18. oktober 2020

HVORDAN ARBEJDER MEJERISEKTOREN PÅ AT NEDSÆTTE SIT KLIMAAFTRYK

I hele mejerisektoren er der gang i den bæredygtige omstilling, og målet er at kunne levere klimaneutrale mejeriprodukter i 2050. Der forskes løbende i bæredygtig produktion, og mange gårde og mejerier har taget innovative og effektive løsninger til sig. Her kan du blive klogere på det arbejde, der gøres for at reducere mejerisektorens udledning af drivhusgasser.

24 procent af verdens udledninger af drivhusgas stammer, ifølge IPCC, fra det globale fødevareerhverv1.

Mejerisektoren har lavet en række tiltag for at omstille produktionen i en mere klimavenlig retning, og der arbejdes løbende på at reducere udledningen af klimagasser. Her kan du se en række udvalgte eksempler på det arbejde, der gøres for at reducere udledningen, genanvende ressourcer og effektivisere mejeribruget.


Avl af klimakøer – klimavenligt kvæg

Kvæg er drøvtyggere, og de udleder derfor drivhusgassen metan, når de bøvser. Der er derfor en stor interesse i at finde løsninger for, hvordan man kan reducere disse udledninger.

Et nyt internationalt forskningsprojekt har vist, at der gennem et avlsprogram kan fremavles kvæg, som udleder 5 procent færre tons metan om året. Det vil svare til 90.000 mindre tons CO2 hvert år i Danmark

FRA METAN TIL CO2

Klimaaftrykket for metan, lattergas og CO2 er forskelligt. 1 kg metan svarer til 25 kg CO2, og 1 kg lattergas svarer til 298 kg CO2, fordi metan og lattergas har en stærkere drivhusgaseffekt. De omregnede værdier summeres og udtrykkes i CO2-ækvivalenter.

Resultatet er skabt gennem en kortlægning af flere tusinde køers gener samtidig med, at der er blevet målt mælkeydelse og foderforbrug. Forskellige køer producerer forskellige mængder metan, og det kan nu aflæses i koens arvemasse. Med den viden er det muligt at udvælge køerne med den mest optimale arvemasse set ud fra et klimamæssigt perspektiv og avle på dem.

Forskningen har også vist, at der er en sammenhæng mellem, hvor meget metan en ko udleder, og hvor effektivt den udnytter sit foder. Jo lavere foderudnyttelse en ko har, jo mere metan udleder den. Derfor arbejder forskerne med at avle kvæg, der har en høj foderudnyttelse. Her kan de nu avle kvæg, som spiser 1 procent mindre foder om året. Det vil have en stor gevinst for de danske landmænd, både klimamæssigt og økonomisk2.


Øget kulstofbinding i landbrugsjorden

Videns- og innovationshuset SEGES undersøger, hvordan man kan øge kulstofbindingen i landbrugsjorden og dermed kompenserer for kvægs metanudledning og negative påvirkning af klimaet.

Kulstofbinding er en del af den kulstofbalance, der findes i jorden, hvor der konstant lagres og nedbrydes kulstof. En øget tilplantning af f.eks. skov er en vigtig faktor i forhold til at binde mere kulstof i jorden. Andre vigtige faktorer er såning af efterafgrøder, nedpløjning af halm frem for afbrænding i kraftvarmeværker og et øget antal græsmarker.

For græsmarkerne er det centralt, at de ikke ligger ubenyttede hen, da en udnyttelse af græsset ved fx afgræsning eller høst af græsset til foder sikrer, at græssets rødder vokser og derved binder mere kulstof i jorden. Typen af græs er heller ikke uvæsentlig, da indholdet af kløver kan være med til at binde kvælstof.

En gård, der har fokus på udnyttelsen af græsmarker, er Hvanstrup i Farsø. Her har de valgt at dyrke kløvergræs på 40 procent af markerne. De har valgt at omstille til produktionen af en ny type mælk, som Thise nu sælger under navnet "græsmælk" og som stammer fra køer, der udelukkende fodres med græs.

Græs har den fordelagtige egenskab, at det kan binde kulstof til jorden og dermed forhindre, at det slipper ud i atmosfæren. At køerne fodres med græs betyder samtidig, at landmanden kan reducere importen den udskældte soja, der ofte produceres under dårlige forhold, kan resultere i skovfældning og skal transporteres langt for at nå til de danske gårde.


Udnyttelse og genanvendelse af overskydende varme

Et andet led i kæden, hvor der arbejdes med at blive klimaneutral, er hos mejerierne, hvor der bl.a. er fokus på at skabe et cirkulært energiforbrug, hvor al overskydende varme søges genanvendt.

Rødkærsbro Mejeri laver ost af mælk, som de bl.a. får leveret fra den lokale gård, Kuhr Hedegård. Biogassen udvinder Kuhr Hedegård fra køernes gylle, og på gårdens eget biogasanlæg omdanner de det uudnyttede biomateriale til biogas, som går til mejeriets bearbejdning af rå mælken. Gassen løber via en lang gasledning til Rødkærsbro Fjernvarmeværk, som omdanner energien til el og varme, som bruges til produktionen af ost på Rødkærsbro Mejeri.

HVAD ER BIOGAS?

Biogas består af metan og kuldioxid (CO2) og kan bruges til produktion af energi. Biogas opstår gennem en biologisk nedbrydningsproces, hvor bakterier producerer biogassen, og der herved dannes metan og kuldioxid. Biogas dannes også i naturen, bl.a. i rismarker og på bunden af søer og havet. Derudover dannes metan også i maven på drøvtyggere så som køer, kameler og hjorte.

Omdannelsen af biogassen og bearbejdningen af mælk genererer mere overskydende varme, end mejeriet kan bruge. Den overskydende varme fra osteproduktionen ledes videre til byens fjernvarmeværk.

Det betyder, at byens huse og virksomheder i dag får ca. 90 procent af deres varmeforbrug dækket af mejeriet.

Biogasanlæg bidrager til vedvarende energiforsyning og færre drivhusgasser

En anden gård, der er gået ind i kampen for at udvikle en CO2-neutral energiproduktion, er Kroghsminde i Ølgod, der leverer mælk til mejeriet Naturmælk. Her har gården etableret sit eget biogasanlæg, der omdanner uudnyttet biologisk materiale som husaffald og gylle til gas, der kan bruges til el og varme på gården. Det har bidraget til, at energiforsyningen af Kroghsminde i dag er vedvarende, og at gården udleder færre drivhusgasser.

Biogassen er baseret på gylle og planterester, som er tilgængelig i store mængder, og den er derfor forbundet med en stor forsyningssikkerhed. Derudover betyder anvendelsen af metangas til produktionen af energi, at der er et mindre udslip af metangas til atmosfæren.

Derudover opnår landmanden en mere effektiv gødning. Biomassen fra biogasanlægget er en bedre næring for jorden end den rå gylle. Den optages hurtigere af afgrøderne og mindsker derved risikoen for udvaskning af kvælstof i jorden.


Udnyttelse af biprodukter og reduktion af spild fra produktionen

Et vigtigt indsatsområde inden for bæredygtighed er at undgå spild af ressourcer og fødevaretab i forbindelse med fødevareproduktionen. Forskning fra Aarhus Universitet viser, at kun meget lidt går til spilde i den danske fødevareproduktion3. Alligevel er der fortsat fokus på maksimal udnyttelse af ressourcer og biprodukter.

Arla Food Ingredients’ arbejde med valleprotein er et eksempel på dette.

Ostevalle er et restprodukt fra produktionen af ost, og det har tidligere været brugt til gødning eller grisefoder, men i dag er vallen – nærmere bestemt valleproteinen, i nogle tilfælde mere værd end osten selv. Arla Foods Ingredients har været med til at udvikle teknologien til at udvinde vallens protein, og udnyttelsen af valleprotein er et eksempel på Arla Foods’ arbejde med at udnytte biprodukter og reducere spild fra produktionen.

VALLE OG OST

For hver 100 kg mælk, der bruges til ostefremstilling af 10 kg ost, bliver der 90 kg valle4

Them Mejeri leverer overskydende valle fra produktionen af ost til Arla Foods Ingredients. I mange år er den overskydende valle blevet læsset på syv til otte lastbiler dagligt og kørt fra Them til Videbæk, men en ny investering har gjort det muligt at dræne vallen for vand. Det betyder færre lastbiler på vejene, hvilket resulterer i et mindsket brændstofforbrug.

Når den koncentrerede valle har forladt Them, går overskudsvandet ikke til spilde men renses i et vandbehandlingsanlæg, så det kan genanvendes til forvasken, som er en fast del af rengøringsrutinerne.

Udnyttelsen af såvel biproduktet valle, som genanvendelsen af vandet er alt sammen med til at trække mejeribrugets klimaaftryk i en mere positiv retning.

 

 

Kilder:

1: IPCC, 2014: www.ipcc.ch/site/assets/uploads/2018/02/ipcc_wg3_ar5_full.pdf 
2. Innovationsfonden, 2018: ”Grand Solutions Prisen 2018”: innovationsfonden.dk/da/nyheder-presse-og-job/grand-solutions-prisen-2018 
3: Fødevareaffald bliver genanvendt. Institut for fødevarer. http://food.au.dk/aktuelt/nyheder/vis/artikel/foedevarespild-bliver-genanvendt/ 
4: https://www.arlafoodsingredients.com/globalassets/global/downloads/production-sites/dp_brochure_0814_web_single.pdf 

 

Denne artikel er udarbejdet som en del af Mejeriforeningens kampagne ’Mejerisektoren og bæredygtighed’, som er finansieret med støtte fra den Europæiske Union.

Læs mere om emnet her