens sammensætning bygger på fælles Nordiske Næringsstofanbefalinger (NNR), der også ligger til grund for Sundheds- og Fødevarestyrelsens anbefalinger for indtag af næringsstoffer og fysisk aktivitet. Anbefalingerne sigter mod at give retningslinjer for en kost, der kan danne grundlag for en generelt god sundhedstilstand hos borgerne.


Kostanbefalinger til drenge 13-19 år

Hvor stor en mængde energi, skal en teenagedreng have?

Den mængde energi, det anbefales at indtage, er selvfølgelig afhængig af ens størrelse og niveau af fysisk aktivitet, men som gennemsnit er følgende retningsgivende for teenagedrenge

Drenge

Vægt (kg)

Energibehov (MJ/d)

11-14 år

48,2

10,5

15-17

65,6

12,7

18-24 år

75,2

11,8

Kilde: NORDIC NUTRITION RECOMMENDATIONS, 2023


Hvor skal energien komme fra?

Makronæringsstoffer, bl.a. protein, kulhydrat og fedt, er de næringsstoffer, der giver kroppen energi. De bør dog udgøre en forskel mængde af det samlede energiindtag. Her kan du se, hvor stor en del af kostens energi, der ifølge de Nordiske Næringsstofanbefalinger 2023 bør komme fra henholdsvis fedt, kulhydrat og protein. Alkohol giver også energi, men det er ikke noget kroppen har brug for, hvis man ser ernæringsmæssigt på det, så den er 0 i anbefalingerne.

25-40 % af energiindtaget bør komme fra fedt,
45-60 % af energiindtaget bør komme fra kulhydrat og
10-20 % af energiindtaget bør komme fra protein

Med sådan er fordeling får kosten en balance, der modsvarer kroppens behov.

Energiindtag fra fedt

25-40 % af energiindtaget bør komme fra komme fra fedt. Der er dog forskel på fedttyper.
Mættet fedt bør maksimalt udgøre 10 E%
Monoumættet fedt bør udgøre 10-20 E%
Polyumættet fedt bør udgøre 5-10 E%
Omega 3 fedtsyrer bør udgøre ca 1 E%

Energiindtag fra kulhydrat

45-60 % af energiindtaget bør komme fra kulhydrat
Tilsat sukker bør maksimalt udgøre 10 % af energiindtaget
Kostfibre bør udgøre 25-35 gram per dag.

 

Anbefalede vitaminer og mineraler til teenagedrenge

Tabellen viser det anbefalede indtag af udvalgte næringsstoffer, angivet pr. person og pr. dag for drenge i alderen 11-24 år.

Vitaminer (enhed)

Drenge 11-14 år

Drenge 15-17 år

Drenge 18-24 år

Gode kilder

Vitamin A (RE)

700

750

800

Lever, gulerødder, æg

Vitamin D (mikrogram)

10

10

10

Fede fisk fx sild, laks, makrel

Vitamin E (alfa-TE)

11

12

11

Torskerogn, mandler, madolie

Thiamin - B1 (mg/MJ)

0,1

0,1

0,1

Svinekød, torskerogn

Riboflavin - B2 (mg)

1,3

1,6

1,6

Ost og æg

Niacin - B3 (NE/MJ)

1,6

1,6

1,6

Laks, kylling, oksekød

Vitamin B6 (mg)

1,5

1,8

1,8

Æggeblommer og jordnødder

Folat (mikrogram)

260

320

330

Broccoli

Vitamin B12 (mikrogram)

3

4

4

Lever, torskerogn, mælk

Vitamin C (mg)

80

105

110

Appelsin, broccoli, persille, peberfrugt

 

Mineraler (enhed)

Drenge 11-14 år

Drenge 15-17 år

Drenge 18-24 år

Gode kilder

Calcium (mg)

1150

1150

1000

Mælk, ost, yoghurt

Fosfor (mg)

640

640

550

Mælk, ost, yoghurt, oksekød

Kalium (mg)

2550

3400

3500

Broccli, ost, banan, mandler

Magnesium (mg)

300

300

350

Mandler, havregryn, brune ris

Jern (mg)

11

11

9

Lever, kød, æg, linser

Zink (mg)

11

14

12,7

Ost, oksekød, havregryn

Kobber (mikrogram)

740

900

900

Rejer, hasselnødder

Jod (mikrogram)

130

140

150

Torskelever, torskerogn, laks, mælk

Selen (mikrogram)

65

85

90

Skaldyr (rejer), fjerkræ, torskerogn

Noter til tabel: a: Retinolækvivalenter, 1 RE = 1 mikrogram retinol = 12 mikrogram beta-caroten; b: Alfa-tocopherolækvivalenter, 1 alfa-TE = 1 mg RRR-alfa-tocopherol; c: Niacinækvivalenter, 1NE = 1 mg niacin = 12 mg tryptofan

Kilde: NORDIC NUTRITION RECOMMENDATIONS, 2023


Hvor meget salt bør en teenagedreng maks. indtage?

Der er ingen specielle anbefalinger for børn og unge i forhold til salt. Ifølge Fødevarestyrelsen er max grænser for voksne mænd 6 gram salt om dagen, men det anbefales at indtage mindre end det.


Hvor meget alkohol bør en teenagedreng maks. indtage?

Alkohol frarådes til børn og unge.  Sundhedstyrelsens anbefalinger vedrørende maksimalt indtag gælder udelukkende for voksne.

 

Hvor meget fysisk aktivitet bør en teenagedreng dyrke?

Det er vigtigt at være fysisk aktiv, og Sundhedstyrelsen anbefaler derfor, at børn og unge er fysisk aktive mindst 60 min hver dag. Aktiviteten skal være med moderat til høj intensitet og ligge ud over almindelige kortvarige dagligdagsaktiviteter. Hvis de 60 minutter deles op, skal hver aktivitet vare mindst 10 minutter. Mindst 3 gange om ugen skal der indgå fysisk aktivitet med høj intensitet af mindst 30 minutters varighed for at vedligeholde eller øge konditionen og muskelstyrken. Der skal indgå aktiviteter, som øger knoglestyrken og bevægeligheden.

TRÆNING

Almindelige kortvarige dagligdagsaktiviteter er de aktiviteter, du hyppigt udfører i dagligdagen af kort varighed (under 10 minutter) uanset intensitet.
Moderat intensitet er fysisk aktivitet, hvor du bliver lettere forpustet, og hvor du kan tale med andre imens.
Høj intensitet er fysisk aktivitet, hvor du føler dig forpustet og har svært ved at føre en samtale.

 

Fysisk aktivitet ud over det anbefalede vil medføre yderligere sundhedsmæssige fordele.

De officielle anbefalinger for kostens sammensætning bygger på fælles Nordiske Næringsstofanbefalinger (NNR), der også ligger til grund for Sundheds- og Fødevarestyrelsens anbefalinger for indtag af næringsstoffer og fysisk aktivitet. Anbefalingerne sigter mod at give retningslinjer for en kost, der kan danne grundlag for en generelt god sundhedstilstand hos borgerne.

 

Mælk og teenagere

Hvor meget mælk skal man have om dagen?

Fødevarestyrelsen anbefaler, at teenagere dagligt får et alm. glas mælk + en lille portion mælkeprodukt (i alt ca. 300 ml, dog op til 350 ml ved pubertet og høj vækst) samt 1 skive ost (ca. 20 g) i en planterig og varieret kost. Hvis man ikke spiser ost, skal man i stedet spise yderligere 100 ml mælk eller mælkeprodukt.

Læs mere OM De officielle kostråd

 

Har dit teenagebarn droppet mælken?

Desværre stopper mange teenagere med at drikke mælk. Det kan der være årsager til – nogle synes, det er mere cool at drikke sodavand og andre sukkersøde drikke, mens mange piger fejlagtigt tror, at mælk feder og derfor fravælger det.

Hvis dit teenagebarn har fravalgt mælken af den ene eller anden årsag, er det som forælder vigtigt at være en god rollemodel, så de unge får oplevelsen af, at mælk ikke kun er for “de små”. Alternativt kan de unge også få dækket deres calciumbehov ved at spise en portion yoghurt/skyr til morgenmad eller mellemmåltid eller drikke en mælkebaseret smoothie om eftermiddagen. Ost er også en god kilde til calcium, men vær dog opmærksom på det højere fedtindhold.


Kan man drikke for meget mælk?

Man hører nogle gange begrebet ’mælkedrankere’ blive brugt om store teenagedrenge, der rask væk tømmer den ene liter mælk efter den anden.

Selvom mælk indeholder rigtig mange forskellige næringsstoffer, er der nogle ting som mælken ikke indeholder. Det drejer sig om vitamin C, jern og fibre. Fibre får du fra groft brød og fra grove grøntsager. Jern får du fra rødt kød, lever, æg og linser. Og vitamin C får du fra citrusfrugter, bær og røde peberfrugter. Det er derfor vigtigt at spise en varieret kost.

Det store mælkeindtag kan medføre en frygt for, at de store børn får stillet deres sult i mælken og derefter ikke har appetit til andre fødevarer, hvilket vil kunne føre til en ensidig kost.

Så det er ikke i sig selv skadeligt at drikke meget mælk. Det handler mere om at sikre sig, at der er plads og appetit til mange forskellige fødevarer i kosten. Hvis det store konsum af mælk betyder, at der kommer for få grøntsager, fisk og grove kornprodukter i kosten, er det bedre at drikke lidt mindre.

 

FAQ

Hvad er kostanbefalingerne til teenagere?

Det anbefales at teenagere spiser varieret og følger de officielle kostråd. Kostanbefalinger til teenagepiger og teenagedrenge varierer en smule, da teenagepiger f.eks. har et øget behov for jern, mens teenagedrenge ofte har et højere energibehov på grund af større muskel- og kropsvækst i teenageårene. Gennem en varieret kost kan behovene for både teenagepiger og teenagedrenge dækkes, og samtidig bidrage til normal vækst og udvikling.

Hvor meget motion bør teenagere få hver dag?

Det anbefales, at teenagere er fysisk aktive mindst 60 minutter om dagen med moderat til høj intensitet. Derudover bør de mindst tre gange om ugen dyrke aktiviteter med høj intensitet for at styrke kondition, muskler og knogler.

Hvor meget mælk og mejeriprodukter bør teenagere få?

Teenagere anbefales dagligt at få omkring 300-350 ml mælk og mælkeprodukter samt 1 skive ost (ca. 20 g). Mælk er en kilde til blandt andet calcium og protein, som spiller en vigtig rolle for bl.a. knoglesundhed, muskler samt normal vækst og udvikling i teenageårene.

Kan man få for meget mælk?

Mælk bør indgå som en del af en sund og varieret kost, fordi det bidrager med blandt andet calcium, protein, fosfor samt vitamin B2 og B12, som er vigtige næringsstoffer for kroppen. Indtag af mælk bør dog ikke erstatte indtag af andre vigtige fødevaregrupper som frugt, grøntsager, fuldkornsprodukter, fisk og bælgfrugter, da disse fødevarer bidrager med øvrige næringsstoffer herunder bl.a. C-vitamin, Jern og fibre. Så det er ikke i sig selv skadeligt at drikke meget mælk. Det handler i større grad om at sikre sig, at der er plads og appetit til mange forskellige fødevarer i kosten. Med andre ord; hvis et stort indtag af mælk betyder, at der kommer for få grøntsager, fisk og grove kornprodukter i kosten, er det bedre at drikke lidt mindre.

Hvilke drikkevarer anbefales til teenagere?

Vand er den bedste tørstslukker for teenagere. Derudover kan mælk bidrage med vigtige næringsstoffer og det anbefales at teenagere får omkring 300-350 ml mælk eller mælkeprodukt dagligt. Hvis man ikke spiser ost, kan man indtage yderligere 100 ml dagligt. Alkohol frarådes til børn og unge, og sukkerholdige drikke bør begrænses som en del af en sund og varieret kost.

Mmc

Merete Myrup er ernæringschef i Mejeriforeningen og for mejeriområdet i Landbrug & Fødevarer og har mange års erfaring med ernæring, sundhed og mejeriprodukter. Hun arbejder med evidensbaseret formidling af viden om mælk og mejeriers rolle i kosten – både i Danmark og internationalt.

Med en akademisk baggrund inden for ernæring og fødevarer arbejder hun i krydsfeltet mellem forskning, industri og offentlig kommunikation. Hendes arbejde omfatter analyse og formidling af videnskabelig viden om mejeriprodukters ernæringsmæssige egenskaber samt deres rolle i sunde og bæredygtige kostmønstre. Hun bidrager løbende til nationale og internationale faglige samarbejder og følger udviklingen inden for ernæringsforskning tæt.

Merete Myrup har desuden erfaring med undervisning og oplæg på universiteter og konferencer, hvor hun formidler komplekse ernæringsfaglige emner til både fagfolk og bredere målgrupper. Hun deltager aktivt i den offentlige debat om kost, sundhed og fødevarer og arbejder for at sikre en nuanceret og vidensbaseret tilgang til diskussionen om mejeriprodukter.

Faglige kompetencer og specialer

  • Ernæring og sundhed

  • Mejeriprodukters ernæringsværdi

  • Evidensbaseret formidling

  • Bæredygtige kostmønstre

  • Fødevareproduktion og forbrugeradfærd

 

Erfaring:

Mejeriforeningen / Landbrug & Fødevarer, Ernæringschef / Director of Dairy Nutrition. 2012 – nu
Arla Foods, Head of Corporate Nutrition. 2008 - 2012
Arla Foods, Nutrition Manager. 2006 - 2008
Arla Foods, Head of Department, Department of Nutrition. 1998 - 2006 
Arla Foods, Nutrition Specialist.
1997 - 1998

 

Uddannelse:

Aarhus Universitet og Syddansk Universitet, Master i Offentlig Ledelse. 2019 - 2024
Scandinavian International Management Institute, SIMI, Managing Food & Beverage Innovation. 2000 - 2001
DTU – Technical University of Denmark, Ph.D., Biochemistry and Nutrition. 
1992 - 1995  
DTU - Technical University of Denmark, M.Sc. 1986-1992

Udvalgte indlæg og oplæg:

LandbrugsAvisen: Mit nytårsønske: Mindre enten-eller og mere både-og (2026) (indlæg)

Aarhus Universitet, MAPP-konference: Advantages and challenges when combining health and sustainability in food choices & paneldiskussion: Sustainability at any cost: Rethinking how we communicate about health and sustainability. 2026. (oplæg)

Mejeribrugets Dag: ’Mejeriprodukters betydning for mad til ældre’. 2026. (oplæg)

Ingeniørforeningen: Fødevarematricen – hvad er det og hvilken betydning har den? 2025. (oplæg)

Berlingske: Ernæringschef maner til ro i debatten om ultraforarbejdede fødevarer (2025)

Københavns Universitet, Summer School: Sustainable diets. 2024 & 2025. (oplæg)

Agro Food Park: Combining health, climate and other sustainability factors in future diets. 2024 (oplæg)

Avisen Danmark: Danskerne mangler viden om mejeriprodukters næringsværdi og rolle i en grønnere kost (2023)

Avisen Danmark: Debat: Har vi glemt sundhed, når vi taler om mad? (2023)

Ernæringsfokus konferencen. Hvad vil det sige at spise bæredygtigt? (oplæg)

Fagligt selskab for sundhedsplejersker & Magasinet Knogleliv: Hvad gør vi, når en generation af teenagepiger ikke får nok calcium? (2026)

 

Råd og Udvalg:

Danish Dairy Research Foundation, chair (siden 2026) i Coordination group Health & Nutrition. 1999 – nu.

Alliancen mod Underernæring (ALMU). 2021 – nu.

Københavns Universitet, Aftagerpanel for Fødevarer, Human Ernæring og Idræt. 2022 – nu.

Rådet for Sund Mad. 2022 – nu.

International Dairy Federation, repræsentant i Standing Committee Nutrition and Health. 1998 – nu.

European Dairy Association, repræsentant i Scientific Advisory Board Dairy Nutrition and Health. 2019 – nu.

European Milk Forum, repræsentant i Ernæringsgruppen. 2018 – nu.

Se LinkedIn profil

Se fuld bio

Se andre kostanbefalinger