26. august 2022

Mættet fedt

Mættet fedt findes især i animalske produkter, altså kød og mælkeprodukter. Et af Fødevarestyrelsens officielle kostråd er 'spis mindre af det søde, salt e og fede'. Det skyldes, at en kost med for meget mættet fedt kan få blodets indhold af kolesterol til at stige og dermed øge risikoen for hjertekarsygdom. Mættet fedt er ofte blevet omtalt som det ’usunde fedt’. Ingen fødevarer er dog usunde i sig selv, det handler om mængder og kontekst.

Fødevarestyrelsen anbefaler, at højst 10 % af det samlede energiindtag kommer fra mættet fedt. For en gennemsnitlig kvinde med et normalt aktivitetsniveau vil det svare til 22 gram mættet fedt dagligt. For en gennemsnitlig mand med normalt aktivitetsniveau vil det svare til 27 gram mættet fedt dagligt.

Drikker du et stort glas minimælk om dagen, får du 0,9 gram mættet fedt, og spiser du en skive ost (45+), får du 3,3 gram mættet fedt.

Du kan læse mere om fedt i mælk her.