Gedemælk

Selvom ko-, fåre- og gedemælk smager forskelligt, hovedsageligt på grund af dyrenes kost, er den ernæringsmæssige sammensætning af de forskellige typer næsten ens. Vandindholdet i fåre- og gedemælk er lidt lavere end vandindholdet i komælk. Det betyder, at fåre- og gedemælk indeholder lidt mere fedt, protein samt visse vitaminer og mineraler. Smagspræferencer og tilgængelighed gør komælk til den foretrukne mælketype i Danmark.