TAGER KOEN SKADE AF AT BLIVE INSEMINERET?

Mange landmænd inseminerer deres køer med special-sæd fra tyrestationer. Men burde man ikke hellere lade naturen gå sin gang og bruge en rigtig tyr i stedet for?

Først og fremmest er det vigtigt at slå fast, at koen hverken kan blive syg eller tage skade af at blive insemineret, når det er en uddannet fagperson, som foretager insemineringen.

DET GØR IKKE ONDT PÅ EN KO AT BLIVE INSEMINERET. DER ER HELLER IKKE TEGN PÅ, AT KOEN FØLER UBEHAG UNDER DE 15 TIL 20 SEKUNDER, SOM INSEMINERINGEN VARER. KOEN FORHOLDER SIG SOM OFTEST STILLE OG ROLIG
- Peter Raundal, Dyrlæge, SEGES

Insemineringen bliver udført af specialuddannede fagpersoner, der ved, hvad de laver. Det er en skånsom proces, der kun tager 15-20 sekunder, og koen lider ingen overlast ved at blive insemineret.

Hvordan insemineres koen?

Når koen skal insemineres, modtager landmanden sæd fra en avlstyr, der er frosset ned i et lille rør – et såkaldt sædstrå. Efter optøning placeres sædstrået i et tyndt insemineringskateter, der er cirka fem millimeter i diameter. Dette føres forsigtigt op i koens livmoderhals, hvor inseminationen finder sted. Hele processen tager 15-20 sekunder og skal udføres af en faguddannet kvæginseminør. Landmanden kan også selv foretage inseminering hvis han har gennemført et særligt kursus som ejerinseminør.

Hvorfor insemineres koen?

Inseminering af køer og kvier er meget udbredt i dansk landbrug, og det er der mange gode grunde til. Men lad os lige fortælle, hvorfor landmændene inseminerer deres malkekøer - og ikke lader en tilfældig tyr gøre køerne drægtige (gravide) som i naturen. Landmanden inseminerer sine kvæg, fordi han på den måde kan optimere og forbedre generne i besætning. Avlstyrene, som sæden kommer fra, er nemlig nøje udvalgt. Når avlstyrene skal udvælges, kigger man på flere parametre:

• Høj og stabil mælkeproduktion

• Dyrenes evne til at undgå sygdomme

• Gode kælvningsevner – dvs. køer med nemme fødsler uden smerter og komplikationer

Kan koen blive syg eller tage skade af insemineringen?

En kvie eller ko kan hverken blive syg eller tage skade af insemineringen. Men det forudsætter selvfølgelig, at insemineringen bliver udført af en faguddannet kvæg- eller ejerinseminør, som ved, hvad han gør. Selve insemineringen handler om at bruge den rette teknik. Der er tale om et håndværk, som de fleste kan lære. Det sker på kvæginseminør-uddannelsen, der er en uddannelse som alle inseminører skal tage, før de kan få lov til at inseminere kvier og køer.

Nogle forbrugere synes måske, at det er synd for koen, at den bliver insemineret, og landmanden i stedet for burde lade en rigtig tyr foretage bedækningen. Men faktisk er det ret belastende for en ko at blive bedækket af en tyr. En tyr er stor og tung - den vejer ofte i nærheden af 900 kg. En inseminering er derimod hurtig og skånsom.

 
Følger koens naturlige rytme

Det kan måske virke voldsomt, at en ko insemineres og får en kalv en gang om året. Men det er faktisk helt naturligt for en ko at få en kalv om året. På samme måde som mange andre pattedyr i naturen får unger en gang om året.

Insemineringen af en malkeko sker derfor også kun, når koen er i brunst – ellers ville det slet ikke kunne lade sig gøre. Når koen er i brunst og dermed tydeligt viser med sin adfærd, at den er klar til at blive bedækket, foretages insemineringen. Herefter går der cirka ni måneder og en uge, før kalven fødes. Efter kælvningen går der to til tre måneder, før koen kommer i brunst igen – og insemineres på ny.

LANDMANDEN FØLGER KOENS NATURLIGE FORMERINGSCYKLUS. DET ER HELT NORMALT OG NATURLIGT FOR EN KO AT FÅ EN KALV EN GANG OM ÅRET. DET ER IKKE NOGET, DER BELASTER ELLER STRESSER KOEN
- Peter Raundal, Dyrlæge, SEGES

Brug af kønssorteret sæd

Landmanden kan anvende kønssorteret sæd (se forklaring herunder) til insemineringen af koen eller kvien. Mange gange vil landmanden vælge at bruge kønssorteret sæd der giver kviekalve af malkerace til inseminering af løbekvierne og de allerbedste køer i besætningen. De andre køer i besætningen kan blive insemineret med sæd fra en kødkvægstyr og her vil sæden være sorteret så der oftest fødes en tyrekalv. På den måde får landmanden født kviekalve, der kan blive til gode malkekøer, som vil indgå i hans egen mælkeproduktion når de vokser op og selv får en kalv. Tyrekalvene vil derimod have kødkvægsgener og dermed gode egenskaber for at give godt og smagfuldt kød.

Hvad er kønssorteret sæd?

Kønssorteret sæd er sæd, som er blevet sorteret ved hjælp en af særlig teknik. Under sorteringen sorteres alle sædcellerne med hangener (Y-kromosomer) fra og kasseres. Det vil sige, at den færdigsorterede sæd kun indeholder sædceller med hungener (X-kromosomer). Koen insemineres så med denne kønssorterede sæd, og i princippet vil de inseminerede køer nu kun føde hunkalve (kviekalve). Men desværre er det endnu ikke muligt at kønssortere sæden 100 pct. effektivt, så derfor er der kun en sikkerhed på kalvens køn på omkring 90 pct.

Kønssorteret sæd er lidt dyrene end almindelig sæd, og det giver derfor en øget omkostning for landmanden at anvende kønssorteret sæd.

Hvad er krydsningskalve?

Det er en slags "blandingskalve", hvor moderen er en almindelig ko af en mælkerace, og faderen er en tyr af kødrace. Blandingskalve har en god tilvækst, og er derfor bedre egnet til opfodring.

Brugen af kønssorteret sæd og krydsningskalve har de seneste år haft indvirkning på antallet af fødte tyrekalve af Jersey-racen, og dermed også på antallet af aflivede tyrekalve.

Hvad er en kviekalv og en tyrekalv?

En kviekalv er en kalv af hunkøn, og en tyrekalv er en kalv af hankøn.