Transport af kvæg - går det ud over dyrenes velfærd?
Hver dag transporteres tusindvis af køer i Danmark og Europa. Men hvordan står det egentlig til med dyrevelfærden under transporterne? Lider dyrene under transporten? Det får du svar på i denne artikel.
Reglerne for transport af dyr er forskellige alt efter, hvilke dyr det drejer sig om, samt hvor langt og i hvilken forbindelse de skal transporteres, men én ting er altid et krav: Dyr må aldrig lide overlast under en transport, og det er lige meget, hvor langt dyrene skal transporteres.
Hvorfor transporterer vi køer i Danmark?
Transport af køer kan ikke undgås, og der kan være forskellige grunde til at kvæg transporteres rundt i Danmark. Det sker almindeligvis, når køerne sælges, skifter ejer og derfor skal transporteres hen til den nye ejer, eller når køerne fragtes til slagteriet.
Danmark er et lille land, og dyretransporter er derfor som regel meget korte – det er sjældent, at de nationale dyretransporter varer mere end fire timer. Med så korte transporttider er det meget sjældent, der er problemer med dyrenes velfærd under transporten.
AU Foulum, en del af Aarhus Universitet, har undersøgt, om der er dyrevelfærdsproblemer med transport af danske malkekøer til slagtning. Dyrlæge Peter Raundal fra SEGES er ekspert i dyrevelfærd og fortæller:
Denne videnskabelige undersøgelse konkluderede, at såfremt lovgivningen til dyretransporter blev overholdt, så led køerne ikke overlast under transporten til slagteri
- Peter Raundal, Dyrlæge, SEGES
Der er med andre ord ikke tegn på, at dyrene måde lider under dyretransporten.
Hvorfor skal kvæg eksporteres til andre lande?
Der er flere grunde til, at det er attraktivt for andre lande at købe kvæg fra Danmark. Vi er førende i forhold til registreringen af kvæg, hvilket er vigtigt, når de skal eksporteres. Derudover har danske kvæg også et sundhedsmæssigt højt niveau. Vi er desuden blandt de bedste i verden inden for genetik, og det gør det interessant for rigtig mange markeder at købe danske avlsdyr.
Hvilket kvæg eksporterer vi?
Det er i EU ikke tilladt at transportere dyr, der ikke er egnede til den påtænkte transport. Derfor kan syge og tilskadekomne dyr som udgangspunkt heller ikke eksporteres.
Det er primært avlsdyr og kalve til opfedning, vi eksporterer til udlandet. Kvægbranchen og virksomheder arbejder for blandt andet afsætningen af dansk kalvekød og derigennem gøre det mere attraktivt at opfede kalvene herhjemme og på den måde undgå, at de bliver eksporteret.
De fleste danske kalve bliver eksporteret til Holland. Når dyr skal eksporteres og transporteres til andre lande, så er transporttiden noget længere - og derfor er myndighedernes krav til disse dyretransporter også mere omfattende. Kravene er indført for at beskytte dyrene og sikre, at de ikke lider unødig overlast under transporten. Reglerne skal bl.a. sikre, at dyrene får foder, vand og tilstrækkelig med hvile under de lange transporter.
Regler for transport af køer sikrer dyrevelfærden
I lovgivningen er der fastlagt en lang række regler, som tilsammen skal sikre, at dyrene ikke lider eller tager skade under transporten. Reglerne håndhæves i Danmark af Fødevarestyrelsen og politiet, der således kontrollerer at dyrene transporteres under ordentlige forhold. Der er f.eks. regler om, hvordan lastbiler til transport af kvæg skal være indrettet, og lastbilen skal godkendes af myndighederne, før den må tages i brug.
Det er ikke alle og enhver, der må transportere levende dyr. Lastbilens chauffør skal have særlig viden om transport af dyr, før han kan få lov til at køre med dyr. Når chaufføren har opnået den nødvendige viden, så udsteder myndighederne et kompetencebevis, der dokumenterer, at chaufføren har de kompetencer, der skal til for at kunne foretage transport af dyr på en forsvarlig og dyrevenlig måde.
Regler for dyretransporter:
Der gælder en lang række love for transport af levende dyr i Danmark og EU. Nogle af de vigtigste regler og krav nævnes her:
Chauffører, der kører med levende dyr, skal have et kompetencebevis. Beviset skal sikre, at reglerne for transport af dyr overholdes. Hvis en chauffør ikke har dette kompetencebevis, så må han ikke køre med levende dyr.
Lastbiler til transport af kvæg skal godkendes af Fødevarestyrelsen. Godkendelsen sikrer, at køretøjet er indrettet således, at dyrenes sikkerhed tilgodeses, så de ikke kan komme til skade eller lide overlast under transporten. Køretøjet skal også have tilstrækkeligt med plads til dyrene, skridsikkert gulv og ventilationen skal være i orden.
Under dyretransporten skal køernes velbefindende jævnligt kontrolleres, og dyrene skal tilbydes foder og vand efter reglerne
Kvæg, der transporteres over længere tid, dvs. otte timer, skal have passende med pauser, hvile, vand og foder.
Fødevarestyrelsen og politiet skal kontrollere, at reglerne for transport af kvæg bliver overholdt. Kontrollen omfatter bl.a., at transportvirksomhederne har en gyldig autorisation, chaufføren har et gyldigt kompetencebevis, at dyrene er egnede til transport, at transportmidlet lever på til de nødvendige krav - og sidst men ikke mindst - at transportvirksomhederne har fremlagt den nødvendige dokumentation for transporten (eksporten).
Eksport af dyr til andre lande
Når dyr skal eksporteres og transporteres til andre lande, så er transporttiden noget længere - og derfor er myndighedernes krav til disse dyretransporter også mere omfattende. Kravene er indført for at beskytte dyrene og sikre, at de ikke lider unødig overlast under transporten. Reglerne skal bl.a. sikre, at dyrene får foder, vand og tilstrækkelig med hvile på de lange transporter.
Ved kvægtransporter, der varer over 29 timer, inklusiv obligatorisk pause, er der krav om, at dyrene skal lukkes ud af lastbilen og have en hviledag. Det sker i særlige stalde, der er placeret rundt omkring i Europa. Her staldes dyrene op, får foder, vand og mulighed for hvile. Efter 24 timers hvile fortsætter turen frem til bestemmelsesstedet.
- Peter Raundal, Dyrlæge, SEGES
Reglerne for langvarige dyretransporter skal naturligvis overholdes, og kontrol af dette sker af de lokale myndigheder i det land, som dyrene befinder sig i. Det er naturligvis meget vigtigt, at reglerne overholdes til punkt og prikke - i modsat fald vil det gå ud over dyrenes velfærd og sundhedstilstand.
Hvem kontrollerer dyretransporterne?
Fødevarestyrelsen og politiet skal kontrollere, at reglerne for transport af kvæg bliver overholdt. Kontrollen omfatter bl.a., at transportvirksomhederne har en gyldig autorisation, chaufføren har et gyldigt kompetencebevis, at dyrene er egnede til transport, at transportmidlet lever på til de nødvendige krav - og sidst men ikke mindst - at transportvirksomhederne har fremlagt den nødvendige dokumentation for transporten (eksporten).
Hvis det opdages, at en transportvirksomhed ikke overholder reglerne, skal en kompetent person hurtigst muligt træffe en beslutning om, hvordan dyrenes velfærd bedst kan varetages i forhold til den konkrete situation. Derudover laves en indberetning på transportvirksomheden og eventuelt på chaufføren. Konsekvensen afhænger af den overtrædelse, der har fundet sted.
Dyrene har en stor værdi - og skal nå sikkert frem
En fuldt udvokset ko eller en kælvekvie har en stor værdi. Og med et stort antal køer på lastbilens lad, så er det en betydelig værdi, som chaufføren har ansvaret for under transporten. Derfor er alle parter interesserede i, at det er sunde, raske og uskadede dyr, der når frem til bestemmelsesstedet.
Velfærdsslagtninger bliver mere og mere populære
For dyr, der altid går ude og ikke er vant til at blive håndteret af mennesker, vil det være specielt belastende at blive indfanget og transporteret på en lastbil. I de tilfælde ville det være allerbedst for køerne, hvis de slet ikke skulle transporteres og bare altid kunne for blive i deres vante omgivelser og leve sammen med de andre dyr i flokken. Det kan lade sig gøre, hvis man afliver koen på marken i sit eget vante miljø. Det er der mulighed for i velfærdsslagtninger.
Ved velfærdsslagtninger aflives koen hos landmanden. Det betyder, at dyret er dødt, når det transporteres til slagteriet. Disse slagtninger begynder med, at en dyrlæge tilser det levende dyr, der skal aflives. Her tjekker dyrlægen, om koen er sund og rask - det er nemlig ikke tilladt at slagte syge dyr. Hvis dyrlægen siger god for dyret, så vil den tilkaldte slagter aflive koen i sine velkendte omgivelser.
Den store dyrevelfærdsmæssige fordel er naturligvis, at man undgår transporten af den levende ko til slagteriet.
Slagterne melder om en stigende efterspørgsel på velfærdsslagtninger. Det hænger også godt sammen med, at nutidens forbrugere bekymrer sig mere og mere om dyrenes velfærd og lægger vægt på, at dyrene har det godt hos landmændene.
Landbrug & Fødevarer ønsker eksporten af tyrekalve mindsket
En del tyrekalve eksporteres til Holland, hvor de senere fedes op. Der har indtil nu været en god pris på disse tyrekalve, og derfor vælger nogle landmænd at eksportere dyrene ud af landet.
Men brancheforeningen Landbrug & Fødevarer ønsker eksporten af tyrekalve mindsket. Det vil naturligvis være til fordel for tyrekalvenes velfærd, fordi kalvene ikke skal udsættes for den lange transport.
Men der er også fordele ved at lade tyrekalvene blive opfedet hjemme i Danmark. Sådan gør man, at kalvenes værdi og værditilvækst bliver i Danmark, og samtidig sikres de danske arbejdspladser, som har tilknytning til kalvens opfedning, slagtning og videre rejse mod dansk kød til forbrugerne.
Med andre ord er det mere bæredygtigt at lade tyrekalvene blive i Danmark og etablere en cirkulær økonomi til fordel for alle parter, og for samfundet som helhed.
Kilder:
Fødevarestyrelsen. Danmarks Statistik. Slagtninger og eksport.
Landbrug & Fødevarer.
Læs mere om dyrevelfærden i mejeribruget
Sådan sikres dyrenes velfærd i mejeribruget
Har køerne i mejeribruget det godt? I Danmark kan vi heldigvis svare ja til det spørgsmål. Se her, hvordan landmændene sikrer malkekøernes velfærd.
Dyrevelfærdsmærket
Det findes allerede på grisekød og kyllingekød, og nu kan danskerne også finde det statskontrollerede dyrevelfærdsmærke på mejeriprodukter og okse- og kalvekød. Bliv klogere på dyrevelfærdsmærket her.
Dyrevelfærd i løsdriftsstalde
Læs her om, hvordan en moderne løsdriftstald er indrettet – og hvordan køerne har det i de nye staldsystemer, hvor der er lagt særlig vægt på dyrenes velfærd og trivsel.
Sådan sikres koens sundhed
Malkekøer bliver af og til syge. Der arbejdes dog intensivt på at reducere sygdomme og dødelighed blandt dansk kvæg. De danske landmænd går nemlig meget op i dyrenes sundhed. Læs mere her.