18. oktober 2020

ER LØSNINGEN PÅ KLIMAKRISEN, AT VI ALLE LEVER PLANTEBASERET?

Produktionen af animalske fødevarer fremhæves ofte som den helt store klimasynder. Det er da også sandt, at produktionen af animalske fødevarer belaster klimaet. Men er løsningen så, at vi afskaffer alle husdyr og fremover udelukkende lever af en plantebaseret kost? Det har en række forskere undersøgt – og deres konklusioner er overraskende. Læs her, hvad de kommer frem til.


Hvad ville der ske, hvis man afskaffede alle husdyr og kun spiste plantebaseret?

To amerikanske forskere, Robin White og Mary Hall, har undersøgt, hvad det vil betyde for klimaet, hvis man i USA afskaffer alle husdyr, og befolkningen herefter udelukkende lever af en plantebaseret kost.

Resultatet af beregningerne er overraskende, for det viser sig, at såfremt man afskaffer al animalsk fødevareproduktion, vil det få en række konsekvenser:

  • Udledningen af drivhusgasser bliver kun mindsket med ca. 2,6 pct. af den samlede udledning i USA fra alle sektorer
  • Dele af befolkningen vil mangle vigtige næringsstoffer
  • Det er nødvendigt at producere endnu mere mad end i dag
  • Det er nødvendigt at fremstille mere kunstgødning
  • Biprodukter fra b.la. fødevareindustrien skal bortskaffes på anden vis
  • Begrænset klimagevinst ved ren plantebaseret kost

Ca. 9 pct. af USA’s totale udledning af drivhusgasser stammer fra produktion af fødevare – både animalske og vegetabilske, og man regner med, at den animalske fødevareproduktion står for ca. halvdelen af udledningen af drivhusgasserne. Stoppede man produktionen af animalske fødevarer, kunne man umiddelbart forvente, at udledningen af drivhusgasser fra fødevarer også vil blive mindsket med 50 pct.

Sådan hænger det dog ikke sammen. Beregninger fra den amerikanske undersøgelse viser, at hvis man afskaffer samtlige husdyr i USA, vil det kun give en reduktion i udledningen af drivhusgasser fra fødevareproduktionen på 28 pct. En af årsagerne til, at reduktionen ikke er større er, at afskaffelsen af dyrene vil have en række konsekvenser, der trækker klimaregnskabet i den anden retning.


Der skal produceres mere mad

Skal amerikanerne udelukkende spise plantebaseret, skal der produceres langt mere mad. Der skal faktisk produceres ca. 23 pct. mere mad – både for at kunne mætte den amerikanske befolkning og sikre en tilstrækkelig tilførsel af næringsstoffer.

Animalske fødevarer er meget næringstætte, dvs. at det er ikke nødvendigt at spise så meget animalsk  for at blive mæt og få dækket de ernæringsmæssige behov. Vegetabilske fødevarer har ikke samme næringstæthed, og det er derfor nødvendigt at spise en større mængde af den vegetabilske kost for at få dækket behovet for energi, proteiner og andre næringsstoffer. Derfor vil det være nødvendigt at producere mere mad, og en større produktion af mad giver en større udledning af drivhusgasser.


De ernæringsmæssige konsekvenser af en plantebaseret kost

En større fødevareproduktion – og dermed udledning af drivhusgasser – er ikke den eneste udfordring. At sikre befolkningen en sund og ernæringsrigtig kost kan også være en udfordring.

Hvis kosten ikke indeholder fødevarer som kød, mælk, ost, æg og fisk vil befolkningen få svært ved at få dækket deres behov for vigtige næringsstoffer. Det drejer sig især om calcium, vitamin A, vitamin B12 og omega-3-fedtsyrer, der er vigtige næringsstoffer, som animalske produkter er en vigtig kilde til. Det vil være nødvendigt at tilføre disse næringsstoffer i form af kosttilskud eller ved kunstig berigelse af andre fødevarer. Det er muligt at fremstille næringsstofferne i industrien, men denne produktion udleder ligeledes drivhusgasser, som igen koster på klimakontoen.


Kredsløbet kommer ud af balance

I dag er der et tæt samspil mellem mennesker/industri, husdyr og afgrøder. Man kan tænke på systemet som et cirkulært system – et økosystem – der er i balance.

Som det er nu, anvendes afgrøderne som foder til husdyrene, forarbejdes til fødevarer eller indgår evt. som råvarer til industrien. Fødevareindustrien leverer også en del biprodukter, der bruges som foder til husdyrene, der igen leverer kød, mælk og meget andet tilbage til menneskene. Ligeledes udskiller husdyrene store mængder gødning, der efterfølgende fordeles ud på markerne og bidrager med næringsstoffer til afgrøderne.

Kredsløbet mellem mennesker, husdyr og afgrøder er i ligevægt, men hvis man fjerner hele husdyrproduktionen, opstår der en ubalance i kredsløbet. For eksempel vil fødevareindustrien ikke længere kunne få afsat sine biprodukter f.eks. rester fra juice- og ølproduktion og må bortskaffe dem på anden vis. Det vil medføre en øget udledning af drivhusgasser. Fjernes husdyrene fra økosystemet vil det også have den konsekvens, at der ikke længere kan tilføres husdyrgødning til afgrøderne. I stedet skal der leveres kunstgødning for at opretholde produktionen, og det øger også udledningen af klimagasser.


En samlet reduktion på 2,6 procent

Selvom det umiddelbart kan virke som en løsning at afskaffe alle husdyr og udelukkende leve plantebaseret, så er det altså ikke nødvendigvis løsningen på klimaproblematikken. Resultatet af de amerikanske beregninger viser, at et system helt uden husdyr kun vil få en mindre effekt på klimaet – og faktisk vil kunne skabe andre udfordringer, bl.a. mangel på vigtige næringsstoffer, der så vil skulle produceres og tilføres på anden vis. Denne ekstra produktion af næringsstoffer er ikke medtaget i forskernes beregning, og man kan derfor forestille sig, at reduktionen i virkeligheden vil være mindre end de beregnede 2,6 procent.

 

Kilde:

Robin R. White and Mary Beth Hall, 2017. Nutritional and greenhouse gas impacts of removing animals from US agriculture. Proceedings of the National Academy of Sciences, 2017; 114 (48).

Læs mere om emnet her