18. oktober 2020

Transport af køer – sådan sikres dyrevelfærden

Hver dag transporteres tusindvis af køer rundt i Danmark og Europa. Men hvorfor transporteres de rundt, og hvordan står det egentlig til med dyrevelfærden under transporterne. Svarene får du i artiklen her.

Reglerne for transport af dyr er forskellige alt efter, hvilke dyr det drejer sig om, samt hvor langt og i hvilken forbindelse de skal transporteres, men én ting er altid et krav: Dyr må aldrig lide overlast under en transport, og det er lige meget, hvor langt dyrene skal transporteres.

Hvorfor transporterer vi køer nationalt?

Transport af køer kan ikke undgås, og der kan være forskellige grunde til at kvæg transporteres rundt i Danmark. Det sker almindeligvis, når køerne sælges, skifter ejer og derfor skal transporteres hen til den nye ejer, eller når køerne fragtes hen til slagteriet.

Danmark er et lille land, og dyretransporter er derfor som regel meget korte – det er sjældent, at de nationale dyretransporter varer mere end fire timer. Med så korte transporttider er det meget sjældent, der er problemer med dyrenes velfærd under transporten.

AU Foulum, en del af Aarhus Universitet, har undersøgt, om der er dyrevelfærdsproblemer med transport af danske malkekøer til slagtning. Denne videnskabelige undersøgelse konkluderede, ifølge Peter Raundal, dyrlæge og ekspert i dyrevelfærd, at såfremt lovgivningen til dyretransporter blev overholdt, så led køerne ikke overlast under transporten til slagteri Der er med andre ord ikke tegn på, at dyrene måde lider under dyretransporten.


Eksport af kvæg

Hver dag transporteres tusindvis af køer rundt i Europa.

Hvorfor skal kvæg eksporteres til andre lande?

Der er flere grunde til, at det er attraktivt for andre lande at købe kvæg fra Danmark. Vi er førende i forhold til registreringen af kvæg, hvilket er vigtigt, når de skal eksporteres. Derudover har danske kvæg også et sundhedsmæssigt højt niveau. Vi er desuden blandt de bedste i verden inden for genetik, og det gør det interessant for rigtig mange markeder at købe danske avlsdyr.

Hvilket kvæg eksporterer vi?

Det er i EU ikke tilladt at transportere dyr, der ikke er egnede til den påtænkte transport. Derfor kan syge og tilskadekomne dyr som udgangspunkt heller ikke eksporteres.

Det er primært avlsdyr og kvæg til opfedning, vi eksporterer til udlandet. Det er hovedsageligt tyrekalve, der sendes til opfedning. Antallet af tyrekalve der eksporteres er dog faldet betydeligt de senere år. Det skyldes, at der er fokus på at mindske eksporten af tyrekalve. Det ses for eksempel med tiltaget ”slagtepræmie”, der skal medvirke til at gøre det mere attraktivt at opfede kalvene herhjemme og på den måde undgå, at de bliver eksporteret.

Læs mere om, hvad der gøres for at mindske aflivningen af tyrekalve her.

Hvor bliver dyrene eksporteret hen?

De fleste danske dyr bliver eksporteret til Holland, Tyskland, Italien og Polen. Når dyr skal eksporteres og transporteres til andre lande, så er transporttiden noget længere - og derfor er myndighedernes krav til disse dyretransporter også mere omfattende. Kravene er indført for at beskytte dyrene og sikre, at de ikke lider unødig overlast under transporten. Reglerne skal bl.a. sikre, at dyrene får foder, vand og tilstrækkelig med hvile under de lange transporter.

Hvorfor er eksporten af dyr, der bliver transporteret i mere end 8 timer, fordoblet på 5 år?

Stigningen i eksporten af kvæg skyldes primært, at vi i Danmark er meget dygtige i forhold til avl, genetik og registrering, og at danske kvæg har et sundhedsmæssigt højt niveau. Det gør det interessant for andre lande at købe danske kvæg som avlsdyr. Der er dyr af høj værdi, og det er utrolig vigtigt, at de transporteres korrekt og under gode forhold, så de ankommer i god stand.

Landbrug & Fødevarer ønsker eksporten af tyrekalve mindsket

En del tyrekalve eksporteres til Holland, hvor de senere fedes op. Der har hidtil været en god pris på disse tyrekalve, og derfor vælger nogle landmænd at eksportere dyrene ud af landet. Men brancheforeningen Landbrug & Fødevarer ønsker eksporten af tyrekalve mindsket. En sådan reduktion vil naturligvis være til fordel for tyrekalvenes velfærd, idet kalvene ikke skal udsættes for den lange transport.

Men der er også fordele ved at lade tyrekalvene blive opfedet hjemme i Danmark. Herved bevares kalvenes værdi og værditilvækst i Danmark, og samtidig bevares de arbejdspladser, som har tilknytning til kalvens opfedning, slagtning og videre rejse mod dansk kød til forbrugerne.

Men andre ord er det mere bæredygtigt at lade tyrekalvene blive i Danmark og etablere en cirkulær økonomi - til fordel for alle parter og for samfundet som helhed.

Antallet af tyrekalve, der eksporteres, er da også faldet betydeligt i de senere år. En af årsagerne hertil er indførelsen af slagtepræmier for tyrekalve.

Regler for transport af køer sikrer dyrevelfærden

I lovgivningen er der fastlagt en lang række regler, som tilsammen skal sikre, at dyrene ikke lider eller tager skade under transporten. Reglerne håndhæves i Danmark af Fødevarestyrelsen og politiet, der således kontrollerer at dyrene transporteres under ordentlige forhold.

Nogle af de vigtigste regler og krav nævnes her:

  • Chauffører, der kører med levende dyr, skal have et kompetencebevis. Beviset skal sikre, at reglerne for transport af dyr overholdes. Det er overvejende danske chauffører, der transporterer dansk kvæg, og de er de bedst uddannede i EU. De skal gennemføre fem dages kursus, før de får lov til at transportere levende dyr.
  • Lastbiler til transport af kvæg skal godkendes af Fødevarestyrelsen. Der gør sig forskellige betingelser gældende for et køretøj, der bruges til at transportere kvæg. Det skal for eksempel være indrettet på en måde, hvor dyrenes sikkerhed tilgodeses, så de ikke kan komme til skade undervejs. Derudover skal forhold som tilstrækkelig plads, skridsikkert gulv og god ventilation være i orden. Køretøjet skal desuden være mærket tydeligt og synligt med, at det er levende dyr, der transporteres. Transportmidlerne skal godkendes mindst hvert 5. år, ellers hvis noget ved køretøjet ændres, så det kan påvirke dyrenes velfærd.
  • Under dyretransporten skal køernes velbefindende jævnligt kontrolleres, og dyrene skal tilbydes foder og vand efter reglerne.
  • Kvæg, der transporteres over længere tid, dvs. otte timer, skal have passende med pauser, hvile, vand og foder. Kalve, som stadig får modermælksernæring, skal have en hvileperiode på mindst 1 time efter 9 timers transport, mens andet kvæg skal have 1 times hvilepause er efter 14 timer. I den pause skal både kalve og andet kvæg have vand og om nødvendigt foder. Man ønsker at begrænse de lange transporttider, så vidt det er muligt. Der findes dog ikke noget videnskabeligt belæg for, at transporttiden har betydning for dyrevelfærd. Der er faktisk studier, der viser, at transporttiden nemt kan være lang, uden at dyrene tager skade. Det mest væsentligt for dyrevelfærd er, at der er adgang til mad og drikke under transporten, og gode forhold på turen.

Læs mere om reglerne her.

Hvem kontrollerer dyretransporterne?

Fødevarestyrelsen og politiet skal kontrollere, at reglerne for transport af kvæg bliver overholdt. Kontrollen omfatter bl.a., at transportvirksomhederne har en gyldig autorisation, chaufføren har et gyldigt kompetencebevis, at dyrene er egnede til transport, at transportmidlet lever på til de nødvendige krav - og sidst men ikke mindst - at transportvirksomhederne har fremlagt den nødvendige dokumentation for transporten (eksporten).

Hvis det opdages, at en transportvirksomhed ikke overholder reglerne, skal en kompetent person hurtigst muligt træffe en beslutning om, hvordan dyrenes velfærd bedst kan varetages i forhold til den konkrete situation. Derudover laves en indberetning på transportvirksomheden og eventuelt på chaufføren. Konsekvensen afhænger af den overtrædelse, der har fundet sted.


Kilder:
Fødevarestyrelsen. Transport af dyr.   

Danmarks Statistik. Slagtninger og eksport.
Landbrug & Fødevarer. Transport af landbrugsdyr.   

Læs mere om dyrevelfærden i mejeribruget