Giver mælk mellemørebetændelse?
Er mælk en af årsagerne til mellemørebetændelse? Det er et spørgsmål der af og til dukker op særligt hos småbørnsfamilierne. I denne artikel kan du læse, hvad mellemørebetændelse er, og hvad der er de typiske årsager til mellemørebetændelse.
Lad os få aflivet myten en gang for alle. Mælk øger ikke risikoen for mellemørebetændelse hos børn. Det er ikke videnskabeligt dokumenteret, at der er en sammenhæng mellem mælk og mellemørebetændelse. Der er således ingen grund til at udelukke mælk fra dit barns kost, hvis barnet lider af mellemørebetændelse.
4 ud af 10 børn rammes af mellemørebetændelse
En af de mest hyppige infektioner hos småbørn er mellemørebetændelse. Omkring 40 % af alle børn har været ramt af mellemørebetændelse, inden de når 2 år. Ca. 80 % har haft mellemørebetændelse, inden de starter i skole. Dog falder risikoen for mellemørebetændelse efter, at barnet er blevet 3 år.
Hvad er mellemørebetændelse?
Mellemørebetændelse skyldes en betændelse i slimhinden i mellemøret forårsaget af enten bakterier eller virus. Mellemøret er det hulrum, der findes mellem trommehinden og det indre øre. Mellemørebetændelse kommer ofte i forbindelse med en forkølelse eller influenza, fordi bakterier eller virus kan sprede sig fra næsesvælget til mellemøret. Denne ophobning af pus giver øget tryk og dermed pres på trommehinden. Mellemørebetændelse er smertefuldt, men hos de fleste går sygdommen over af sig selv. Er du i tvivl om, om dit barn har mellemørebetændelse, bør du tage kontakt til din læge, der vil undersøge øret med en ørekikkert og derfra kan stille en diagnose.1
Årsager til mellemørebetændelse
Der er flere årsager til, at børn får mellemørebetændelse. Den altoverskyggende årsag er, at immunsystemet hos børn endnu ikke er færdigudviklet. Deres modstandskraft overfor infektionssygdomme er således endnu ikke så stor. Den opbygges gradvist med alderen. Når der er mange børn sammen, hvilke er tilfældet i vuggestuer og børnehaver, så er der tilmed en høj risiko for smitte.
Tobaksrøg er endnu en væsentlig faktor for udvikling af mellemørebetændelse, da røgen øger risikoen for luftvejsinfektioner og dermed mellemørebetændelse. Det skyldes, at tobaksrøgen lammer de små fimrehår slimhinden, der er ansvarlige for at føre slimen væk.
Nogle undersøgelser peger desuden på, at børn, der har mælkeallergi som spæd, har en øget risiko for at få mellemørebetændelse.
Mælkeallergi kan give hævelse af slimhinderne i mund og svælg. Denne hævelse nedsætter passagen af luft til mellemøret. Dette kan muligvis give en øget eksponering overfor mellemørebetændelse. Dette er dog kun tilfældet, hvis barnet har mælkeallergi. I langt de fleste tilfælde er der dog ingen sammenhæng mellem mellemørebetændelse og mælkeallergi. Mistanke om mælkeallergi bør undersøges hos en læge.
Her kan du læse mere om mælkeallergi
Hvordan forebygger man mellemørebetændelse?
Som forælder kan det være rart at vide, hvad du kan gøre for at nedsætte risikoen for, at dit barn får mellemørebetændelse.
Først og fremmest bør man undgå at udsætte barnet for passiv rygning, da det øger risikoen for luftvejsinfektioner og dermed mellemørebetændelse betydeligt. Dernæst er det vigtigt at have en god håndhygiejne for at mindske spredningen af bakterier.
Det er videnskabeligt dokumenteret, at børn, der bliver ammet, får færre mellemøreinfektioner, så længe de bliver ammet. Det skyldes, at modermælken indeholder antistoffer, der beskytter mod infektion. Når barnet ikke længere får modermælk, bør man som forældre følge de officielle anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen og Fødevarestyrelsen. Fra 1 år bør den samlede mængde af mælk og mælkeprodukter være ca. 3,5-5 dl om dagen. Fra 2 år ændres anbefalingen til 2,5-5 dl mager mælk og mælkeprodukt om dagen.
Hvis der ikke er en særlig grund til det som fx mælkeallergi, kan det ikke anbefales at fjerne mælkeprodukter fra dit barns kost. Det anbefales heller ikke at erstatte komælk med plantebaserede drikke. De plantebaserede drikke indeholder ikke samme næringsstoffer og kan derfor ikke anvendes som erstatning til komælk.2 Læs mere her.
Kilder:
1. Mellemørebetændelse hos børn. Sundhed.dk
2. DTU Fødevareinstituttet. Plantedrikke er ikke et alternativt til mælk.
FAQ
Nej. Der findes ikke videnskabelig dokumentation for, at mælk øger risikoen for mellemørebetændelse hos børn eller voksne. Derfor er der som udgangspunkt ingen grund til at udelukke mælk fra kosten ved mellemørebetændelse.
Mellemørebetændelse er en infektion i slimhinden i mellemøret, som typisk skyldes bakterier eller virus. Tilstanden opstår ofte i forbindelse med forkølelse eller influenza, hvor infektionen spreder sig fra næsesvælget til mellemøret.
De mest almindelige årsager er virus- og bakterieinfektioner samt et endnu ikke færdigudviklet immunforsvar hos små børn. Risikoen øges også i miljøer, hvor mange børn er samlet, som i vuggestuer og børnehaver.
Nogle undersøgelser tyder på, at spædbørn med mælkeallergi kan have øget risiko for mellemørebetændelse. Dette skyldes muligvis hævelse af slimhinderne. For børn uden mælkeallergi er der dog generelt ingen sammenhæng mellem mælk og mellemørebetændelse.
Merete Myrup
Ernæringschef i Mejeriforeningen, Branchesekretariat mejeri, Landbrug & Fødevarer/Skejby
Merete Myrup er ernæringschef i Mejeriforeningen og for mejeriområdet i Landbrug & Fødevarer og har mange års erfaring med ernæring, sundhed og mejeriprodukter. Hun arbejder med evidensbaseret formidling af viden om mælk og mejeriers rolle i kosten – både i Danmark og internationalt.
Med en akademisk baggrund inden for ernæring og fødevarer arbejder hun i krydsfeltet mellem forskning, industri og offentlig kommunikation. Hendes arbejde omfatter analyse og formidling af videnskabelig viden om mejeriprodukters ernæringsmæssige egenskaber samt deres rolle i sunde og bæredygtige kostmønstre. Hun bidrager løbende til nationale og internationale faglige samarbejder og følger udviklingen inden for ernæringsforskning tæt.
Merete Myrup har desuden erfaring med undervisning og oplæg på universiteter og konferencer, hvor hun formidler komplekse ernæringsfaglige emner til både fagfolk og bredere målgrupper. Hun deltager aktivt i den offentlige debat om kost, sundhed og fødevarer og arbejder for at sikre en nuanceret og vidensbaseret tilgang til diskussionen om mejeriprodukter.
Faglige kompetencer og specialer
Ernæring og sundhed
Mejeriprodukters ernæringsværdi
Evidensbaseret formidling
Bæredygtige kostmønstre
Fødevareproduktion og forbrugeradfærd
Erfaring:
Mejeriforeningen / Landbrug & Fødevarer, Ernæringschef / Director of Dairy Nutrition. 2012 – nu
Arla Foods, Head of Corporate Nutrition. 2008 - 2012
Arla Foods, Nutrition Manager. 2006 - 2008
Arla Foods, Head of Department, Department of Nutrition. 1998 - 2006
Arla Foods, Nutrition Specialist. 1997 - 1998
Uddannelse:
Aarhus Universitet og Syddansk Universitet, Master i Offentlig Ledelse. 2019 - 2024
Scandinavian International Management Institute, SIMI, Managing Food & Beverage Innovation. 2000 - 2001
DTU – Technical University of Denmark, Ph.D., Biochemistry and Nutrition. 1992 - 1995
DTU - Technical University of Denmark, M.Sc. 1986-1992
Udvalgte indlæg og oplæg:
LandbrugsAvisen: Mit nytårsønske: Mindre enten-eller og mere både-og (2026) (indlæg)
Aarhus Universitet, MAPP-konference: Advantages and challenges when combining health and sustainability in food choices & paneldiskussion: Sustainability at any cost: Rethinking how we communicate about health and sustainability. 2026. (oplæg)
Mejeribrugets Dag: ’Mejeriprodukters betydning for mad til ældre’. 2026. (oplæg)
Ingeniørforeningen: Fødevarematricen – hvad er det og hvilken betydning har den? 2025. (oplæg)
Berlingske: Ernæringschef maner til ro i debatten om ultraforarbejdede fødevarer (2025)
Københavns Universitet, Summer School: Sustainable diets. 2024 & 2025. (oplæg)
Agro Food Park: Combining health, climate and other sustainability factors in future diets. 2024 (oplæg)
Avisen Danmark: Danskerne mangler viden om mejeriprodukters næringsværdi og rolle i en grønnere kost (2023)
Avisen Danmark: Debat: Har vi glemt sundhed, når vi taler om mad? (2023)
Ernæringsfokus konferencen. Hvad vil det sige at spise bæredygtigt? (oplæg)
Fagligt selskab for sundhedsplejersker & Magasinet Knogleliv: Hvad gør vi, når en generation af teenagepiger ikke får nok calcium? (2026)
Råd og Udvalg:
Danish Dairy Research Foundation, chair (siden 2026) i Coordination group Health & Nutrition. 1999 – nu.
Alliancen mod Underernæring (ALMU). 2021 – nu.
Københavns Universitet, Aftagerpanel for Fødevarer, Human Ernæring og Idræt. 2022 – nu.
Rådet for Sund Mad. 2022 – nu.
International Dairy Federation, repræsentant i Standing Committee Nutrition and Health. 1998 – nu.
European Dairy Association, repræsentant i Scientific Advisory Board Dairy Nutrition and Health. 2019 – nu.
European Milk Forum, repræsentant i Ernæringsgruppen. 2018 – nu.