18. oktober 2020

KAN MAN UNDGÅ AT KALVE AFLIVES VED FØDSLEN?

Der har i mange år været arbejdet i landbrugets organisationer med at reducere antallet af tyretalve, der aflives umiddelbart efter fødslen. Siden 1. januar 2019 har det været forbudt for økologiske besætninger at aflive spædekalve, og Dansk Jersey og Landbrug & Fødevarer Kvæg har vedtaget en målsætning om at stoppe aflivning af tyrekalve uanset race fra årsskiftet 2021-2020.

I denne artikel kan du læse, hvorfor aflivningerne finder sted, og hvad landbruget gør for at mindske antallet af aflivninger.

Hvorfor aflives tyrekalve i mejeribruget?

Der skal ikke herske nogen tvivl om, at ingen i mejeribruget har lyst til at aflive tyrekalve. Men hvorfor aflives tyrekalvene så, kan man spørge sig selv? Det handler i bund og grund om, at efterspørgslen på kalvekød i Danmark ikke er særligt stor.

En ko skal have en kalv en gang om året for at kunne give mælk. En del af de kalve vil fra naturens hånd være kviekalve, som vokser op til at være malkekøer og indgår i besætningen. Men den anden halvdel vil være tyrekalve. Nogle af tyrekalvene fedes op som slagtekalve, men da efterspørgslen på kalvekød herhjemme ikke er særligt stor, kan det ikke lade sig gøre at fede dem alle op. Dertil kommer, at særligt jerseykøer er små og vokser meget langsomt, så det kan ofte ikke løbe økonomisk rundt at fede dem op.

HVAD ER EN KVIEKALV OG EN TYREKALV?

En kviekalv er en kalv af hunkøn og en tyrekalv er en kalv af hankøn.


Kalvene lider ikke

Det er vigtigt at pointere, at kalvene ikke lider under aflivningen. Der er klare regler for, hvordan en kalv skal aflives, så dyret ikke lider. Først bedøves kalven, og herefter finder selve aflivningen sted. Aflivningen af tyrekalve er derfor ikke som sådan et dyrevelfærdsproblem, det er snarere en etisk problematik, som mejeribruget arbejder hårdt på at få løst.

Hvad gøres der for at undgå aflivninger af tyrekalve?

Landbruget har iværksat flere succesfulde initiativer for at undgå aflivningen af tyrekalve. Initiativerne er:

  • Kønssorteret sæd
  • Krydsningskalve
  • Slagtepræmier


Disse har bevirket, at antallet af aflivninger er faldet fra 31.500 i 2013 til 22.000 i 2018. Endvidere stoppede aflivningerne helt i det økologiske landbrug fra 1. januar 20191. Dansk Jersey og Landbrug & Fødevarer Kvæg har ligeledes vedtaget en målsætning om at stoppe aflivning af tyrekalve uanset race fra årsskiftet 2021-20202.

Brugen af kønssorteret sæd og krydsningskalve har de seneste år haft indvirkning på antallet af fødte tyrekalve af Jersey-racen, og dermed også på antallet af aflivede tyrekalve:


Figur: antal fødte og aflivede Jerseytyrekalve.
 Kilde: SEGES, Kvæg.


Kønssorteret sæd

Kønssorteret sæd sorteres ved hjælp af en særlig teknik, så den kun indeholder sædceller med X-kromosomer. Når koen insemineres, vil hun derved kun få kviekalve. Kønssorteret sæd har en sikkerhed på omkring 90%, så ni ud af ti kalve vil være kviekalve. Dermed fødes der langt færre tyrekalve.

Sæden er lidt dyrere end almindeligt sæd og giver derfor en øget omkostning for landmanden, men teknikken er blevet både billigere og mere effektiv over de senere år.


Krydsningskalve

En krydsningskalv er en kalv, hvor moderen er en malkeko (f.eks. en jerseyko), og faderen er en kødkvægsrace. Krydsningskalve vokser hurtigere og er derfor bedre egnet til opfodring end de langsomt voksende jerseykalve. På den måde kan det hænge økonomisk sammen for landmanden at fede kalven op til slagtning.


Slagtepræmie

De landmænd, som opdrætter kalve til slagtning, kan derudover søge om at få en såkaldt slagtepræmie. Det vil sige, at landmanden får et beløb for hver kalv, der sendes til slagtning. Det økonomiske tilskud gør det mere attraktivt at opfodre tyrekalvene til slagtning herhjemme fremfor at eksportere eller aflive dem.

Kort sagt gøres der altså meget i mejeribruget for at undgå aflivningen af jerseytyrekalve. Antallet er nedadgående, men det kræver som nævnt også, at der er efterspørgsel på kalvekødet herhjemme.

 

FAQ

Hvor mange kalve aflives der hvert år?

I 2018 (seneste tal) blev der aflivet 22.000 kalve.

Hvordan har udviklingen været i forhold til, hvor mange tyrekalve der bliver aflivet i Danmark?

Der er sket en stor reduktion i antallet af tyrekalve, der aflives i Danmark. Aflivningerne stoppede helt i det økologiske landbrug fra 1. januar 2019, og Dansk Jersey og Landbrug & Fødevarer Kvæg har ligeledes vedtaget en målsætning om at stoppe aflivning af tyrekalve uanset race fra årsskiftet 2021-2020

Hvorfor får koen en kalv, hvis den bare skal aflives?

Det er oftest jerseykoens tyrekalve, der bliver aflivet. Jerseykøer er malkekøer, og de opdrættes, fordi jerseymælk er efterspurgt af forbrugerne. Køerne er dog nødt til at få kalve, for at de kan give mælk, men da jerseykalvene vokser langsommere end andre kalve, er det for dyrt for landmændene at opfodre dem. Efterspørgslen for jerseykalvekød er samtidig ikke særlig stor, og det gør det svært for landmændene at få solgt kødet. Derfor er de nødt til at aflive tyrekalvene, selvom der ikke skal være tvivl om, at det ikke sker med deres gode vilje. Derfor laves der også flere tiltag, der skal være med til at reducere antallet af kalve, der bliver aflivet.

Gør man noget for at mindske antallet af kalve, der skal aflives?

Aflivningerne stoppede helt i det økologiske landbrug fra 1. januar 2019, og Dansk Jersey og Landbrug & Fødevarer Kvæg har ligeledes vedtaget en målsætning om at stoppe aflivning af tyrekalve uanset race fra årsskiftet 2021-2020.

Derudover er der tiltag for at reducere antallet af kalve, der bliver aflivet. Det er tiltag som kønssorteret sæd, krydsningskalve og slagtepræmie.

Hvad mener landmændene om kønssorteret sæd?

Størstedelen af de danske landmænd med jerseykøer, vil gerne bruge kønssorteret sæd for at undgå at skulle aflive tyrekalvene. Siden år 2012 er brugen af kønssorteret sæd steget med 34 procent, til trods for at den både er dyrere og mindre effektiv. Udviklingen går dermed den rigtige vej.

Hvorfor anvender alle mælkeproducenter i Danmark ikke kønssorteret sæd?

De fleste landmænd ønsker at bruge kønssorteret sæd, men de er økonomisk udfordrede ved, at den er dyrere end almindelig sæd, og at insemineringen ikke lige så ofte ender i, at kvien eller koen bliver drægtig. Udviklingen går dog den rigtige vej, da et stigende antal landmænd til trods for dette gør brug af den kønssorterede sæd.

Gør det ondt på kalvene at blive aflivet?

Kalvene lider ikke under aflivningen, hvorfor Det Dyreetiske Råd også anerkender, at der ikke er noget at komme efter dyrevelfærdsmæssigt.

Er det ikke dårlig dyrevelfærd at slå kalve ihjel?

Nej. Dyreetisk Råd har været opmærksom på problemstillingen i mange år, og de mener ikke, at der er noget dyrevelfærdsmæssigt problem omkring aflivningen, så længe dyrene bliver aflivet korrekt.

 

1: Øko.nu. Slut med aflivning af økologiske spædekalve. 

2: Effektivt landbrug. Aflivning af tyrekalve stopper fra 2022.  

Læs mere om dyrevelfærden i mejeribruget