Børn i voksealderen - knoglernes udvikling
Gennem hele livet sker en opbygning og nedbrydning af knoglevævet, og hele skelettet udskiftes i løbet af en 10-årig periode. Det er derfor vigtigt at få dækket sit daglige behov for calcium, både som ung, midaldrende og ældre. Det er dog særlig vigtigt i børne- og ungdomsårene, hvor vækstspurten sættes ind, og hvor der opbygges mere knoglevæv, end der nedbrydes.
Hos børn sker den hurtigste knoglevækst fra fødslen frem til to år og igen i puberteten – faktisk er hastigheden af knogleopbygningen i ryg og hofte i puberteten øget med cirka fem gange i forhold til årene før. I børne- og ungdomsårene vokser knoglevævet både i størrelse og styrke, og der dannes her et solidt fundament for stærke knogler gennem hele livet.
Der er forskel på drenge og pigers knoglevækst. Som det fremgår af nedenstående kurve, følges tilvæksten af knoglemasse ad fra fødslen, og indtil drenge og piger kommer i puberteten. Her vokser drenges knogler mere end pigers, og denne forskel fortsætter livet i gennem.
Kilde/figur: osteoporoseforeningen
Udviklingen af stærke knogler starter tidligt
Der kan gøres meget for at styrke udviklingen af stærke knogler i børne- og ungdomsårene. En knoglevenlig livsstil tidligt i livet kan hjælpe et ungt menneske til at danne mere knoglevæv og mindske risikoen for udvikling af knogleskørhed og knoglebrud senere i livet.
De vigtigste vitaminer og mineraler til at bidrage til knoglesundhed hos børn og unge er calcium, D-vitamin og proteiner.
En knoglevenlig livsstil
1. Spis varieret og tilstrækkeligt med calcium og D-vitamin
2. Dyrk motion, f.eks. løb, håndbold, tennis, badminton og dans
Kilde: Osteoporoseforeningen
Hvor meget calcium skal en teenager have?
De Nordiske Næringsstofsanbefalinger angiver, at børn og teenagere i alderen 11-17 år skal have 1150 mg calcium dagligt2. Behovet for calcium er særlig højt i teenageårene, hvor der sker en vækstspurt.
Se de øvrige kostanbefalinger for teenagere her
Mælk er en god kilde til calcium, da det indeholder 124 mg pr. 100 ml. Drikker du et almindeligt glas mælk på 200 ml, får du 248 mg calcium. Udover mælk er mejeriprodukter også gode kilder til calcium. Der findes også calcium i andre fødevarer som grønne grøntsager, nødder, frø, sardiner og fuldkornsprodukter.
Vidste du, at...
Ca. 60 % af danskernes calciumindtag kommer fra mælk og mejeriprodukter (41 % fra mælk/mejeri og 19 % fra ost), drikkevarer bidrager med 16 %, brød og korn med 8 %, grønsager med 4 %, frugt med 3 %, kartofler, kød, fisk, æg og juice med hver 1 % og sukker og slik med 4 %.
Kilde: DTU Fødevareinstituttet
Alle har brug for calcium
Nedbrydning og genopbygning af knoglevæv er noget, der sker kontinuerligt gennem hele livet, så en konstant tilførsel af calcium er nødvendig for vedligeholdelsen af normale knogler. Derfor er det vigtigt at sørge for at få dækket sit daglige behov for calcium, både som ung, midaldrende og ældre.
Calcium er dog ikke kun vigtigt for knoglesundheden. Calcium bidrager også til normal størkning af blodet, celledeling og til muskel- og nervefunktionen.
Kilder:
NORDIC NUTRITION RECOMMENDATIONS, 2023
Fødevarestyrelsen (u. å.). Kostråd til 2-70 årige
DTU Fødevareinstituttet. Vidensgrundlag for rådgivning om indtag af mælk, mælkeprodukter og ost i Danmark, 2010.
DTU Fødevareinstituttet. Hovedresultater Danskernes kostvaner 2021-2024
Osteoporoseforeningen. Knoglesund hverdag
FAQ
I voksealderen udvikler knoglerne sig hurtigt og bliver både længere og stærkere. Derfor er det vigtigt, at børn og unge får tilstrækkeligt med næringsstoffer som calcium, protein og D-vitamin, der bidrager til en normal knogleudvikling.
Calcium er et vigtigt mineral, som bidrager til vedligeholdelse af normale knogler og tænder. I voksealderen har kroppen et særligt behov for calcium, da knoglemassen opbygges gennem hele barndommen og teenageårene, og det er her der dannes et solidt fundament for stærke knogler gennem hele livet.
En varieret kost med blandt andet mejeriprodukter, grønne grøntsager, fuldkornsprodukter, fisk og andre calciumholdige fødevarer kan bidrage til at dække kroppens behov for de næringsstoffer, der understøtter normal vækst og knoglesundhed.
Merete Myrup
Ernæringschef i Mejeriforeningen, Branchesekretariat mejeri, Landbrug & Fødevarer/Skejby
Merete Myrup er ernæringschef i Mejeriforeningen og for mejeriområdet i Landbrug & Fødevarer og har mange års erfaring med ernæring, sundhed og mejeriprodukter. Hun arbejder med evidensbaseret formidling af viden om mælk og mejeriers rolle i kosten – både i Danmark og internationalt.
Med en akademisk baggrund inden for ernæring og fødevarer arbejder hun i krydsfeltet mellem forskning, industri og offentlig kommunikation. Hendes arbejde omfatter analyse og formidling af videnskabelig viden om mejeriprodukters ernæringsmæssige egenskaber samt deres rolle i sunde og bæredygtige kostmønstre. Hun bidrager løbende til nationale og internationale faglige samarbejder og følger udviklingen inden for ernæringsforskning tæt.
Merete Myrup har desuden erfaring med undervisning og oplæg på universiteter og konferencer, hvor hun formidler komplekse ernæringsfaglige emner til både fagfolk og bredere målgrupper. Hun deltager aktivt i den offentlige debat om kost, sundhed og fødevarer og arbejder for at sikre en nuanceret og vidensbaseret tilgang til diskussionen om mejeriprodukter.
Faglige kompetencer og specialer
Ernæring og sundhed
Mejeriprodukters ernæringsværdi
Evidensbaseret formidling
Bæredygtige kostmønstre
Fødevareproduktion og forbrugeradfærd
Erfaring:
Mejeriforeningen / Landbrug & Fødevarer, Ernæringschef / Director of Dairy Nutrition. 2012 – nu
Arla Foods, Head of Corporate Nutrition. 2008 - 2012
Arla Foods, Nutrition Manager. 2006 - 2008
Arla Foods, Head of Department, Department of Nutrition. 1998 - 2006
Arla Foods, Nutrition Specialist. 1997 - 1998
Uddannelse:
Aarhus Universitet og Syddansk Universitet, Master i Offentlig Ledelse. 2019 - 2024
Scandinavian International Management Institute, SIMI, Managing Food & Beverage Innovation. 2000 - 2001
DTU – Technical University of Denmark, Ph.D., Biochemistry and Nutrition. 1992 - 1995
DTU - Technical University of Denmark, M.Sc. 1986-1992
Udvalgte indlæg og oplæg:
LandbrugsAvisen: Mit nytårsønske: Mindre enten-eller og mere både-og (2026) (indlæg)
Aarhus Universitet, MAPP-konference: Advantages and challenges when combining health and sustainability in food choices & paneldiskussion: Sustainability at any cost: Rethinking how we communicate about health and sustainability. 2026. (oplæg)
Mejeribrugets Dag: ’Mejeriprodukters betydning for mad til ældre’. 2026. (oplæg)
Ingeniørforeningen: Fødevarematricen – hvad er det og hvilken betydning har den? 2025. (oplæg)
Berlingske: Ernæringschef maner til ro i debatten om ultraforarbejdede fødevarer (2025)
Københavns Universitet, Summer School: Sustainable diets. 2024 & 2025. (oplæg)
Agro Food Park: Combining health, climate and other sustainability factors in future diets. 2024 (oplæg)
Avisen Danmark: Danskerne mangler viden om mejeriprodukters næringsværdi og rolle i en grønnere kost (2023)
Avisen Danmark: Debat: Har vi glemt sundhed, når vi taler om mad? (2023)
Ernæringsfokus konferencen. Hvad vil det sige at spise bæredygtigt? (oplæg)
Fagligt selskab for sundhedsplejersker & Magasinet Knogleliv: Hvad gør vi, når en generation af teenagepiger ikke får nok calcium? (2026)
Råd og Udvalg:
Danish Dairy Research Foundation, chair (siden 2026) i Coordination group Health & Nutrition. 1999 – nu.
Alliancen mod Underernæring (ALMU). 2021 – nu.
Københavns Universitet, Aftagerpanel for Fødevarer, Human Ernæring og Idræt. 2022 – nu.
Rådet for Sund Mad. 2022 – nu.
International Dairy Federation, repræsentant i Standing Committee Nutrition and Health. 1998 – nu.
European Dairy Association, repræsentant i Scientific Advisory Board Dairy Nutrition and Health. 2019 – nu.
European Milk Forum, repræsentant i Ernæringsgruppen. 2018 – nu.
Se andre kostanbefalinger
Kostanbefalinger til teenagere
Har du en teenagepige eller -dreng derhjemme? Hvor meget og hvad skal teenagere spise og drikke? Bliv klogere på kostanbefalingerne for de 13-19 årige. Læs mere her.
Kostanbefalinger til kvinder
Hvor meget kulhydrat og protein og hvor mange vitaminer og mineraler skal du spise som kvinde? Se de officielle kostanbefalinger og et dagskostforslag til kvinder her.
Kostanbefalinger til mænd
Kender du de officielle kostanbefalinger til mænd? Hvor meget kulhydrat, protein og vitaminer, du skal indtage som mand. Bliv klogere på dem her.
Vegansk og vegetarisk kost
Alle mennesker der undlader at spise kød er vegetarer. Der findes dog mange forskellige måder at praktisere sin vegetariske levevis på. Hvordan kan en vegetarisk kost se ud? Er det sundt, og hvad skal man være opmærksom på? Læs med her.