11. september 2026

KOSTANBEFALINGER TIL KVINDER

Hvor meget kulhydrat og protein og hvor mange vitaminer og mineraler skal du spise som kvinde? Se de officielle kostanbefalinger og et dagskostforslag til kvinder her.


Hvor stor en mængde energi skal en voksen kvinde have?

Den mængde energi, det anbefales at man indtager, er selvfølgelig afhængig af ens størrelse og niveau af fysisk aktivitet, men som gennemsnit er følgende retningsgivende for en voksen kvinde:

Alder

Vægt (kg)

Energibehov (MJ/d)

18-24 år

64,2

9,4

25-50 år

64,1

9,0

51-70 år

62,5

8,3

70+ år

60,6

8,2

Kilde: NORDIC NUTRITION RECOMMENDATIONS, 2023


Hvor skal energien komme fra?

Makronæringsstoffer er de næringsstoffer, der giver kroppen energi, og de inkluderer protein, kulhydrat og fedt. Her kan du se, hvor stor en del af kostens energi, der ifølge de Nordiske Næringsstofanbefalinger 2023 bør komme fra henholdsvis fedt, kulhydrat og protein. Alkohol giver også energi, men det er ikke noget kroppen har brug for, hvis man ser ernæringsmæssigt på det, så den er 0 i anbefalingerne.

25-40 % af energiindtaget bør komme fra fedt
45-60 % af energiindtaget bør komme fra kulhydrat
10-20 % af energiindtaget bør komme fra protein

Med sådan er fordeling får kosten en balance, der modsvarer kroppens behov.

Energiindtag fra fedt

25-40 % af energiindtaget bør komme fra komme fra fedt
Mættet fedt bør maksimalt udgøre 10 E%
Monoumættet fedt bør udgøre 10-20 E%
Polyumættet fedt bør udgøre 5-10 E%
Omega 3 fedtsyrer bør udgøre ca. 1 E%

Energiindtag fra kulhydrat

45-60 % af energiindtaget bør komme fra kulhydrat, og kostfibre bør udgøre 25-35 gram per dag.
Tilsat sukker bør maksimalt udgøre 10 % af energiindtaget


Anbefalede vitaminer og mineraler til kvinder

Tabellen viser det anbefalede indtag af udvalgte næringsstoffer, angivet pr. person og pr. dag.

Vitaminer (enhed)

Kvinder 18-24 år

Kvinder 25-50 år

Kvinder 51-70 år

Kvinder 70+ år

Gode kilder

Vitamin A (RE)

700

700

700

 650

Lever, gulerødder, æg

Vitamin D (mikrogram)

10

10

10

 20

Fede fisk fx sild, laks, makrel

Vitamin E (alfa-TE)

10

10

9

9 

Torskerogn, mandler, madolie

Thiamin - B1 (mg/MJ)

0,1

0,1

0,1

0,1 

Svinekød, torskerogn

Riboflavin - B2 (mg)

1,4

1,6

1,6

1,6 

Ost og æg

Niacin - B3 (NE/MJ)

1,6

1,6

1,6

1,6

Laks, kylling, oksekød

Vitamin B6 (mg)

1,6

1,6

1,6

1,6 

Æggeblommer og jordnødder

Folat (mikrogram)

330

330

330

330 

Broccoli

Vitamin B12 (mikrogram)

4

4

4

 4

Lever, torskerogn, mælk

Vitamin C (mg)

95

95

95

95 

Appelsin, broccoli, persille, peberfrugt

 

Mineraler (enhed)

Kvinder 18-24 år

Kvinder 25-50 år

Kvinder 51-70 år

Kvinder 70+ år

Gode kilder

Calcium (mg)

1000

950

950

950 

Mælk, ost, yoghurt

Fosfor (mg)

550

520

520

520 

Mælk, ost, yoghurt, oksekød

Kalium (mg)

3500

3500

3500

3500 

Broccli, ost, banan, mandler

Magnesium (mg)

300

300

300

300 

Mandler, havregryn, brune ris

Jern (mg)

15

15

8

7 

Lever, kød, æg, linser

Zink (mg)

9,7

9,7

9,5

9,3 

Ost, oksekød, havregryn

Kobber (mikrogram)

900

900

900

900 

Rejer, hasselnødder

Jod (mikrogram)

150

150

150

 150

Torskelever, torskerogn, laks, mælk

Selen (mikrogram)

75

75

75

 75

Skaldyr (rejer), fjerkræ, torskerogn

Noter til tabel: a: Retinolækvivalenter, 1 RE = 1 mikrogram retinol = 12 mikrogram beta-caroten; b: Alfa-tocopherolækvivalenter, 1 alfa-TE = 1 mg RRR-alfa-tocopherol; c: Niacinækvivalenter, 1NE = 1 mg niacin = 12 mg tryptofan; d: Ved kraftig menstruation kan nogle piger have brug for mere jern end kosten kan tilføre.

Kilde: NORDIC NUTRITION RECOMMENDATIONS, 2023

 

Hvor meget mælk, mælkeprodukter og ost anbefales til kvinder?

Ifølge Fødevarestyrelsen er et lille glas mælk + en lille portion mælkeprodukt (i alt ca. 250 ml) samt 1 skive ost (ca. 20 g) om dagen tilpas, når du spiser planterigt og varieret. Hvis du ikke spiser ost, skal du i stedet for 20 g ost spise 100 ml mælk eller mælkeprodukt.

 

Hvor meget salt bør kvinder maks. indtage?

Ifølge Fødevarestyrelsen bør voksne maksimalt indtage 6 gram salt om dagen, men det anbefales, at man får mindre end det.


Hvor meget alkohol bør kvinder maks. indtage?

Sundhedsstyrelsen anbefaling for alkohol er ens for mænd og kvinder over 18 år. Det anbefales at indtage højst 10 genstande om ugen, og højst 4 genstande på samme dag. Dette anses som en lavrisiko-grænse, som man skal holde sig under, hvis man vil mindske risikoen for alkoholskader.

Kvinder er generelt mere sårbare end mænd i forhold til alkohols skadelige virkninger. Men ved at følge Sundhedsstyrelsens anbefalinger, er risikoen for at dø af alkoholrelaterede sygdomme næsten ens for begge køn.


Hvor meget fysisk aktivitet bør kvinder dyrke?

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at voksne er fysisk aktive mindst 30 minutter om dagen. Aktiviteten skal være med moderat til høj intensitet og komme ud over almindelige dagligdagsaktiviteter. Det er ok at opdele de 30 minutter, så længe aktiviteten varer mindst 10 minutter. Voksne bør mindst 2 gange om ugen lave fysisk aktivitet med høj intensitet af mindst 20 minutters varighed. For nogen er det nødvendigt med mere fysisk aktivitet for at forebygge vægtstigning.

TRÆNING

Almindelige kortvarige dagligdagsaktiviteter er de aktiviteter, du hyppigt udfører i dagligdagen af kort varighed (under 10 minutter) uanset intensitet.
Moderat intensitet er fysisk aktivitet, hvor du bliver lettere forpustet, og hvor du kan tale med andre imens.
Høj intensitet er fysisk aktivitet, hvor du føler dig forpustet og har svært ved at føre en samtale.

 

Generelt gælder det, at fysisk aktivitet ud over det anbefalede medfører yderligere sundhedsmæssige fordele.

De officielle anbefalinger for kostens sammensætning bygger på fælles Nordiske Næringsstofanbefalinger (NNR), der også ligger til grund for Sundheds- og Fødevarestyrelsens anbefalinger for indtag af næringsstoffer og fysisk aktivitet. Anbefalingerne sigter mod at give retningslinjer for en kost, der kan danne grundlag for en generelt god sundhedstilstand hos borgerne.

 

Dagskostforslag til kvinder

Selvom der findes kostråd, kan det være svært at finde ud af, om man når næringsstoffer nok i sin daglige kost. Derfor har vi lavet et dagskostforslag til kvinder, som sikrer et tilstrækkeligt indtag af både protein, calcium, fuldkorn, frugt og grønt og som kan bruges som inspiration.

 

Dagskostforslag kvinde 2000 kcal

Morgenmad

55 g. havregryn
2 dl mælk
1 æble
en lille håndfuld rosiner
10 valnødder

Mellemmåltid

Cafe latte eller kaffe med mælk
1 banan

Frokost

2 skiver rugbrød
1 æg
25 g. hytteost
1 lille avocado
3 cherrytomater

Mellemåltid

1 knækbrød
1 skive ost 30+
1 skive rød peberfrugt

Aftensmad

1/2 spsk. olivenolive
1 lille løg
150 g. fuldkornspasta
75 g. revet gulerod
75 g. revet squash
75 g. champignon i skiver
100 g. oksekød
10 g. parmesan

Beregningerne bag dagskostforslaget finder du her.

 

Kilder:

NORDIC NUTRITION RECOMMENDATIONS, 2023
Fødevarestyrelsen (u. å.). Kostråd til 2-70 årige
Fødevarestyrelsen (u. å.). Salt
Sundhedsstyrelsen (2024). Anbefalinger om fysisk aktivitet og stillesiddende tid for voksne (18 til 64 år)
Sundhedsstyrelsen (2025). Anbefalinger om alkohol

FAQ

Hvad er de officielle kostanbefalinger til kvinder?

De officielle kostanbefalinger til kvinder indebærer en varieret og planterig kost med grøntsager, frugt, fuldkorn, bælgfrugter, fisk og mejeriprodukter. Samtidig anbefales det at begrænse indtaget af sukker, salt og mættet fedt.

Hvilke drikkevarer anbefales til kvinder?

Vand bør være den primære tørstslukker. Derudover kan mælk bidrage med vigtige næringsstoffer som protein, calcium og jod. Fødevarestyrelsen anbefaler et dagligt indtag bestående af et lille glas mælk eller mælkeprodukt (i alt ca. 250 ml) samt 1 skive ost (ca. 20 g). Hvis du ikke spiser ost, skal du i stedet for 20 g ost indtage yderligere 100 ml mælk eller mælkeprodukt. Sukkerholdige drikke bør begrænses som en del af en sund og varieret kost.

Indtag af alkohol bør ikke overstige Sundhedsstyrelsens anbefalinger for voksne over 18. Intet alkoholforbrug er risikofrit for helbredet. Ved at følge anbefalingerne om højst 10 genstande om ugen, og højst 4 genstande på samme dag, kan man mindske risikoen for alkoholrelateret sygdom og død.

Hvor meget fysisk aktivitet anbefales til kvinder?

Voksne kvinder og mænd anbefales at være fysisk aktive mindst 30 minutter om dagen. Aktiviteten skal være med moderat til høj intensitet, hvilket betyder at man bliver forpustet og har sværere ved at føre en samtale imens. De 30 minutters fysisk aktivitet skal komme ud over almindelige dagligdagsaktiviteter. Det er ok at opdele de 30 minutter, så længe aktiviteten varer mindst 10 minutter. Voksne bør desuden mindst 2 gange om ugen lave fysisk aktivitet med høj intensitet af mindst 20 minutters varighed.

Mmc

Merete Myrup er ernæringschef i Mejeriforeningen og for mejeriområdet i Landbrug & Fødevarer og har mange års erfaring med ernæring, sundhed og mejeriprodukter. Hun arbejder med evidensbaseret formidling af viden om mælk og mejeriers rolle i kosten – både i Danmark og internationalt.

Med en akademisk baggrund inden for ernæring og fødevarer arbejder hun i krydsfeltet mellem forskning, industri og offentlig kommunikation. Hendes arbejde omfatter analyse og formidling af videnskabelig viden om mejeriprodukters ernæringsmæssige egenskaber samt deres rolle i sunde og bæredygtige kostmønstre. Hun bidrager løbende til nationale og internationale faglige samarbejder og følger udviklingen inden for ernæringsforskning tæt.

Merete Myrup har desuden erfaring med undervisning og oplæg på universiteter og konferencer, hvor hun formidler komplekse ernæringsfaglige emner til både fagfolk og bredere målgrupper. Hun deltager aktivt i den offentlige debat om kost, sundhed og fødevarer og arbejder for at sikre en nuanceret og vidensbaseret tilgang til diskussionen om mejeriprodukter.

Faglige kompetencer og specialer

  • Ernæring og sundhed

  • Mejeriprodukters ernæringsværdi

  • Evidensbaseret formidling

  • Bæredygtige kostmønstre

  • Fødevareproduktion og forbrugeradfærd

 

Erfaring:

  • Mejeriforeningen / Landbrug & Fødevarer, Ernæringschef / Director of Dairy Nutrition. 2012 – nu

  • Arla Foods, Head of Corporate Nutrition. 2008 - 2012

  • Arla Foods, Nutrition Manager. 2006 - 2008

  • Arla Foods, Head of Department, Department of Nutrition. 1998 - 2006 

  • Arla Foods, Nutrition Specialist. 1997 - 1998

 

Uddannelse:

  • Aarhus Universitet og Syddansk Universitet, Master i Offentlig Ledelse. 2019 - 2024

  • Scandinavian International Management Institute, SIMI, Managing Food & Beverage Innovation. 2000 - 2001

  • DTU – Technical University of Denmark, Ph.D., Biochemistry and Nutrition. 1992 - 1995  

  • DTU - Technical University of Denmark, M.Sc. 1986-1992

Udvalgte indlæg og oplæg:

LandbrugsAvisen: Mit nytårsønske: Mindre enten-eller og mere både-og (2026) (indlæg)

Aarhus Universitet, MAPP-konference: Advantages and challenges when combining health and sustainability in food choices & paneldiskussion: Sustainability at any cost: Rethinking how we communicate about health and sustainability. 2026. (oplæg)

Mejeribrugets Dag: ’Mejeriprodukters betydning for mad til ældre’. 2026. (oplæg)

Ingeniørforeningen: Fødevarematricen – hvad er det og hvilken betydning har den? 2025. (oplæg)

Berlingske: Ernæringschef maner til ro i debatten om ultraforarbejdede fødevarer (2025)

Københavns Universitet, Summer School: Sustainable diets. 2024 & 2025. (oplæg)

Agro Food Park: Combining health, climate and other sustainability factors in future diets. 2024 (oplæg)

Avisen Danmark: Danskerne mangler viden om mejeriprodukters næringsværdi og rolle i en grønnere kost (2023)

Avisen Danmark: Debat: Har vi glemt sundhed, når vi taler om mad? (2023)

Ernæringsfokus konferencen. Hvad vil det sige at spise bæredygtigt? (oplæg)

Fagligt selskab for sundhedsplejersker & Magasinet Knogleliv: Hvad gør vi, når en generation af teenagepiger ikke får nok calcium? (2026)

 

Råd og Udvalg:

Danish Dairy Research Foundation, chair (siden 2026) i Coordination group Health & Nutrition. 1999 – nu.

Alliancen mod Underernæring (ALMU). 2021 – nu.

Københavns Universitet, Aftagerpanel for Fødevarer, Human Ernæring og Idræt. 2022 – nu.

Rådet for Sund Mad. 2022 – nu.

International Dairy Federation, repræsentant i Standing Committee Nutrition and Health. 1998 – nu.

European Dairy Association, repræsentant i Scientific Advisory Board Dairy Nutrition and Health. 2019 – nu.

European Milk Forum, repræsentant i Ernæringsgruppen. 2018 – nu.

Se LinkedIn profil

Se fuld bio

Se andre kostanbefalinger