18. oktober 2020

ER MÆLK BÆREDYGTIGT?

Der er kommet mere fokus på at spise bæredygtigt – både i medierne og blandt forbrugerne. For mange udgør mælk og mejeriprodukter en stor del af kosten, men hvordan er det lige med mælk og bæredygtighed. Hvad er en bæredygtig kost, og passer mælk og mejeriprodukter ind i den sammenhæng? Det kan du blive klogere på her.

 

Produktionen af mælk udleder CO2

Al produktion sætter et aftryk på klimaet. Når fødevarer ofte kommer i søgelyset, er det fordi landbruget - både planteproduktion og animalsk produktion - udleder drivhusgasser. Andre udfordringer i forbindelse med fødevareproduktionen er ressourceforbruget i form af fx landbrugsarealer og vandforbrug.

Fødevaresektoren skal reducere sin udledning af drivhusgasser samtidig med, at der fortsat skal leveres fødevarer til verdens voksende befolkning. 

I Danmark har der længe været fokus på reduktion af drivhusgasser fra landbruget. Landbruget har, efter FN’s definition, reduceret udledningen af klimagasser med 14% i perioden 1990-2022 ekskl. energi og LULUCF (LULUCF er en engelsk betegnelse for arealanvendelse Land Use – LU, ændringer i arealanvendelse Land Use Change – LUC samt skovbrug Forestry - F), og reduktionen har fundet sted samtidigt med, at produktionen er steget med 28%.1

Mejeribranchen i Danmark arbejder på en række fronter til gavn for klimaet, og branchen ønsker at kunne dokumentere arbejdet med at nedbringe klimaaftrykket fra gård til køledisk. Mejeribranchen har derfor taget det digitale værktøj Klimatjek i brug på tværs af mejeriselskaber og mælkeproducenter. 

Værktøjet er udviklet af Arla og har de seneste år været brugt af Arlas mælkeproducenter, men nu bredes det gennem Mejeriforeningen ud til resten af mejeribranchen. 

 

Så meget belaster fødevarerne klimaet

Al produktion sætter et aftryk på klimaet, men nogle fødevarers klimaftryk er større end andres. Se herunder en tabel over forskellige fødevarers klimaftryk:

Fødevarer Samlet klimaaftryk (danske fødevarer) Ekstra transport for import
KØD  
Oksekød 13,9 0,2
Svinekød 4,6 0,2
Kylling, hel fersk 3,2 0,2
MEJERIPRODUKTER & ÆG  
Letmælk 1,0 0,2
Yoghurt 1,3 0,2
Gul ost (31 %) 9,6 0,2
Æg 2,0 0,2
SMØR & FEDTSTOFFER  
Smør 10,6 0,2
Rapsolie 1,8 0,2
FISK FRA HAV  
Torsk, filet 2,8 0,2
Sild, filet 1,3 0,2
Rejer, pillede, frosne 10,5 0,2
Hummer 20,2 0,2
GRØNTSAGER  
Tomat & agurk, danske 0,8 0,2
Gulerod 0,4 0,2
Kartoffel  0,2 0,2
FRUGT    
Æbler & pærer. danske i sæson 0,1 0,23
Bananer, import 0,5 0,2
KORN & KORNPRODUKTER  
Rugbrød, frisk 0,8 0,2
Havregryn 0,8 0,2
Ris, import 3,3 0,2
Pasta 1,2 0,2
DRIKKEVARER  
Kaffe, import 0,3 0,2
Øl 1,0 0,2
ANDET  
Slik 2,3 0,2
Mørk chokolade 0,9 0,2

Kilde: Tabel over fødevarers klimaaftryk, Lisbeth Mogensen, Marie Trydeman Knudsen og John E. Hermansen, Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi. DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug3

 

Hvordan beregner man CO2-aftrykket?

Når man skal beregne CO2-aftrykket fra en fødevare, medregner man udledningen af drivhusgasser i alle led i produktionen. For mejeriprodukter vil det f.eks. sige, at man både medregner koens udledning af metan, energiforbruget på gården, lastbilen der har kørt mælken til mejeriet, tappemaskinerne på mejeriet, osv. Det hele lægges sammen og omregnes til CO2-ækvivalenter. For det meste benyttes blot betegnelsen CO2-aftryk.

Definition af CO2-aftryk og klimaaftryk

Der findes flere forskellige drivhusgasser, som påvirker vores klima. De vigtigste er CO2, metan og lattergas. De tre gasarter har ikke samme påvirkning på atmosfæren, og man kan ikke bare lægge dem sammen i udregningerne. Man laver derfor en omregning.

Metan og lattergas har begge en stærkere drivhusgaseffekt end CO2, og man omregner derfor 1 kg metan til 28 kg CO2 og 1 kg lattergas til 265* kg CO2. De omregnede værdier summeres og udtrykkes i CO2-ækvivalenter.

*Nyeste tal fra IPCC


Klimavenlig og bæredygtig er ikke nødvendigvis det samme

Forskellige fødevarer indeholder forskellige mængder og typer af næringsstoffer. Nogle fødevarer indeholder få eller ingen, mens andre har mange. På samme måde har forskellige fødevarer forskellige klimaaftryk. 

Når man sammensætter sin kost, er det hensigtsmæssigt at kigge på, hvor meget næring man får fra en given fødevare i forhold til det aftryk, den sætter på klimaet. 

Eksempel

Sukkerrør er en af de mindst klimabelastende afgrøder, og det vil derfor være meget klimavenligt kun at leve af sukker. Men en kost med masser af sukker er ikke sund, og det vil derfor ikke være bæredygtigt.

Dette er også udgangspunkt for Fødevarestyrelsens Officielle Kostråd. De officielle Kostråd bygger på et solidt evidensbaseret grundlag, der består af de Nordiske Næringsstofanbefalinger (NNR) og rapporter fra DTU Fødevareinstituttet. 

Ernæringsoplysningen i Danmark og resten af Norden bygger på NNR, som er resultatet af et fælles nordisk samarbejde mellem forskere og eksperter fra de nordiske lande. "Nordic Nutrition Recommendations 2023" giver anbefalinger for kostens indhold af næringsstoffer og fødevarebaserede råd. I NNR fra 2023 indgår der for første gang også et fokus på miljømæssig bæredygtighed. Det er NNR fra 2023, som danner grundlag for De officielle Kostråd

I 2013 udgav DTU Fødevareinstituttet rapporten ”Evidensgrundlaget for danske råd om kost og fysisk aktivitet”. Rapporten tager udgangspunkt i ernæringsmæssige helhedsvurderinger af sammenhænge mellem det vi spiser og udvikling af livsstilssygdomme. Rapporten peger bl.a. på hvor meget vi skal spise af forskellige fødevarer og fødevaregrupper. Mængderne er dels baseret på en systematisk gennemgang af den videnskabelige litteratur, og dels på viden om hvordan danskerne i forvejen spiser. Evidensgrundlaget blev både brugt til at opdatere De officielle Kostråd i 2013 og i 2021.

DTU Fødevareinstituttet udarbejdede i 2020 et fagligt grundlag for revidering af De officielle Kostråd med fokus på, hvordan vi kan spise både sundt og mere bæredygtigt. I januar 2021 lancerede Fødevarestyrelsen De officielle Kostråd – godt for sundhed og klima. Disse kostråd er anbefalinger til mad og drikke, der er sund og samtidig klimavenlig.

I kostrådene fremgår det, at man primært skal vælge syrnede mælkeprodukter, fx yoghurt naturel, med maks. 1,5 % fedt og oste med maks. 17 % fedt (30+) og at man skal begrænse indtaget af mejeriprodukter med højt fedtindhold, fx fløde.

Den konkrete anbefaling lyder:

Ca. 250 ml mælk eller mælkeprodukt dagligt er tilpas, når du spiser planterigt og varieret. Mængden gælder også for børn på 2-5 år og større børn. Hvis du endnu ikke er helt i mål med at spise planterigt og varieret med mange bælgfrugter og mørkegrønne grøntsager, kan en mængde på 300-350 ml mælk eller mælkeprodukt dagligt være tilpas.

Brug ost i maden eller som pålæg. Ca. 20 g ost (1 skive) om dagen er tilpas, når du spiser planterigt og varieret. Hvis du ikke spiser ost, skal du i stedet spise 100 ml mælk eller mælkeprodukt. Mængderne vil være mindre for børn på 2-5 år og større børn.

 

I DTU Fødevareinstituttets faglige grundlag for revidering af De officielle Kostråd fremgår det, at deres rapport "læner sig" op af FAO's definition af bæredygtig kost, hvor de miljømæssige aspekter kombineres med, at kosten skal være såvel ernæringsmæssig tilstrækkelig som kulturel acceptabel og tilgængelig for den almindelige befolkning. I denne definition ønskes, ligesom i de danske kostråd, en balance mellem hensynet til både menneskers sundhed og planetens sundhed.

Læs mere om FAOs definition her. 


Mælk og FAO's definition

Mælk og andre mejeriprodukter indgår i kostanbefalinger overalt i verden, fordi mejeriprodukter er rige på næringsstoffer såsom protein, calcium, vitamin B2, vitamin B12, kalium, fosfor og jod. Dette samt at mælk er lettilgængelig, kulturelt acceptabelt og at mælk har en forholdsvis lav pris, er altså nogle af de faktorer, som gør, at mælk kan betegnes som en bæredygtig kost.

Læs mere om, hvorfor mælk kan være en del af bæredygtig kost her.

 

Kilder:

1: 1: Jacobsen L-B, 2021. Beregninger udført af Landbrug & Fødevarer på baggrund af data fra 1) Nielsen et.al.  2020. Denmark's National Inventory Report 2020. Emission Inventories 1990-2018 - Submitted under the United Nations Framework Convention on Climate Change and the Kyoto Protocol. Aarhus University, DCE – Danish Centre for Environment and Energy, 900 pp. Scientific Report No. 372 HTTP://DCE2.AU.DK/PUB/SR372.PDF og 2) HTTPS://CDR.EIONET.EUROPA.EU/DK/AIR_EMISSION_INVENTORIES

2: Food- and Agriculture Organization of the United Nations (FAO), 2010: Sustainable diets and biodiversity. Directions and solutions for policy, research and action.

3: Livewell for LIFE, 2011: A balance of a healthy and sustainable food choices, WWF Verdensnaturfonden og Rowett Institute of Nutrition and Health

Studiet konkluderer, at et skifte til en mere bæredygtig kost kræver, at befolkningen spiser mindre kød, øger indtaget af proteinrige bælgfrugter som f.eks. bønner, linser og ærter og spiser mere frugt, grønt og kornprodukter. Studiet konkluderer, ligesom det franske, at indtaget af mejeriprodukter skal bibeholdes på det nuværende niveau for at sikre, at den samlede kost indeholder alle de næringsstoffer, som kroppen har brug for.

 

 

Kilder:

1: 1: Jacobsen L-B, 2021. Beregninger udført af Landbrug & Fødevarer på baggrund af data fra 1) Nielsen et.al.  2020. Denmark's National Inventory Report 2020. Emission Inventories 1990-2018 - Submitted under the United Nations Framework Convention on Climate Change and the Kyoto Protocol. Aarhus University, DCE – Danish Centre for Environment and Energy, 900 pp. Scientific Report No. 372 HTTP://DCE2.AU.DK/PUB/SR372.PDF og 2) HTTPS://CDR.EIONET.EUROPA.EU/DK/AIR_EMISSION_INVENTORIES

2: Food- and Agriculture Organization of the United Nations (FAO), 2010: Sustainable diets and biodiversity. Directions and solutions for policy, research and action.

3: Livewell for LIFE, 2011: A balance of a healthy and sustainable food choices, WWF Verdensnaturfonden og Rowett Institute of Nutrition and Health

Læs mere om bæredygtig kost her