MYTE 5: MÆLK PÅVIRKER SYRE/BASE BALANCEN I KROPPEN OG GIVER KNOGLESKØRHED

I dag findes der utallige kostformer, der hver især giver dig sundhedsråd om, hvad du må og ikke må spise. En af de mange kostformer er ’syre/base-kosten’, som påstår at kunne forebygge knogleskørhed. Ser man på den eksisterende viden om denne kostform, ligger der dog flere myter end sandheder bag. Læs mere her.

Sammenhængen mellem syreholdige fødevarer og udviklingen af knogleskørhed har længe floreret. Der er findes dog ingen videnskabelig dokumentation for denne påstand. Tværtimod.

Hvad går syre/base-kosten ud på?

Påstanden bag syre/base-kosten er, at indtaget af syredannende fødevarer sænker pH-værdien i blodet, og at kroppen derfor trækker calcium ud af knoglerne for at holde en neutral pH-værdi, hvilket skulle resultere i knogleskørhed. Fortalerne for denne myte anbefaler, at man i stedet indtager basedannende fødevarer samt basiske kosttilskud.

Syre/base-teorien går kort sagt ud på at spise en kost, der består af ca. 1/5 syredannende og 4/5 basedannende fødevarer. Basedannende fødevarer er, ifølge teorien, fx frugt, grøntsager og syrnede mejeriprodukter, mens syredannende fødevarer er fx rødt kød, mejeriprodukter og kornprodukter.

Fortalere for syre/base-kosten argumenterer med, at syreindholdet fra en typisk, vestlig kostform, der indebærer et højt indtag af rødt kød, sukker og fedt, forårsager knogleskørhed.

Der er ingen sammenhæng mellem syreholdige fødevarer og udviklingen af knogleskørhed

Påstanden om sammenhængen mellem syreholdige fødevarer og udvikling af knogleskørhed er der ingen videnskabelig dokumentation for. Det viser en stor forskningsundersøgelse fra 2011, et såkaldt systematisk review1

ET SYSTEMATISK REVIEW

Et systematisk review er en litteraturgennemgang af den samlede mængde forskning og viden på det område, man gerne vil undersøge – altså en beskrivelse af resultaterne af den pågældende litteratur på området.

Det systematiske review finder frem til, at der ikke er beviser for, at en basisk kost kan forebygge knogleskørhed.

Derudover er knogleskørhed en sygdom, der opstår på grund af samspillet mellem mange forskellige livsstilsfaktorer bl.a. arvelighed (knogleskørhed i familien), fysisk inaktivitet, lavt indtag af calcium, lavt indhold af vitamin D i kroppen, lav kropsvægt samt rygning og alkohol. Det er derfor en myte, at indtag af syredannende fødevarer fører til udvikling af knogleskørhed.

Grundlæggende bakkes der slet ikke op om at inddele fødevarer som syre- eller basedannende.


De officielle kostråd er det sunde valg

Danmarks officielle kostråd tager udgangspunkt i den samlede videnskabelige forskning, og de bygger derfor på en solid videnskabelig evidens.2 Ifølge kostrådene indgår både mejeri- og kornprodukter i en sund og varieret kost og begge dele er med til at vedligeholde en sund og rask krop. Derfor er det vigtigt at pointere, at det er en myte, når syre/base-kosten kategoriserer mejeri- og kornprodukter som usunde. Begge fødevaregrupper indeholder vigtige næringsstoffer, som er vigtige for, at vores krop kan fungere, som den skal.

DE OFFICIELLE KOSTRÅD

1. Spis planterigt, varieret og ikke for meget
2. Spis flere grøntsager og frugter
3. Spis mindre kød – vælg bælgfrugter og fisk
4. Spis mad med fuldkorn
5. Vælg planteolier og magre mejeriprodukter
6. Spis mindre af det søde, salte og fede
7. Sluk tørsten i vand

Generelt giver det ingen mening at tale om enkeltstående fødevarer som enten sunde eller usunde. Det handler bl.a. om den samlede kost og livsstil i øvrigt.

Hvis man ønsker at leve sundt, skal man spise efter de officielle kostråd. Følger man kostrådene vil vægten være lettere at holde, kroppen vil få dækket sit behov for vitaminer, mineraler og andre vigtige næringsstoffer og vigtigst af alt vil man kunne forebygge en lang række livsstilssygdomme.

 

 

Kilder:

1: Fenton, T. R., Tough, S. C., Lyan, A. W., Eliasziw, M. & Hanley, D. A. (2011). Causal assessment of dietary acid load and bone disease: A systematic review & meta-analysis applying Hill’s epidemiologic criteria for causality. Nutrion Journal, 10(1), 41.
2: Fødevarestyrelsen. De officielle kostråd.