Kostanbefalinger spædbørn og småbørn 0-2 år
Dit barn kommer til at vokse meget i løbet af de første år. For at barnet kan vokse og fungere bedst muligt, har det brug for energi og andre næringsstoffer fra maden.
Hvilken mælk?
Modermælk er den bedste ernæring for det nyfødte barn, da det bl.a. forebygger infektioner og mælkeallergi. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at det nyfødte barn udelukkende får næring ved at blive ammet fra fødsel og indtil barnet er 6 måneder. Hvis det ikke kan lade sig gøre, skal barnet have modermælkserstatning.
Når barnet bliver ældre, begynder komælk at spille en afgørende rolle i dit barns kost. Det er derfor vigtigt, at dit barn får den rigtige type mælk i de rette mængder.
Mad til børn fra 0-1 år
Når dit barn er 0 til 1 år, anbefaler Sundhedsstyrelsen, at det ikke får komælk men kun modermælk eller modermælkserstatning. Dette skyldes, at komælk har et proteinindhold, der er cirka tre gange så højt som modermælk og et lavt jernindhold. Det er dokumenteret, at for meget protein i spædbarnsalderen har betydning for udviklingen af overvægt senere i livet.
Surmælksprodukter af sødmælkstyper såsom sødmælksyoghurt, A38 og tykmælk kan gives til dit barn fra 9 måneder, dog kun i små mængder op til 1 dl.
Mad til børn fra 1-2 år
Når dit barn er 1 til 2 år, anbefaler Sundhedsstyrelsen, at introducere komælk som drikkemælk.
Det er bedst, at dit barn fortrinsvist drikker letmælk.
Den anbefalede mængde er, ifølge Sundhedsstyrelsen, 350-500 ml pr. dag.
Mad til børn fra 2 år
Fra dit barn bliver 2 år, anbefaler Fødevarestyrelsen, at vælge magre mælketyper, som skummet-, mini- og kærnemælk. Herved får dit barn mælkens protein, vitaminer og mineraler uden at få så mange kalorier. Nogle børn kan dog have brug for at fortsætte med letmælk indtil de er 3 år.
Den anbefalede mængde er, ifølge Fødevarestyrelsen, et lille glas mælk + en lille portion mælkeprodukt (i alt ca. 250 ml) samt 1/4 skive ost (ca. 5 g) om dagen, indtil barnet fylder 4 år.
Produkter såsom ymer, ylette, skyr og fromage frais har et højt proteinindhold og kan indgå i kosten i variation med andre surmælksprodukter, bør tidligst gives fra barnet er 2 år.
Du bør begrænse anvendelsen af mælkeprodukter med frugt- og sukkertilsætning, eftersom indholdet af sukker i disse produkter er højt.
Hvor stor en mængde energi, skal de mindste børn have?
Den mængde energi (kJ/kcal) det anbefales, at man indtager, er selvfølgelig afhængig af ens størrelse og niveau af fysisk aktivitet, men som gennemsnit er følgende retningsgivende:
Alder (måneder) | Drenge (kJ/kg Kropsvægt | Piger (kJ/kg kropsvægt |
1 | 469 | 486 |
3 | 404 | 411 |
6 | 342 | 339 |
12 | 333 | 337 |
Det gennemsnitlige energibehov for 2-årige børn med et moderat fysisk aktivitetsniveau er 4.140 kJ/986 kcal pr. dag for piger og 4.480 kJ/1.066 kcal pr. dag for drenge.
Kilde: Nordic Nutrition Recommendations, 2023
Hvor skal energien komme fra?
For spædbørn op til 6-måneders-alderen anbefaler Sundhedsstyrelsen udelukkende amning. Hvis det ikke kan lade sig gøre, skal barnet have modermælkserstatning.
Makronæringsstoffer er de næringsstoffer, der giver kroppen energi og inkluderer protein, fedt og kulhydrat. Her kan du se, hvor stor en del af kostens energi der bør komme fra henholdsvis protein, fedt og kulhydrat.
Fordeling i energiprocent (E%) | 6-11 måneder | 12-23 måneder |
Protein | 7-15 E% | 10-15 E% |
Fedt | 30-45 E% | 30-40 E% |
Kulhydrat | 45-60 E% | 45-60 E% |
Kilde: Nordic Nutrition Recommendations, 2023
Anbefalede vitaminer og mineraler til spædbørn
Tabellen viser det anbefalede indtag af udvalgte næringsstoffer angivet pr. barn og pr. dag for børn i alderen fra 7 måneder til 3 år.
Vitaminer (enhed) | 7-11 måneder | 1-3 år | Gode kilder |
Vitamin A (RE) | 250 | 300 | Lever, gulerødder, æg |
Vitamin D (mikrogram) | 10 | 10 | Fede fisk, fx sild, laks, makrel |
Vitamin E (alfa-TE) | 5 | 7 | Torskerogn, mangler, madolier |
Thiamin - B1 (mg/MJ) | 0,1 | 0,1 | Svinekød, torskerogn |
Riboflavin (B2) (mg) | 0,4 | 0,6 | Ost og æg |
Niacin - B3 (NE/MJ) | 1,6 | 1,6 | Laks, kylling og oksekød |
Vitamin B6 (NE) | 0,4 | 0,5 | Æggeblommer og jordnødder |
Folat (mikrogram) | 90 | 120 | Broccoli |
Vitamin B12 (mikrogram) | 1,5 | 1,5 | Lever, torskerogn, mælk |
Vitamin C (mg) | 30 | 25 | Appelsin, broccoli, persille, peberfrugt |
Mineraler (enhed) | 7-11 måneder | 1-3 år | Gode kilder |
Calcium (mg) | 310 | 450 | Mælk, ost, yoghurt |
Fosfor (mg) | 170 | 250 | Mælk, ost, rugbrød, oksekød |
Kalium (mg) | 700 | 850 | Broccoli, ost, banan, mandler |
Magnesium (mg) | 80 | 170 | Mandler, havregryn, brune ris |
Jern (mg) | 10 | 7 | Lever, kød, æg, linser |
Zink (mg) | 3 | 4,5 | Ost, oksekød, havregryn |
Kobber (mikrogram) | 220 | 340 | Rejer, hasselnødder |
Jod (mikrogram) | 80-90 | 100 | Torskelever, torskerogn, laks, mælk |
Selen (mikrogram) | 20 | 20 | Skaldyr (rejer), fjerkræ (kylling), torskerogn |
Noter til tabel: Retinolækvivalenter, 1 RE = 1 mikrogram retinol = 12 mikrogram beta-caroten. Alfa-tocopherolækvivalenter, 1 alfa-TE = 1 mg RRR-alfa-tocopherol. Niacinækvivalenter, 1NE = 1 mg niacin = 12 mg tryptofan
Kilde: Nordic Nutrition Recommendations, 2023
Vitamin D
Alle børn fra 2 uger til 4 år bør få 10 mikrogram D-vitamin dagligt. Har dit barn mørk hud eller tildækkede arme og ben om sommeren, skal du fortsætte med tilskuddet gennem hele barndommen.
Jern
Det anbefales ikke længere at give jerntilskud til børn mellem 6 og 12 måneder. Jernbehovet bør dækkes af en jernholdig kost med bl.a. kød og fisk.
Læs mere her om jernholdig mad til spæd- og småbørn
Hvor meget salt bør børn indtage?
Små børns nyrer kan ikke udskille så meget salt, så børn op til 2 år bør højst spise 2,1 g salt om dagen. Det svarer til ca. ½ tsk. fint salt eller 1/3 tsk. groft salt.
Vil du vide mere?
Læs om mad til børn og bestil gratis materialer om emnet her.
Kilder:
NORDIC NUTRITION RECOMMENDATIONS, 2023
Sundhedsstyrelsen (2020). Mad til små - fra mælk til familiens mad
Fødevarestyrelsen (u. å.). Kostråd til 0-2 årige
Fødevarestyrelsen (u. å.). Kostråd til 2-70 årige
Fødevarestyrelsen (u. å.). Salt
FAQ
Børn under 1 år bør som udgangspunkt få modermælk eller modermælkserstatning. Komælk anbefales ikke som drikkemælk til spædbørn, da den indeholder mere protein og mindre jern end modermælk. Fra barnet er 9 måneder kan små mængder surmælksprodukter som sødmælksyoghurt, A38 og tykmælk introduceres.
Komælk som drikkemælk kan introduceres, når barnet fylder 1 år. For børn mellem 1 og 2 år anbefales primært letmælk, og den daglige mængde bør ligge mellem 350 og 500 ml. Dette bidrager til barnets indtag af calcium, protein og andre vigtige næringsstoffer.
Alle børn bør få et dagligt tilskud på 10 mikrogram D-vitamin fra 2-ugersalderen og frem til 4-årsalderen. Børn med mørk hud eller begrænset soleksponering kan have behov for at fortsætte med D-vitamintilskud gennem hele barndommen.
Børn under 2 år bør højst få 2,1 gram salt om dagen. Det svarer til cirka ½ teske fint salt dagligt. Begrænsningen skyldes, at små børns nyrer endnu ikke er fuldt udviklede og har derfor sværere ved at udskille store mængder salt.
Merete Myrup
Ernæringschef i Mejeriforeningen, Branchesekretariat mejeri, Landbrug & Fødevarer/Skejby
Merete Myrup er ernæringschef i Mejeriforeningen og for mejeriområdet i Landbrug & Fødevarer og har mange års erfaring med ernæring, sundhed og mejeriprodukter. Hun arbejder med evidensbaseret formidling af viden om mælk og mejeriers rolle i kosten – både i Danmark og internationalt.
Med en akademisk baggrund inden for ernæring og fødevarer arbejder hun i krydsfeltet mellem forskning, industri og offentlig kommunikation. Hendes arbejde omfatter analyse og formidling af videnskabelig viden om mejeriprodukters ernæringsmæssige egenskaber samt deres rolle i sunde og bæredygtige kostmønstre. Hun bidrager løbende til nationale og internationale faglige samarbejder og følger udviklingen inden for ernæringsforskning tæt.
Merete Myrup har desuden erfaring med undervisning og oplæg på universiteter og konferencer, hvor hun formidler komplekse ernæringsfaglige emner til både fagfolk og bredere målgrupper. Hun deltager aktivt i den offentlige debat om kost, sundhed og fødevarer og arbejder for at sikre en nuanceret og vidensbaseret tilgang til diskussionen om mejeriprodukter.
Faglige kompetencer og specialer
Ernæring og sundhed
Mejeriprodukters ernæringsværdi
Evidensbaseret formidling
Bæredygtige kostmønstre
Fødevareproduktion og forbrugeradfærd
Erfaring:
Mejeriforeningen / Landbrug & Fødevarer, Ernæringschef / Director of Dairy Nutrition. 2012 – nu
Arla Foods, Head of Corporate Nutrition. 2008 - 2012
Arla Foods, Nutrition Manager. 2006 - 2008
Arla Foods, Head of Department, Department of Nutrition. 1998 - 2006
Arla Foods, Nutrition Specialist. 1997 - 1998
Uddannelse:
Aarhus Universitet og Syddansk Universitet, Master i Offentlig Ledelse. 2019 - 2024
Scandinavian International Management Institute, SIMI, Managing Food & Beverage Innovation. 2000 - 2001
DTU – Technical University of Denmark, Ph.D., Biochemistry and Nutrition. 1992 - 1995
DTU - Technical University of Denmark, M.Sc. 1986-1992
Udvalgte indlæg og oplæg:
LandbrugsAvisen: Mit nytårsønske: Mindre enten-eller og mere både-og (2026) (indlæg)
Aarhus Universitet, MAPP-konference: Advantages and challenges when combining health and sustainability in food choices & paneldiskussion: Sustainability at any cost: Rethinking how we communicate about health and sustainability. 2026. (oplæg)
Mejeribrugets Dag: ’Mejeriprodukters betydning for mad til ældre’. 2026. (oplæg)
Ingeniørforeningen: Fødevarematricen – hvad er det og hvilken betydning har den? 2025. (oplæg)
Berlingske: Ernæringschef maner til ro i debatten om ultraforarbejdede fødevarer (2025)
Københavns Universitet, Summer School: Sustainable diets. 2024 & 2025. (oplæg)
Agro Food Park: Combining health, climate and other sustainability factors in future diets. 2024 (oplæg)
Avisen Danmark: Danskerne mangler viden om mejeriprodukters næringsværdi og rolle i en grønnere kost (2023)
Avisen Danmark: Debat: Har vi glemt sundhed, når vi taler om mad? (2023)
Ernæringsfokus konferencen. Hvad vil det sige at spise bæredygtigt? (oplæg)
Fagligt selskab for sundhedsplejersker & Magasinet Knogleliv: Hvad gør vi, når en generation af teenagepiger ikke får nok calcium? (2026)
Råd og Udvalg:
Danish Dairy Research Foundation, chair (siden 2026) i Coordination group Health & Nutrition. 1999 – nu.
Alliancen mod Underernæring (ALMU). 2021 – nu.
Københavns Universitet, Aftagerpanel for Fødevarer, Human Ernæring og Idræt. 2022 – nu.
Rådet for Sund Mad. 2022 – nu.
International Dairy Federation, repræsentant i Standing Committee Nutrition and Health. 1998 – nu.
European Dairy Association, repræsentant i Scientific Advisory Board Dairy Nutrition and Health. 2019 – nu.
European Milk Forum, repræsentant i Ernæringsgruppen. 2018 – nu.