10. september 2026

KOSTANBEFALINGER TIL BØRN 2-5 ÅR

Grundlaget for livslange, gode madvaner starter i barndommen. Det anbefales, at børn og unge spiser efter de officielle kostråd, så kroppen får dækket behovet for vitaminer, mineraler og andre vigtige næringsstoffer.

Kostanbefalinger til småbørn

Hvor stor en mængde energi skal et barn på 2-5 år have?
Den mængde energi, det anbefales at man indtager, er selvfølgelig afhængig af ens størrelse og niveau af fysisk aktivitet, men som gennemsnit er følgende retningsgivende:

Alder

Vægt (kg)

Energibehov (MJ/d)

1-3 år

13,6

4,6

4-6 år

20,7

6,3

Kilde: NORDIC NUTRITION RECOMMENDATIONS, 2023

 

Hvor skal energien komme fra?

Makronæringsstoffer er de næringsstoffer, der giver kroppen energi, og de inkluderer protein, kulhydrat og fedt. Her kan du se, hvor stor en del af kostens energi, der ifølge de Nordiske Næringsstofanbefalinger 2023 bør komme fra henholdsvis fedt, kulhydrat og protein.

25-40 % af energiindtaget bør komme fra fedt,
45-60 % af energiindtaget bør komme fra kulhydrat og
10-20 % af energiindtaget bør komme fra protein

Med sådan er fordeling får kosten en balance, der modsvarer kroppens behov.

Energiindtag fra fedt

25-40 % af energiindtaget bør komme fra fedt

Der findes forskellige typer af fedt. Det er ikke lige meget, hvilken type man indtager eller hvor meget af den pågældende type.

Anbefalinger:

Mættet fedt bør maksimalt udgøre 10 E%
Monoumættet fedt bør udgøre 10-20 E%
Polyumættet fedt bør udgøre 5-10 E%
Omega 3 fedtsyrer bør udgøre ca. 1 E%

Energiindtag fra kulhydrat

45-60 % af barnets energiindtag bør komme fra kulhydrat Tilsat sukker bør maksimalt udgøre 10 % af energiindtaget, og kostfibre bør udgøre 25-35 gram per dag.


Anbefalede vitaminer og mineraler til børn

Tabellen viser det anbefalede indtag af udvalgte næringsstoffer, angivet pr. person og pr. dag for børn 1-6 år

Vitaminer (enhed)

1-3 år

4-6 år

Gode kilder

Vitamin A (RE)

300

350

Lever, gulerødder, æg

Vitamin D (mikrogram)

10

10

Fede fisk fx sild, laks, makrel

Vitamin E (alfa-TE)

7

8

Torskerogn, mandler, madolie

Thiamin - B1 (mg/MJ)

0,1

0,1

Svinekød, torskerogn

Riboflavin - B2 (mg)

0,6

0,7

Ost og æg

Niacin - B3 (NE/MJ)

1,6

1,6

Laks, kylling, oksekød

Vitamin B6 (mg)

0,6

0,7

Æggeblommer og jordnødder

Folat (mikrogram)

120

140

Broccoli

Vitamin B12 (mikrogram)

1,5

1,7

Lever, torskerogn, mælk

Vitamin C (mg)

25

35

Appelsin, broccoli, persille, peberfrugter

 

Mineraler (enhed)

1-3 år

4-6 år

Gode kilder

Calcium (mg)

450

800

Mælk, yoghurt, ost

Fosfor (mg)

250

440

Mælk, ost, yoghurt, oksekød

Kalium (mg)

850

1150

Broccoli, ost. banan, mandler

Magnesium (mg)

170

230

Mandler, havregryn, brune ris

Jern (mg)

7

7

Lever, kød, æg, linser

Zink (mg)

4,5

5,8

Ost, oksekød, havregryn

Kobber (mikrogram)

340

400

Rejer, hasselnødder

Jod (mikrogram)

100

100

Torskelever, torskerogn, laksm, mælk

Selen (mikrogram)

20

25

Skaldyr (rejer), fjerkræ (kylling), torskerogn

Noter til tabel: a: Retinolækvivalenter, 1 RE = 1 mikrogram retinol = 12 mikrogram beta-caroten; b: Alfa-tocopherolækvivalenter, 1 alfa-TE = 1 mg RRR-alfa-tocopherol; c: Niacinækvivalenter, 1NE = 1 mg niacin = 12 mg tryptofan

Kilde: NORDIC NUTRITION RECOMMENDATIONS, 2023

 

Hvor meget mælk, mælkeprodukter og ost anbefales til børn?

Mælk og mejeriprodukter er en vigtig del af en varieret kost, som har stor betydning for vores sundhed. Netop begrebet sundhed optager en stor del af befolkningen, og mange vil gerne leve sundere.

Fra dit barn bliver 2 år, anbefaler Fødevarestyrelsen at vælge magre mælketyper, som skummet-, mini- og kærnemælk. Herved får dit barn mælkens protein, vitaminer og mineraler uden at få så mange kalorier. Nogle børn kan dog have brug for at fortsætte med letmælk, indtil de er 3 år.

Produkter med højt proteinindhold, som fx skyr, fromage frais, ymer og ylette, kan tidligst gives fra barnet er 2 år som en del af en varieret kost.

Den anbefalede daglige mængde af mælk, mælkeprodukter og ost for børn:

  • Børn på 2-3 år: Et lille glas mælk + en lille portion mælkeprodukt (i alt ca. 250 ml) samt 1/4 skive ost (ca. 5 g).

  • Børn på 4-10 år: Et alm. glas mælk + en lille portion mælkeprodukt (i alt ca. 300 ml) samt ½ skive ost (ca. 10 g).

Kilde: Fødevarestyrelsen (u. å.)

Det anbefales at bruge ost i maden eller som pålæg. Hvis barnet ikke spiser ost, skal man i stedet for 5-10 g ost spise 25-50 ml mælk eller mælkeprodukt.

Du bør begrænse anvendelsen af mælkeprodukter med frugt- og sukkertilsætning, eftersom indholdet af sukker i disse produkter er højt.

Hvis kosten ikke indeholder mælk eller mejeriprodukter, er det vigtigt, at andre fødevarer bidrager med calcium, fx grønne grøntsager, nødder og fuldkornsprodukter.

 

Hvor meget salt bør børn maks. indtage?

Dit barn bør højst indtage 3-4 g salt pr. dag. Læs mere her om børn og salt.

Hvor meget fysisk aktivitet bør børn dyrke?

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn er fysisk aktive mindst 60 minutter om dagen. Aktiviteten skal være med moderat til høj intensitet og ligge ud over almindelige kortvarige dagligdagsaktiviteter. Hvis de 60 minutter deles op, skal hver aktivitet vare mindst 10 minutter. Mindst 3 gange om ugen skal der indgå fysisk aktivitet med høj intensitet af mindst 30 minutters varighed for at vedligeholde eller øge konditionen og muskelstyrken. Der skal indgå aktiviteter, som øger knoglestyrken og bevægeligheden.

Fysisk aktivitet ud over det anbefalede vil medføre yderligere sundhedsmæssige fordele.

TRÆNING

Almindelige kortvarige dagligdagsaktiviteter er de aktiviteter, du hyppigt udfører i dagligdagen af kort varighed (under 10 minutter) uanset intensitet.
Moderat intensitet er fysisk aktivitet, hvor du bliver lettere forpustet, og hvor du kan tale med andre imens.
Høj intensitet er fysisk aktivitet, hvor du føler dig forpustet og har svært ved at føre en samtale.

 

De officielle anbefalinger for kostens sammensætning bygger på fælles Nordiske Næringsstofanbefalinger (NNR2023), der også ligger til grund for Sundheds- og Fødevarestyrelsens anbefalinger for indtag af næringsstoffer og fysisk aktivitet. Anbefalingerne sigter mod at give retningslinjer for en kost, der kan danne grundlag for en generelt god sundhedstilstand hos borgerne.

FAQ

Hvad skal et barn på 2-5 år spise?

Børn i alderen 2-5 år bør spise efter De officielle Kostråd for at få dækket behovet for energi, vitaminer, mineraler og andre vigtige næringsstoffer.

Hvor meget mælk bør børn mellem 2 og 5 år få?

Børn på 2-3 år bør dagligt få cirka 250 ml mælk og mælkeprodukter samt omkring 5 g ost. For børn på 4-10 år anbefales cirka 300 ml mælk og mælkeprodukter samt omkring 10 g ost om dagen.  Magre mælketyper som mini-, skummet- eller kærnemælk anbefales fra barnet er 2 år.

Hvor meget salt må et barn på 2-5 år få om dagen?

Børn mellem 2 og 5 år bør højst indtage 3-4 gram salt dagligt.

Hvor meget motion bør børn på 2-5 år få hver dag?

Det anbefales, at børn er fysisk aktive mindst 60 minutter dagligt. Aktiviteten skal være med moderat til høj intensitet, hvilket svarer til at man bliver forpustet og har sværere ved at føre en samtale imens. Det er ok at dele de 60 minutter op, i så fald skal hver aktivitet have en varighed på minimum 10 minutter. For at vedligeholde eller øge barnets muskelstyrke og kondition anbefales 30 minutters fysisk aktivitet af høj intensitet mindst 3 gange om ugen.

Mmc

Merete Myrup er ernæringschef i Mejeriforeningen og for mejeriområdet i Landbrug & Fødevarer og har mange års erfaring med ernæring, sundhed og mejeriprodukter. Hun arbejder med evidensbaseret formidling af viden om mælk og mejeriers rolle i kosten – både i Danmark og internationalt.

Med en akademisk baggrund inden for ernæring og fødevarer arbejder hun i krydsfeltet mellem forskning, industri og offentlig kommunikation. Hendes arbejde omfatter analyse og formidling af videnskabelig viden om mejeriprodukters ernæringsmæssige egenskaber samt deres rolle i sunde og bæredygtige kostmønstre. Hun bidrager løbende til nationale og internationale faglige samarbejder og følger udviklingen inden for ernæringsforskning tæt.

Merete Myrup har desuden erfaring med undervisning og oplæg på universiteter og konferencer, hvor hun formidler komplekse ernæringsfaglige emner til både fagfolk og bredere målgrupper. Hun deltager aktivt i den offentlige debat om kost, sundhed og fødevarer og arbejder for at sikre en nuanceret og vidensbaseret tilgang til diskussionen om mejeriprodukter.

Faglige kompetencer og specialer

  • Ernæring og sundhed

  • Mejeriprodukters ernæringsværdi

  • Evidensbaseret formidling

  • Bæredygtige kostmønstre

  • Fødevareproduktion og forbrugeradfærd

 

Erfaring:

Mejeriforeningen / Landbrug & Fødevarer, Ernæringschef / Director of Dairy Nutrition. 2012 – nu
Arla Foods, Head of Corporate Nutrition. 2008 - 2012
Arla Foods, Nutrition Manager. 2006 - 2008
Arla Foods, Head of Department, Department of Nutrition. 1998 - 2006 
Arla Foods, Nutrition Specialist.
1997 - 1998

 

Uddannelse:

Aarhus Universitet og Syddansk Universitet, Master i Offentlig Ledelse. 2019 - 2024
Scandinavian International Management Institute, SIMI, Managing Food & Beverage Innovation. 2000 - 2001
DTU – Technical University of Denmark, Ph.D., Biochemistry and Nutrition. 
1992 - 1995  
DTU - Technical University of Denmark, M.Sc. 1986-1992

Udvalgte indlæg og oplæg:

LandbrugsAvisen: Mit nytårsønske: Mindre enten-eller og mere både-og (2026) (indlæg)

Aarhus Universitet, MAPP-konference: Advantages and challenges when combining health and sustainability in food choices & paneldiskussion: Sustainability at any cost: Rethinking how we communicate about health and sustainability. 2026. (oplæg)

Mejeribrugets Dag: ’Mejeriprodukters betydning for mad til ældre’. 2026. (oplæg)

Ingeniørforeningen: Fødevarematricen – hvad er det og hvilken betydning har den? 2025. (oplæg)

Berlingske: Ernæringschef maner til ro i debatten om ultraforarbejdede fødevarer (2025)

Københavns Universitet, Summer School: Sustainable diets. 2024 & 2025. (oplæg)

Agro Food Park: Combining health, climate and other sustainability factors in future diets. 2024 (oplæg)

Avisen Danmark: Danskerne mangler viden om mejeriprodukters næringsværdi og rolle i en grønnere kost (2023)

Avisen Danmark: Debat: Har vi glemt sundhed, når vi taler om mad? (2023)

Ernæringsfokus konferencen. Hvad vil det sige at spise bæredygtigt? (oplæg)

Fagligt selskab for sundhedsplejersker & Magasinet Knogleliv: Hvad gør vi, når en generation af teenagepiger ikke får nok calcium? (2026)

 

Råd og Udvalg:

Danish Dairy Research Foundation, chair (siden 2026) i Coordination group Health & Nutrition. 1999 – nu.

Alliancen mod Underernæring (ALMU). 2021 – nu.

Københavns Universitet, Aftagerpanel for Fødevarer, Human Ernæring og Idræt. 2022 – nu.

Rådet for Sund Mad. 2022 – nu.

International Dairy Federation, repræsentant i Standing Committee Nutrition and Health. 1998 – nu.

European Dairy Association, repræsentant i Scientific Advisory Board Dairy Nutrition and Health. 2019 – nu.

European Milk Forum, repræsentant i Ernæringsgruppen. 2018 – nu.

Se LinkedIn profil

Se fuld bio

Se andre kostanbefalinger