26. august 2022

Hormoner

Hormoner er naturligt forekommende kemiske forbindelser, som udskilles i kirtler i kroppen. Hormoner findes naturligt både i køer og i mennesker. Hormonerne transporteres til specifikke organer med blodet, hvor de igangsætter særlige stofskifteprocesser.

Danmark har en skrap lovgivning om, hvilke hormoner der må benyttes under særlige omstændigheder. Det betyder, at der kun må bruges hormoner, hvis der er et medicinsk behov. Når en ko får hormoner, bliver den sat i karantæne, så mælken bliver ikke sendt ud til forbrugerne. De hormoner, som findes i mælken, kommer fra koens egne naturlige hormoner, og forekommer i så lav mængde, at det på ingen måde er farligt for os mennesker at indtage. Koncentrationen af hormoner i dit eget blod er væsentligt højere, end den er i mælk.

Læs mere om mælk og hormoner her.