18. maj 2021

HVORDAN ARBEJDER MEJERISEKTOREN PÅ AT SÆNKE AFTRYKKET FRA PRODUKTIONEN?

Mejerisektoren skal reducere sin udledning af drivhusgasser samtidig med, at sektoren fortsat leverer næringsrige fødevarer til danskerne og mennesker i resten af verden. I artiklen her kan du blive klogere på noget af det arbejde, der gøres for at reducere mejerisektorens udledning af drivhusgasser.

Mejerisektoren har lavet en række tiltag for at omstille produktionen, og der arbejdes løbende på at reducere udledningen af klimagasser. Her kan du se en række udvalgte eksempler på det arbejde, der gøres for at reducere udledningen, genanvende ressourcer og effektivisere mejeribruget.


Avl af køer med mindre udledning

Kvæg er drøvtyggere, og de udleder drivhusgassen metan, når de bøvser. Der er derfor en stor interesse i at finde løsninger for, hvordan man kan reducere disse udledninger.

Et internationalt forskningsprojekt har vist, at der gennem et avlsprogram kan fremavles kvæg, som udleder 5 procent færre tons metan om året. Det vil svare til 90.000 mindre tons CO2 hvert år i Danmark

FRA METAN TIL CO2

Klimaaftrykket for metan, lattergas og CO2 er forskelligt. 1 kg metan svarer til 28* kg CO2, og 1 kg lattergas svarer til 265* kg CO2, fordi metan og lattergas har en stærkere drivhusgaseffekt. De omregnede værdier summeres og udtrykkes i CO2-ækvivalenter.

*Nyeste tal fra IPCC

Resultatet er skabt gennem en kortlægning af flere tusinde køers gener samtidig med, at der er blevet målt mælkeydelse og foderforbrug. Forskellige køer producerer forskellige mængder metan, og det kan nu aflæses i koens arvemasse. Med den viden er det muligt at udvælge køerne med den mest optimale arvemasse set ud fra et klimamæssigt perspektiv og avle på dem.

Forskningen har også vist, at der er en sammenhæng mellem, hvor meget metan en ko udleder, og hvor effektivt den udnytter sit foder. Jo lavere foderudnyttelse en ko har, jo mere metan udleder den. Derfor arbejder forskerne med at avle kvæg, der har en høj foderudnyttelse. Her kan de nu avle kvæg, som spiser 1 procent mindre foder om året. Det vil have en stor gevinst for de danske landmænd, både klimamæssigt og økonomisk2.


Øget kulstofbinding i landbrugsjorden

Videns- og innovationshuset SEGES undersøger, hvordan man kan øge kulstofbindingen i landbrugsjorden og dermed kompenserer for kvægs metanudledning og negative påvirkning af klimaet.

Kulstofbinding er en del af den kulstofbalance, der findes i jorden, hvor der konstant lagres og nedbrydes kulstof. En øget tilplantning af f.eks. skov er en vigtig faktor i forhold til at binde mere kulstof i jorden. Andre vigtige faktorer er såning af efterafgrøder, nedpløjning af halm frem for afbrænding i kraftvarmeværker og et øget antal græsmarker.

For græsmarkerne er det centralt, at de ikke ligger ubenyttede hen, da en udnyttelse af græsset ved fx afgræsning eller høst af græsset til foder sikrer, at græssets rødder vokser og derved binder mere kulstof i jorden. Typen af græs er heller ikke uvæsentlig, da indholdet af kløver kan være med til at binde kvælstof.

Græsmarker og feed no food

En gård, der har fokus på udnyttelsen af græsmarker, er Hvanstrup i Farsø. Her har de valgt at dyrke kløvergræs på 40 procent af markerne. De har valgt at omstille til produktionen af en ny type mælk, som Thise nu sælger under navnet "græsmælk" og som stammer fra køer, der udelukkende fodres med græs.

Hør mælkeproducent Torsten Wetche fortæller om græsmælkskonceptet. 

Græs har den fordelagtige egenskab, at det kan binde kulstof til jorden og dermed forhindre, at det slipper ud i atmosfæren. At køerne fodres med græs betyder samtidig, at landmanden kan reducere importen den udskældte soja, der ofte produceres under dårlige forhold, kan resultere i skovfældning og skal transporteres langt for at nå til de danske gårde.

Fodertilsætning 

Arla og Royal DSM kører et omfattende pilotprojekt, hvor landmænd på tværs af tre europæiske lande tester brugen af det metan-reducerende fodertilsætningsstof Bovaer® på 10.000 malkekøer. Global forskning og tidligere forsøg på gårde har påvist en reduktion i udledningen af metan på ca. 30% uden påvirkning af dyrevelfærden.16

Udledning af drivhusgassen metan er en af mejerisektorens største klimaudfordringer. Køer danner metan, når de fordøjer. I gennemsnit kommer omkring 40% af den samlede drivhusgasudledning fra Arlas gårde fra køernes fordøjelse af foder.

Landmænd på flere end 50 gårde i Danmark, Sverige og Tyskland deltager i projektet og vil dele praktisk erfaring med brugen af tilsætningsstoffet i foder til 10.000 malkekøer.

Biodiversitet

Biodiversitet er et fokusområde for både landmændene og mejerisektoren. Omlægning af vådområder, skovrejsning, holistisk afgræsning og vilde naturområder med mos, buske og gamle træer, hvor naturen får lov at passe sig selv, er alle aktiviteter, som vinder indpas på de danske gårde.

Senest har Landbrug & Fødevarer indgået et samarbejde med seks organisationer, heriblandt Danmarks Naturfredningsforening, om et fælles udspil for natur og biodiversitet i det åbne land. Hensigten er at pege på konkrete løsninger, der gavner biodiversiteten og samtidig tager højde for nødvendigheden af et konkurrencedygtigt landbrug. Læs mere her.

I marts 2020 udgav FAO en strategi for, hvordan man på globalt plan kan arbejde for biodiversitet gennem naturkonservering og bæredygtig farm management med fokus på arealanvendelse og økosystemer.

EU har lanceret en biodiversitetsstrategi som en del af EU’s Green Deal, og i Danmark ønsker flere af regeringens støttepartier en biodiversitetlov på linje med klimaloven.

Ebbe Hvelplund er en af de mælkeproducenter, der har stor fokus på biodiversiteten på gården. Hør ham fortælle om det arbejde her.

Staldforsuring

Staldforsuring af gyllen med svovlsyre reducerer gyllens tab af ammoniak og metan i stalden såvel som under lagring af gyllen uden for stalden.

Hvad er forsuring?

Forsuring opstår, når jord, vand eller luft udsættes for syrepåvirkning. Det kan konstateres ved at måle surhedsgraden, pH. 

Forsuring af gyllen kan reducere emissionen af ammoniak og metan fra stald og lager med henholdsvis 50 procent for svinegylle og 60 procent for kvæggylle.


Udnyttelse og genanvendelse af overskydende varme

Et andet led i kæden, hvor der arbejdes med at reducere udledningen, er hos mejerierne, hvor der bl.a. er fokus på at skabe et cirkulært energiforbrug, hvor al overskydende varme søges genanvendt.

Rødkærsbro Mejeri laver ost af mælk, som de bl.a. får leveret fra den lokale gård, Kuhr Hedegård. Biogassen udvinder Kuhr Hedegård fra køernes gylle, og på gårdens eget biogasanlæg omdanner de det uudnyttede biomateriale til biogas, som går til mejeriets bearbejdning af rå mælken. Gassen løber via en lang gasledning til Rødkærsbro Fjernvarmeværk, som omdanner energien til el og varme, som bruges til produktionen af ost på Rødkærsbro Mejeri.

HVAD ER BIOGAS?

Biogas består af metan og kuldioxid (CO2) og kan bruges til produktion af energi. Biogas opstår gennem en biologisk nedbrydningsproces, hvor bakterier producerer biogassen, og der herved dannes metan og kuldioxid. Biogas dannes også i naturen, bl.a. i rismarker og på bunden af søer og havet. Derudover dannes metan også i maven på drøvtyggere så som køer, kameler og hjorte.

Omdannelsen af biogassen og bearbejdningen af mælk genererer mere overskydende varme, end mejeriet kan bruge. Den overskydende varme fra osteproduktionen ledes videre til byens fjernvarmeværk.

Det betyder, at byens huse og virksomheder i dag får ca. 90 procent af deres varmeforbrug dækket af mejeriet.

Biogasanlæg bidrager til vedvarende energiforsyning og færre drivhusgasser

En anden gård, der har fokus på vedvarende energi, er Kroghsminde i Ølgod, der leverer mælk til mejeriet Naturmælk. Her har gården etableret sit eget biogasanlæg, der omdanner uudnyttet biologisk materiale som husaffald og gylle til gas, der kan bruges til el og varme på gården. Det har bidraget til, at energiforsyningen af Kroghsminde i dag er vedvarende, og at gården udleder færre drivhusgasser.

Biogassen er baseret på gylle og planterester, som er tilgængelig i store mængder, og den er derfor forbundet med en stor forsyningssikkerhed. Derudover betyder anvendelsen af metangas til produktionen af energi, at der er et mindre udslip af metangas til atmosfæren.

Derudover opnår landmanden en mere effektiv gødning. Biomassen fra biogasanlægget er en bedre næring for jorden end den rå gylle. Den optages hurtigere af afgrøderne og mindsker derved risikoen for udvaskning af kvælstof i jorden.


Udnyttelse af biprodukter og reduktion af spild fra produktionen

Et vigtigt indsatsområde inden for bæredygtighed er at undgå spild af ressourcer og fødevaretab i forbindelse med fødevareproduktionen. Forskning fra Aarhus Universitet viser, at kun meget lidt går til spilde i den danske fødevareproduktion3. Alligevel er der fortsat fokus på maksimal udnyttelse af ressourcer og biprodukter.

Arla Food Ingredients’ arbejde med valleprotein er et eksempel på dette.

Ostevalle er et restprodukt fra produktionen af ost, og det har tidligere været brugt til gødning eller grisefoder, men i dag er vallen – nærmere bestemt valleproteinen, i nogle tilfælde mere værd end osten selv. Arla Foods Ingredients har været med til at udvikle teknologien til at udvinde vallens protein, og udnyttelsen af valleprotein er et eksempel på Arla Foods’ arbejde med at udnytte biprodukter og reducere spild fra produktionen.

VALLE OG OST

For hver 10 liter mælk, der bruges til ostefremstilling af 1 kg ost, bliver der 9 liter valle4

Them Mejeri leverer overskydende valle fra produktionen af ost til Arla Foods Ingredients. I mange år er den overskydende valle blevet læsset på syv til otte lastbiler dagligt og kørt fra Them til Videbæk, men en ny investering har gjort det muligt at dræne vallen for vand. Det betyder færre lastbiler på vejene, hvilket resulterer i et mindsket brændstofforbrug.

Når den koncentrerede valle har forladt Them, går overskudsvandet ikke til spilde men renses i et vandbehandlingsanlæg, så det kan genanvendes til forvasken, som er en fast del af rengøringsrutinerne.

Udnyttelsen af såvel biproduktet valle, som genanvendelsen af vandet er alt sammen med til at trække mejeribrugets klimaaftryk i en mere positiv retning.

Egenproduktion af foder

Årligt importerer danske landmænd omkring 1,7 millioner tons sojaskrå, der blandes i foderet til griser og køer. Og det kan tydeligt ses på klimaregnskabet for Danmarks samlede landbrug. 

Med en øget dansk produktion af flerårige foderafgrøder er potentiale for væsentligt at reducere eller helt eliminere importen af sojaproteiner til foderbrug. Det er også et fokus for de danske mælkeproducenter.

1. oktober 2022 indstillede Thise og mejeriets mælkeproducenter brugen af importeret soja og erstattede det med dansk produceret foder i form af f.eks. hestebønner, lupiner og ærter. Hestebønnen er fx rig på protein og let at dyrke i Danmark, da den trives bedst, når det ikke er alt for varmt. Udover Thise har mejerierne Naturmælk og Øllingegaard også valgt at stoppe med at fodre med soja-tilskud.

Ejer Møllergård, der er en Arlagård, drives og ejes af landmand Holger Hedelund Poulsen. På gården arbejder han med at omlægge sin foderproduktion fra importeret gmo-soja til egenproducerede hestebønner, græs og majs. I dag er Ejer Møllegaard 80 pct. selvforsynende med foder, og gården vil indenfor de næste par år være 90 pct. selvforsynende.

Hør Holger fortælle om projektet her.

 

Kilder:

1: IPCC, 2014. Climate Change 2014. Mitigation of Climate Change 
2. Innovationsfonden, 2018: ”Grand Solutions Prisen 2018”: innovationsfonden.dk/da/nyheder-presse-og-job/grand-solutions-prisen-2018 
3: Institut for fødevarer. Fødevareaffald bliver genanvendt.   
4: Arla. Skærefaste oste.  

 

Denne artikel er udarbejdet som en del af Mejeriforeningens kampagne ’Mejerisektoren og bæredygtighed’, som er finansieret med støtte fra den Europæiske Union.

Læs mere om emnet her