20. marts 2026

Mælk

Mælk er en af de mest anvendte fødevarer i Danmark og indgår i både madlavning og som drikkevare. Mælk er en næringsrig drik, der naturligt indeholder en række vigtige næringsstoffer som protein, calcium, vitaminer og mineraler. Derfor har mælk gennem generationer været en fast del af danskernes måltider – både til morgenmad, i kaffe og i madlavning.

Mælk dannes naturligt i mælkekirtler hos pattedyr og har oprindeligt til formål at ernære nyfødte.  I dag forbindes mælk dog primært med komælk, som er den mest udbredte type i Danmark.

Hvad består mælk af?

Mælk består hovedsageligt af vand – faktisk omkring 90 %. Derudover indeholder mælk protein, fedt og kulhydrat i form af laktose (mælkesukker).

Proteinindholdet i mælk ligger typisk omkring 3,5 %, mens kulhydratindholdet er cirka 4,5–5 %. Fedtindholdet varierer afhængigt af mælketypen, fra næsten fedtfri skummetmælk til omkring 3,5 % i sødmælk.

Ud over makronæringsstofferne indeholder mælk også en række vitaminer og mineraler, blandt andet calcium, vitamin B12, fosfor og jod.  Calcium er særligt vigtigt for vedligeholdelse af knogler og tænder, mens protein bidrager til muskelopbygning og kroppens funktioner.

Forskellige typer mælk

Der findes flere forskellige typer mælk, som adskiller sig primært ved deres fedtindhold. De mest almindelige typer i Danmark er:

  • skummetmælk
  • minimælk
  • letmælk
  • sødmælk

Forskellen mellem disse typer ligger især i mængden af fedt og dermed energiindholdet, mens indholdet af protein, vitaminer og mineraler stort set er det samme.

Mælk kan også være økologisk eller konventionel afhængigt af produktionsformen, men de ernæringsmæssige forskelle er generelt små.

Hvor mange kalorier er der i mælk?

Kalorieindholdet afhænger af fedtprocenten:

  • Skummetmælk: ca. 33-35 kcal/100 g.
  • Minimælk: ca. 36-37 kcal/100 g.
  • Letmælk: ca. 46-47 kcal/100 g.
  • Sødmælk: ca. 63-65 kcal/100 g.
  • Kærnemælk: ca. 34-37 kcal /100g.

Mælk i madlavning og madkultur

Mælk spiller en central rolle i både dansk og international madkultur. Den bruges i alt fra saucer og supper til bagværk, desserter og varme drikke. Derudover er mælk grundlaget for mange andre mejeriprodukter som yoghurt, ost, smør og fløde.

I Danmark bliver størstedelen af den producerede mælk forarbejdet til mejeriprodukter, mens en mindre del sælges som drikkemælk.

Fra ko til køledisk

Produktionen af mælk er en forholdsvis enkel proces. Efter malkning bliver mælken filtreret og opdelt i fløde og skummetmælk, som derefter blandes for at opnå den ønskede fedtprocent. Herefter varmebehandles mælken (pasteurisering) for at sikre fødevaresikkerheden og forlænge holdbarheden.

Til sidst tappes mælken og opbevares koldt hele vejen fra mejeri til butik – en proces, der kaldes den kolde kæde.

Læs mere om processen her.

Mælk er grundingredienser som bruges til andre mejeriprodukter, bl.a.

Yoghurt

Smør

Fløde

Ost

Hytteost

Mælk er dermed både en vigtig råvare og en central del af mange måltider. Kombinationen af næringsstoffer, anvendelighed og smag gør mælk til en alsidig ingrediens i både hverdagsmad og madkultur.

Læs mere om mælkens næringsstoffer

Hvad er smagstilsat mælk?

Smagstilsatte mælkeprodukter, som f.eks. chokolademælk, er almindelig mælk, der er tilsat sukker eller sødemiddel, naturlige eller kunstige farver og smage. Den største forskel i sammensætningen er, at smagstilsatte mælkeprodukter har et højere kalorie- og kulhydratindhold på grund af sukkertilsætningen. Derfor indeholder smagstilsatte mælkeprodukter, som almindelig mælk, også protein, calcium, vitamin B2 (riboflavin), vitamin B12, jod, phosphor og kalium.

Hvad er mælkepulver?

Mælkepulver fremstilles, når den flydende bestanddel er fordampet (opvarmning). Formålet med denne proces er at forlænge produktets holdbarhed, mens de fleste af mælkens naturlige egenskaber bevares. Det kan bruges tørt som ingrediens, eller det kan gendannes til flydende mælk ved at tilsætte vand. På grund af det lave fedtindhold kræver mælkepulver ingen afkøling, med mindre det er blevet tilsat vand.

Hvad er kondenseret mælk?

Kondenseret mælk er mælkeprodukter på dåse, som har fået fjernet noget af deres vandindhold via fordampning (opvarmning). Mens almindelig mælk består af ca. 90 % vand, har kondenseret mælk ca. 70 - 74 % og sukret kondenseret mælk ca. 25 -30 %. Forskellen mellem de to produkter er, at sukret kondenseret mælk er tilsat sukker, hvilket giver den en sødere smag og en tykkere konsistens. Disse produkter bruges normalt i desserter og til bagning, og de har begge en lang holdbarhed (ca. 2 år).

Hvad er UHT mælk?

UHT (ultra-høj temperatur)-mælk har gennemgået en varmebehandling ved en temperatur på 130-140°C i 3-5 sekunder. Denne proces udføres for at dræbe skadelige mikroorganismer, der kan være i mælken og for at forlænge produktets holdbarhed. UHT-mælk kræver derfor ikke afkøling inden åbningen. Der er kun få ernæringsmæssige forskelle mellem UHT-mælk og konventionel mælk, dog er der et lidt mindre indhold af nogle vitaminer og mineraler i UHT-mælken. UHT-mælk drikkes ikke normalt i Danmark, mens den er meget populær i andre dele af verden hvor der ikke er en effektiv kølekæde og udgør halvdelen af den mælk, der sælges i Vesteuropa.

Hvad er kærnemælk?

Der findes forskellige typer kærnemælk, hvor den traditionelle og den dyrkede kærnemælk er de to vigtigste. Traditionel kærnemælk er et biprodukt af smørproduktion. Det er den resterende flydende del, efter at smørret er kærnet ud fra fløden. Dyrket kærnemælk fremstilles af let-/skummetmælk, som tilsættes mælkesyrebakterier. Kærnemælk er først og fremmest en drik, men den bruges også i madlavning og til bagning.

Hvordan opvares mælk?

Opbevaring spiller en vigtig rolle for mælkens holdbarhed og varierer afhængigt af typen af mælkeprodukt. Almindelig, pasteuriseret mælk skal altid opbevares afkølet ved en temperatur på 5°C eller under. Mælkebeholdere/-kartoner skal altid være tæt lukkede for at undgå, at mælken absorberer luft fra andre fødevarer. Det er vigtigt at bruge uigennemsigtige beholdere under opbevaringen, da de beskytter mælken mod lys, hvilket hindrer dannelsen af dårlig smag og bevarer vitaminer som riboflavin (vitamin B2). UHT-mælk eller dåsemælk behøver ikke være afkølet før åbningen, men herefter skal de opbevares i køleskab og bruges inden for 3 dage. Pulvermælk opbevares i op til 6 måneder på et køligt og tørt sted. Efter åbning skal den bruges inden for 1 måned.

Kan mælk fryses?

Mælk kan fryses i en husholdningsfryser, som normalt er -18°C, i ca. 6 uger, uden at produktets ernæringsmæssige værdi eller smag ændres. Mælkens konsistens kan dog have ændret sig en smule efter optøning.

Hvad er forskellen på ko-, ged- og fåremælk?

Selvom ko-, fåre- og gedemælk smager forskelligt, hovedsageligt på grund af dyrenes kost, er den ernæringsmæssige sammensætning af de forskellige typer næsten ens. Vandindholdet i fåre- og gedemælk er lidt lavere end vandindholdet i komælk. Det betyder, at fåre- og gedemælk indeholder lidt mere fedt, protein samt visse vitaminer og mineraler. Forskellen mellem de forskellige arter er dog lige så stor indenfor hver dyreart fx mælk fra jersey og sortbroget ko. Smagspræferencer og tilgængelighed gør komælk til den foretrukne mælketype i Danmark.

Indeholder mælk tilsatte ingredienser?

Generelt består frisk mælk af én enkelt, naturlig ingrediens – mælk! Mælk pasteuriseres (kort varmebehandling) af hensyn til fødevaresikkerhed, men der tilsættes ikke farver, konserveringsmidler, søde- eller smagsstoffer.

Hvad er beriget mælk?

Beriget mælk er mælk, der er beriget med særlige næringsstoffer. Næringsstofferne er ofte tilsat på baggrund af mangeltilstande i befolkningen f.eks. vitamin D, jern og protein. I Danmark findes der på nuværende tidspunkt kun mælk beriget med ekstra protein.

Faglig kompetence

Christian Bruun Kastrup 2025 Web

Christian Bruun Kastrup er chefkonsulent i Mejeriforeningen med speciale i fødevarelovgivning. Han har mere end 20 års erfaring som rådgiver i mejeribranchen, hvor han arbejder i krydsfeltet mellem lovgivning, eksport og fødevaresikkerhed. Desuden har han 10 års praktisk erfaring med særligt produktionen af blåskimmeloste.

Han rådgiver danske mejerier og eksportvirksomheder om komplekse regulatoriske forhold, herunder tilsætningsstoffer, uønskede stoffer, GMO/ bioteknologi, eksportcertifikater og myndighedskrav. Hans arbejde indebærer både håndtering af daglige problemstillinger og krisesituationer, hvor han bidrager med specialiseret viden og praktiske løsninger.

Med en baggrund som mejerist og mejeriteknolog kombinerer han praktisk brancheerfaring med dyb indsigt i lovgivning og internationale standarder. Han arbejder tæt sammen med både danske og internationale myndigheder, herunder EU-Kommissionen, Codex Alimentarius og andre fødevaremyndigheder, og bidrager til udvikling og fortolkning af regler, der har betydning for fødevareproduktion og eksport.

Christian Bruun Kastrup har en stærk international profil og repræsenterer den danske mejerisektor i en række centrale organisationer. Her har han ledende roller i arbejdsgrupper og komitéer med fokus på fødevaresikkerhed, handel og regulering.

Faglige kompetencer og specialer:

  • Fødevarelovgivning

  • Fødevaresikkerhed

  • Eksport- og sundhedscertifikater

  • Krisestyring

  • Mejeriteknologi

 

Erfaring:

  • Mejeriforeningen, Chefkonsulent. 2025 – nu

  • Landbrug & Fødevarer, Chefkonsulent mejeri. 2009-2025

  • Mejeriforeningen, Afdelingsleder for kvalitet og fødevaresikkerhed. 2008-2009

  • Mejeriforeningen, Konsulent mejeri. 2006-2008

  • Tholstrup Cheese A/S, Udviklingstekniker. 2022-2025

  • Kjöris HF Hveragerði Iceland, Mejerist. 2000

  • Mjólkurbú Flóamanna Selfoss Iceland, Mejerist. 1999-2000

  • MD Foods amba (Arla Foods amba), Mejerielev. 1996-1999

  • Jydske Ingeniør Regiment, Premierløjtnant af reserven. 1993-1994

 

Uddannelse:

  • Niels Brock Executive, Executive Board Member Education. 2024

  • QMS Consult/ CMC International Ltd./ IRCA, Certified FSMS Auditor/ Lead Auditor ISO 22000, Food Safety Management System/ Lead Auditor. 2014

  • Compass Lean Akademi, Change Manager, Communication and Management. 2012

  • Compass Lean Akademi, LEAN Manager, LEAN Administration & Production. 2011

  • Dalum Technical College, Dairy Technologist, Dairy technology. 1996-2002

 

 

Udvalgte indlæg og oplæg

DANIDA – Fødevaresikkerhed i dansk mejeribrug fra jord til bord (1 – 2 årlige oplæg) for Danida-studerende på uddannelse i Danmark

IDF – Agreement between Suppliers & Farmers for Aflatoxins Control in feed and raw milk, World Dairy Summit October 2025, Santiago de Chile 

IDF - Role of food additives in delivering dairy product functionality and consumer acceptance. World Dairy Summit November 2017, Belfast

IDF - Exploring Codex & other models for enhancing dairy product trade. World Dairy Summit November 2010. Auckland

Præsentationer om fødevaresikkerhed for officielle delegationer fra – Bangladesh, Brasilien, Indonesien, Japan, Kina, Mongoliet m.fl. samt Verdensbanken, OECD m.fl.

 

 

Råd og udvalg:

International Dairy Federation

  • Co-chair IDF SC Food Hygiene Action Team on Guidelines for the application of WOAH Terrestrial Animal Health Code to dairy processing and export trade in relation to Foot and Mouth Disease Virus (FMDV). 2025 – nu

  • Chair IDF Standing Committee on Residues and Chemical Contaminants. 2022 - nu

  • Chair IDF Standing Committee Food Additives. 2020 - 2025

  • Deputy Chair IDF Standing Committee Food Additives. 2017 - 2020

European Dairy Association

  • Chair of EDA Food & Environment Policy Committee (EDA FEPC). 2022 – nu

  • Chair of EDA ADD & CONT wg. 2007-2022

European Food Safety Authority (EFSA Stakeholder Discussion Group on Emerging Risks), EDA repræsentant. 2021 – nu

SEDAN - Association of Dietetic Foods Industries in Denmark, Secretary. 2017-2025

 

 Se LinkedIn profil

Se fuld bio

Bliv klogere på de danske mejeriprodukter