26. august 2022
Calcium
Calcium (Ca), også kaldet kalk i daglig tale, er et mineral, som styrker kroppens knogler og tænder. Calcium bidrager også med en række andre funktioner i kroppen, såsom normal størkning af blodet, celledeling, energimetabolismen samt til muskel- og nervefunktionen. Den anbefalede daglige dosis af calcium er 800 milligram for voksne.
Da knoglevævet er levende væv, som konstant nedbrydes og genopbygges, er det vigtigt at have en løbende tilførsel af calcium hele livet igennem. Men særligt i børne- og teenageårene, hvor kroppen og knoglerne vokser meget, er det vigtigt med ekstra calcium.
Se anbefalingerne til alle aldersgrupper på Fødevarestyrelsens hjemmeside.