18. oktober 2020

DYREVELFÆRDSMÆRKET - NU PÅ MÆLK OG MEJERI

Det findes allerede på grisekød og kyllingekød, og nu kan danskerne også finde det statskontrollerede dyrevelfærdsmærke på mejeriprodukter og okse- og kalvekød. Bliv klogere på dyrevelfærdsmærket her.

Du er måske faldet over det, når du har kigget ned i køledisken – mærket med hjerterne på. Dyrevelfærdsmærket, der indtil 2020 har været at finde på grise- og kyllingekød, vil fremover også kunne findes på udvalgte mejeriprodukter og okse- og kalvekød.


Krav til dyrevelfærd

Dyrevelfærdsmærket indeholder en række krav til produktionen. Ordningen er underlagt statslig kontrol og stiller krav til dyrevelfærden, der er væsentligt strengere end kravene i dansk og europæisk lovgivning. Mærket er skabt i et samarbejde mellem Miljø- og Fødevareministeriet, landmænd, fødevarevirksomheder, brancheorganisationer, dyreværnsorganisationer og detailhandlen.

KØB MED HJERTET

Mærket indeholder et, to eller tre grønne hjerter afhængig af, hvor meget dyrevelfærd landmændene har lagt oven i de regler, der i forvejen er på området for dyrevelfærd.

Et hjerte står for "bedre dyrevelfærd", to hjerter er "endnu bedre dyrevelfærd", mens "meget bedre dyrevelfærd" udløser tre grønne hjerter.


Dyrevelfærdsmærkets tre niveauer

Mærket har til formål at skabe bedre dyrevelfærd. Dyrevelfærdsmærket tydeliggør niveauet af dyrevelfærd i produkterne på en nem og overskuelig måde, så forbrugerne bliver bevidste om, hvordan de via deres valg af fødevarer kan bidrage til bedre dyrevelfærd.

Dyrevelfærdsmærket har tre niveauer, der alle lever op til en række grundkrav til dyrevelfærd, som ligger ud over dansk og europæisk lovgivning. Ét hjerte giver derfor et markant løft af dyrevelfærden i stalden. Grundkravene for mejeriprodukter er:

krav-til-dyrevelfaerd
Produkter med et hjerte lever op til grundkravene. For de to og tre hjerter er der tiltagende skrappere krav til dyrevelfærd. Dyrevelfærden bliver bedre for hvert hjerte, der tilføjes i mærket, men så bliver prisen for produkterne også højere. På hvert niveau er der derfor en balance mellem velfærd og pris.

Bliv klogere på Dyrevelfærdsmærket her.

INTRODUCERET I 2017

Dyrevelfærdsmærket blev introduceret i 2017, hvor det blev sat på grisekød. I 2018 kom ordningen så også til at omfatte kyllingekød. I 2020 blev mejeri og oksekød tilføjet til mærkningsordningen.

 

Forbrugerne efterspørger dyrevelfærd

To ud af tre forbrugere mener, der er behov for en tydeliggørelse af dyrevelfærd på madvarer i dagligvarehandlen, og flere end hver tredje forbruger er enige i, at et statsligt dyrevelfærdsmærke gør det nemmere at foretage informerede valg samt skabe øget fokus på at forbedre dyrevelfærd blandt landmændene1.


Dyrevelfærd i det danske landbrug

Det danske mejeribrug går meget op i, at køerne trives og får deres behov opfyldt. Sikringen af dyrenes velfærd sker både via lovgivningen og gennem kvalitetssikringsprogrammer, som landmændene er forpligtede til at følge. Heri er der fastlagt en række krav til bl.a. dyrenes fodring, sundhed og trivsel.

Her kan du læse mere om dyrevelfærd i mejeribruget.

 

Kilder:

1: Landbrug & Fødevarer. Markedsanalyse om dyrevelfærd 2016
2: Fødevarestyrelsen. https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Fakta-om-dyrevelfaerdsmaerket.aspx 

 

 

Læs mere om dyrevelfærden i mejeribruget