Emballage

Emballagen, som benyttes til opbevaring af mejeriprodukter, skal uanset materialet godkendes som fødevarekontaktmateriale. Det betyder, at emballagen skal leve op til en række krav for at sikre, at den ikke har en negativ påvirkning på forbrugerens sundhed eller fødevarekvaliteten.

Fødevarestyrelsen står for at overvåge eksponeringen og sikkerheden angående materialer, som benyttes til fødevarer.