ER MÆLK BÆREDYGTIGT?

Der er fokus på at spise bæredygtigt – både i medierne og blandt forbrugerne. For mange udgør mælk og mejeriprodukter en del af kosten, men hvordan er det lige med mælkens rolle i en bæredygtig kost? Passer mælk og mejeriprodukter ind i den sammenhæng? Det kan du blive klogere på her.

Produktionen af mælk udleder CO₂

Al produktion sætter et aftryk på klimaet. Når fødevarer ofte kommer i søgelyset, er det fordi landbruget - både planteproduktion og animalsk produktion - udleder drivhusgasser. Andre udfordringer i forbindelse med fødevareproduktionen er ressourceforbruget i form af fx landbrugsarealer og vandforbrug.

Fødevaresektoren skal reducere sin udledning af drivhusgasser samtidig med, at der fortsat skal leveres fødevarer til verdens voksende befolkning. 

I Danmark har der længe været fokus på reduktion af drivhusgasser fra landbruget. Landbruget har, efter FN’s definition, reduceret udledningen af klimagasser med 14% i perioden 1990-2022 ekskl. energi og LULUCF (LULUCF er en engelsk betegnelse for arealanvendelse Land Use – LU, ændringer i arealanvendelse Land Use Change – LUC samt skovbrug Forestry - F), og reduktionen har fundet sted samtidigt med, at produktionen er steget med 28%.¹

Mejeribranchen i Danmark arbejder på en række fronter til gavn for klimaet, og branchen ønsker at kunne dokumentere arbejdet med at nedbringe klimaaftrykket fra gård til køledisk. Mejeribranchen har derfor taget det digitale værktøj Klimatjek i brug på tværs af mejeriselskaber og mælkeproducenter. 

Værktøjet er udviklet af Arla og har de seneste år været brugt af Arlas mælkeproducenter, men nu bredes det gennem Mejeriforeningen ud til resten af mejeribranchen. 

Så meget belaster fødevarerne klimaet

Al fødevareproduktion sætter et aftryk på klimaet, men nogle fødevarers klimaftryk er større end andres. Se herunder en tabel over forskellige fødevarers klimaftryk:

Kilde: Tabel over fødevarers klimaaftryk, Lisbeth Mogensen, Marie Trydeman Knudsen og John E. Hermansen, Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi. DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug³

Hvordan beregner man CO₂-aftrykket?

Når man skal beregne CO₂-aftrykket fra en fødevare, medregner man udledningen af drivhusgasser i alle led i produktionen. For mejeriprodukter vil det f.eks. sige, at man både medregner koens udledning af metan, energiforbruget på gården, lastbilen der har kørt mælken til mejeriet, tappemaskinerne på mejeriet, osv. Det hele lægges sammen og omregnes til CO₂-ækvivalenter. For det meste benyttes blot betegnelsen CO₂-aftryk.

Klimavenlig og bæredygtig er ikke nødvendigvis det samme

Forskellige fødevarer indeholder forskellige mængder og typer af næringsstoffer. Nogle fødevarer indeholder få eller ingen, mens andre indeholder mange. På samme måde har forskellige fødevarer forskellige klimaaftryk. 

Når man sammensætter sin kost, er det hensigtsmæssigt at kigge på, hvor meget næring man får fra en given fødevare i forhold til det aftryk, den sætter på klimaet. 

Dette er også udgangspunkt for Fødevarestyrelsens Officielle Kostråd. De officielle Kostråd bygger på et solidt evidensbaseret grundlag, der består af de Nordiske Næringsstofanbefalinger (NNR) og rapporter fra DTU Fødevareinstituttet. 

NNR er resultatet af et fælles nordisk samarbejde mellem forskere og eksperter fra de nordiske lande. "Nordic Nutrition Recommendations 2023" giver anbefalinger for kostens indhold af næringsstoffer og fødevarebaserede råd. I NNR fra 2023 indgår der for første gang også et fokus på miljømæssig bæredygtighed.

DTU Fødevareinstituttet udarbejdede i 2020 et fagligt grundlag for revidering af De officielle Kostråd med fokus på, hvordan vi kan spise både sundt og mere bæredygtigt. I januar 2021 lancerede Fødevarestyrelsen De officielle Kostråd – godt for sundhed og klima. Disse kostråd er "anbefalinger til mad og drikke, der er sund og samtidig klimavenlig" (Fødevarestyrelsen).

I kostrådene fremgår det, at man primært skal vælge syrnede mælkeprodukter, fx yoghurt naturel, med maks. 1,5 % fedt og oste med maks. 17 % fedt (30+) og at man skal begrænse indtaget af mejeriprodukter med højt fedtindhold, fx fløde.

Den konkrete anbefaling lyder:

250-350 ml mælk eller mælkeprodukt dagligt er tilpas, når du spiser planterigt og varieret. Mængden afhænger af din alder.
Brug ost i maden eller som pålæg. Ca. 20 g ost (1 skive) om dagen er tilpas, når du spiser planterigt og varieret. Mængden er mindre for børn. Hvis du ikke spiser ost, skal du i stedet for 20 g ost spise 100 ml mælk eller mælkeprodukt.

I DTU Fødevareinstituttets faglige grundlag for revidering af De officielle Kostråd fremgår det, at deres rapport "læner sig" op af FAO's definition af bæredygtig kost, hvor de miljømæssige aspekter kombineres med, at kosten skal være såvel ernæringsmæssig tilstrækkelig som kulturel acceptabel og tilgængelig for den almindelige befolkning^2. I denne definition ønskes, ligesom i de danske kostråd, en balance mellem hensynet til både menneskers sundhed og planetens sundhed.

Læs mere om FAO's definition her. 

Mælk og FAO's definition

Mælk og andre mejeriprodukter indgår i kostanbefalinger overalt i verden, fordi mejeriprodukter er rige på næringsstoffer såsom protein, calcium, vitamin B2, vitamin B12, kalium, fosfor og jod. Dette samt at mælk er lettilgængelig, kulturelt acceptabelt og at mælk har en forholdsvis lav pris, er altså nogle af de faktorer, som gør, at mælk i moderate mængder kan betegnes som en del af bæredygtig kost.

Læs mere om, hvorfor mælk kan være en del af bæredygtig kost her.