Får jeg bumser af at drikke mælk?
Eksem og akne er irriterende men almindelige hudproblemer. Mælk og mejeriprodukter har længe fået skylden for uren hud, men er det sådan, det hænger sammen? Vi kigger nærmere på spørgsmålet om, hvorvidt mælk er skyld i akne.
Uren hud, også kaldet akne, er et problem som rammer mange – især i teenagealderen. Akne er ikke farligt rent fysisk, men kan have store konsekvenser psykisk.
Hvad er akne?
Akne (bumser) er betændelse i talgkirtler og hårsække i ansigt og på øverste del af overkroppen.
Det er en meget almindelig hudlidelse, der rammer næsten alle unge. Akne når som regel sit maksimum i 17-19-års alderen og aftager oftest omkring 25-års alderen. Enkelte følsomme personer kan også have problemer med akne i voksenlivet.
Man kan inddele akne efter sværhedsgrad:
- Mild akne: Overfladisk akne præget af hudorme
- Moderat akne: Akne præget af røde og ømme knopper/bumser/små knuder
- Svær akne: Akne præget af større knuder eller bylder. De kan efterlade skæmmende ar
Hvorfor får man akne?
Akne skydes kort fortalt, at talgkirtlerne i huden øger produktionen af talg. Produktionen kan være særligt forøget i puberteten pga. den øgede hormonproduktion, men akne er en kompleks lidelse, som også kan påvirkes af mange andre ting, f.eks. genetik, hudtype og kost.
Akne og bumser opstår på grund af hudbakterien Propionebacterium acnes, der lever af hudfedt. Under nedbrydningen af hudfedtet, dannes der affaldsstoffer og fedtsyrer, som irriterer talgkirtlen, så der går betændelse i den og der dannes en øm, ofte pusfyldt bums.
Får jeg bumser af at drikke mælk?
Der eksisterer mange myter om årsagen til akne, og både gener, søvn, fysisk aktivitet og kost er emner, der tillægges betydning. I forhold til kosten er mælk en af de fødevarer, som ofte beskyldes for at give uren hud.
Der er blevet forsket i sammenhængen mellem mælk – dog uden entydige svar. To undersøgelser fra Harvard Universitet i USA1,2 antydede, at der kunne være en sammenhæng mellem dét at drikke mager mælk og forekomsten af akne. Forskernes hypotese var, at komponenter i mælken øger insulin-niveauet i blodet, som igen øger hormonproduktionen, hvilket medfører en øget talg-produktion og dermed bumser.
En større amerikansk meta-analyse fra 20103, der sammenholder resultater fra en række undersøgelser på området, finder ingen sammenhæng mellem indtaget af mælk og en nyere undersøgelse fra 20154 finder heller ikke nogen sammenhæng mellem indtag af mælk og akne - men derimod en tydelig sammenhæng mellem akne og chokolade og slik.
Kosten spiller en rolle
Flere studier indikerer, at der er en sammenhæng mellem en kost med højt glykæmisk indeks, dvs. en kost med et højt indhold af simple kulhydrater, som får blodsukkeret til at stige hurtigt. Generelt er det dog for simpelt at pege på en enkelt fødevare som værende den direkte årsag til en så kompleks lidelse som akne.
På nuværende tidspunkt kan der altså ikke siges noget entydigt om kostens betydning for forekomsten af akne. Man ved dog, at den primære årsag til akne i teenageårene skyldes en øget hormonproduktion i forbindelse med puberteten.
Kilder:
1: Adebamowo et al. (2006), Milk consumption and acne in adolescent girls. Dermatol Online J, 30, 12(4):1
2: Adebamowo et al. (2008), Milk consumption and acne in teenaged boys. J Am Acad Dermatol, 58(5):787-93
3: Bowe et al. (2010), Diet and acne. J Am Acad Dermatol, 63(1):124-41
4: Wolkenstein et al. (2015), Smoking and Dietary Factors Associated with Moderate-to-severe Acne in French Adolescents and Young Adults: Results of a survey using a Representative Sample. Dermatology, 230: 34-39
FAQ
Der er ikke videnskabelig enighed om, at mælk direkte giver bumser. Flere studier har undersøgt sammenhængen mellem mælk og akne, men resultaterne er ikke entydige. Nogle undersøgelser har fundet en mulig sammenhæng, mens andre ikke har fundet nogen forbindelse mellem mælkeindtag og akne.
Akne er en betændelsestilstand i hudens talgkirtler og hårsække. Bumser opstår blandt andet, når talgproduktionen øges, og hudbakterier irriterer talgkirtlerne. Hormoner, genetik, hudtype og livsstilsfaktorer kan alle spille en rolle i udviklingen af akne.
Akne rammer især teenagere og unge voksne. Tilstanden er meget almindelig og når ofte sit højeste niveau i alderen 17-19 år. For de fleste aftager problemerne omkring 25-årsalderen, men nogle oplever akne langt ind i voksenlivet.
Ja, forskning tyder på, at kosten kan have betydning for akne hos nogle personer. Flere studier peger på, at en kost med mange simple kulhydrater og et højt glykæmisk indeks kan være forbundet med øget forekomst af akne.
Forskning har blandt andet undersøgt mælk, chokolade, slik og fødevarer med højt sukkerindhold. En undersøgelse fandt ikke en sammenhæng mellem mælk og akne, men pegede på en tydelig forbindelse mellem akne og indtag af chokolade og slik.
Merete Myrup
Ernæringschef i Mejeriforeningen, Branchesekretariat mejeri, Landbrug & Fødevarer/Skejby
Merete Myrup er ernæringschef i Mejeriforeningen og for mejeriområdet i Landbrug & Fødevarer og har mange års erfaring med ernæring, sundhed og mejeriprodukter. Hun arbejder med evidensbaseret formidling af viden om mælk og mejeriers rolle i kosten – både i Danmark og internationalt.
Med en akademisk baggrund inden for ernæring og fødevarer arbejder hun i krydsfeltet mellem forskning, industri og offentlig kommunikation. Hendes arbejde omfatter analyse og formidling af videnskabelig viden om mejeriprodukters ernæringsmæssige egenskaber samt deres rolle i sunde og bæredygtige kostmønstre. Hun bidrager løbende til nationale og internationale faglige samarbejder og følger udviklingen inden for ernæringsforskning tæt.
Merete Myrup har desuden erfaring med undervisning og oplæg på universiteter og konferencer, hvor hun formidler komplekse ernæringsfaglige emner til både fagfolk og bredere målgrupper. Hun deltager aktivt i den offentlige debat om kost, sundhed og fødevarer og arbejder for at sikre en nuanceret og vidensbaseret tilgang til diskussionen om mejeriprodukter.
Faglige kompetencer og specialer
Ernæring og sundhed
Mejeriprodukters ernæringsværdi
Evidensbaseret formidling
Bæredygtige kostmønstre
Fødevareproduktion og forbrugeradfærd
Erfaring:
Mejeriforeningen / Landbrug & Fødevarer, Ernæringschef / Director of Dairy Nutrition. 2012 – nu
Arla Foods, Head of Corporate Nutrition. 2008 - 2012
Arla Foods, Nutrition Manager. 2006 - 2008
Arla Foods, Head of Department, Department of Nutrition. 1998 - 2006
Arla Foods, Nutrition Specialist. 1997 - 1998
Uddannelse:
Aarhus Universitet og Syddansk Universitet, Master i Offentlig Ledelse. 2019 - 2024
Scandinavian International Management Institute, SIMI, Managing Food & Beverage Innovation. 2000 - 2001
DTU – Technical University of Denmark, Ph.D., Biochemistry and Nutrition. 1992 - 1995
DTU - Technical University of Denmark, M.Sc. 1986-1992
Udvalgte indlæg og oplæg:
LandbrugsAvisen: Mit nytårsønske: Mindre enten-eller og mere både-og (2026) (indlæg)
Aarhus Universitet, MAPP-konference: Advantages and challenges when combining health and sustainability in food choices & paneldiskussion: Sustainability at any cost: Rethinking how we communicate about health and sustainability. 2026. (oplæg)
Mejeribrugets Dag: ’Mejeriprodukters betydning for mad til ældre’. 2026. (oplæg)
Ingeniørforeningen: Fødevarematricen – hvad er det og hvilken betydning har den? 2025. (oplæg)
Berlingske: Ernæringschef maner til ro i debatten om ultraforarbejdede fødevarer (2025)
Københavns Universitet, Summer School: Sustainable diets. 2024 & 2025. (oplæg)
Agro Food Park: Combining health, climate and other sustainability factors in future diets. 2024 (oplæg)
Avisen Danmark: Danskerne mangler viden om mejeriprodukters næringsværdi og rolle i en grønnere kost (2023)
Avisen Danmark: Debat: Har vi glemt sundhed, når vi taler om mad? (2023)
Ernæringsfokus konferencen. Hvad vil det sige at spise bæredygtigt? (oplæg)
Fagligt selskab for sundhedsplejersker & Magasinet Knogleliv: Hvad gør vi, når en generation af teenagepiger ikke får nok calcium? (2026)
Råd og Udvalg:
Danish Dairy Research Foundation, chair (siden 2026) i Coordination group Health & Nutrition. 1999 – nu.
Alliancen mod Underernæring (ALMU). 2021 – nu.
Københavns Universitet, Aftagerpanel for Fødevarer, Human Ernæring og Idræt. 2022 – nu.
Rådet for Sund Mad. 2022 – nu.
International Dairy Federation, repræsentant i Standing Committee Nutrition and Health. 1998 – nu.
European Dairy Association, repræsentant i Scientific Advisory Board Dairy Nutrition and Health. 2019 – nu.
European Milk Forum, repræsentant i Ernæringsgruppen. 2018 – nu.