MÅ GRAVIDE SPISE OST?
Som gravid kan du heldigvis spise langt de fleste oste, som findes i de danske butikker. Den eneste undtagelse er oste lavet på upasteuriseret mælk. Disse oste kaldes også rå-mælksoste. Årsagen er, at upasteuriserede oste kan risikere at indeholde bakterien Listeria monocytogenes.
Heldigvis opstår der meget sjældent alvorlig sygdom eller sker dødsfald pga. Listeria i Danmark, men som gravid er det vigtigt at være opmærksom på bakterien.
Gravide bliver sjældent alvorligt syge af Listeria – oftest opleves der influenza-lignende symptomer – men smitten kan skade fosteret, og evt. føre til spontan abort.
Hvad er pasteurisering?
Pasteurisering er en varmebehandling, hvor mælken bliver opvarmet til mindst 75°C i min. 15 sekunder. Pasteurisering dræber eventuelle tilstedeværende bakterier, som f.eks. listeria, hvorfor mælken er sikker at drikke og ostene er sikre at spise.
HVAD ER LISTERIA?
Listeria er en bakterie, som naturligt kan være i vand og jord, og den kan derfor også findes i fødevarer. De fleste bakterier formerer sig langsomt ved køleskabstemperatur, men Listeria er en undtagelse, da den trives fint også ved lave temperaturer. Listeria smitter først og fremmest gennem madvarer, der opbevares længe i køleskab og spises uden opvarmning.
Al den mælk, der kan købes i danske supermarkeder, er pasteuriseret. Det er ikke tilladt at sælge upasteuriseret mælk i butikkerne i Danmark, men enkelte landmænd har tilladelse til ’stalddørssalg’ af upasteuriseret mælk i en begrænset mængde, hvis de samtidig følger et særligt kontrolprogram, der kontrolleres af Fødevarestyrelsen. Derimod sælges der flere forskellige oste fremstillet af upasteuriseret mælk i danske butikker. Det skal fremgå af emballagen, om osten er fremstillet af upasteuriseret mælk. Ostene kan både være produceret på mejerier i Danmark og i andre EU lande.
Hvilke oste kan jeg som gravid trygt spise?
Du kan trygt spise alle oste lavet af pasteuriseret mælk, dvs. langt hovedparten af de oste der findes i danske butikker. Bakterien Listeria er dog i få tilfælde fundet også i ’bløde oste’ lavet af pasteuriseret mælk, hvilket skyldes, at produktet kan være blevet kontamineret et eller andet sted i produktionsprocessen. Betegnelsen ’bløde oste’ dækker over blå- og hvidskimmeloste som f.eks. brie, camembert og gorgonzola. Spis disse oste mens de er nye og gem dem ikke for længe i køleskabet.
Listeria kan ikke vokse i de fastere gule oste, som f.eks. danbo, emmentaler og parmesan, så dem kan du trygt spise.
Hvordan med ost i varm mad?
Alle oste, også dem der er lavet af upasteuriseret mælk, kan trygt spises af gravide, når de er en del af en varm ret som f.eks. lasagne, ovenpå pizza eller i saucer.
Listeriabakterier dræbes, når retten varmes op (min. 75°C). Du kan derfor roligt spise alle ostetyper, som har været varmebehandlet. Frysning af ost vil derimod ikke dræbe listeriabakterien.
Er der forskel på Danmark og udlandet?
Det er en god ide at være ekstra opmærksom, når du rejser i udlandet, da der findes mange flere oste lavet af upasteuriseret mælk i f.eks. de sydeuropæiske lande (Frankrig, Italien m.fl.). Her kan du stadig roligt vælge de faste gule oste, hvor Listeria ikke kan vokse.
Læs mere på Sundhedsstyrelsen hjemmeside eller Fødevarestyrelsens hjemmeside.
Kilder:
Sundhedsstyrelsens hjemmeside
Fødevarestyrelsens hjemmeside
FAQ
Ja, ost kan bidrage med vigtige næringsstoffer for mor og barn, som protein og calcium, og indgår derfor som en del af en sund og varieret kost. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, hvordan osten er fremstillet, da nogle oste kan indebære en øget risiko for bakterier som listeria
Gravide kan som udgangspunkt trygt spise hårde oste som eksempelvis cheddar, emmentaler og parmesan. Mange pasteuriserede oste kan også indgå som en del af en varieret kost under graviditeten.
Undgå at spis bløde oste af upasteuriseret mælk, også kaldet rå-mælksoste, når du er gravid. Det skyldes risikoen for at osten indeholder bakterien Listeria monocytogenes.
Alle oste, også dem der er lavet af upasteuriseret mælk, kan dog trygt spises af gravide, når de er en del af en varm ret som f.eks. lasagne, ovenpå pizza eller i saucer, da listeriabakterier dræbes, når retten varmes op (min. 75°C).
Merete Myrup
Ernæringschef i Mejeriforeningen, Branchesekretariat mejeri, Landbrug & Fødevarer/Skejby
Merete Myrup er ernæringschef i Mejeriforeningen og for mejeriområdet i Landbrug & Fødevarer og har mange års erfaring med ernæring, sundhed og mejeriprodukter. Hun arbejder med evidensbaseret formidling af viden om mælk og mejeriers rolle i kosten – både i Danmark og internationalt.
Med en akademisk baggrund inden for ernæring og fødevarer arbejder hun i krydsfeltet mellem forskning, industri og offentlig kommunikation. Hendes arbejde omfatter analyse og formidling af videnskabelig viden om mejeriprodukters ernæringsmæssige egenskaber samt deres rolle i sunde og bæredygtige kostmønstre. Hun bidrager løbende til nationale og internationale faglige samarbejder og følger udviklingen inden for ernæringsforskning tæt.
Merete Myrup har desuden erfaring med undervisning og oplæg på universiteter og konferencer, hvor hun formidler komplekse ernæringsfaglige emner til både fagfolk og bredere målgrupper. Hun deltager aktivt i den offentlige debat om kost, sundhed og fødevarer og arbejder for at sikre en nuanceret og vidensbaseret tilgang til diskussionen om mejeriprodukter.
Faglige kompetencer og specialer
Ernæring og sundhed
Mejeriprodukters ernæringsværdi
Evidensbaseret formidling
Bæredygtige kostmønstre
Fødevareproduktion og forbrugeradfærd
Erfaring:
Mejeriforeningen / Landbrug & Fødevarer, Ernæringschef / Director of Dairy Nutrition. 2012 – nu
Arla Foods, Head of Corporate Nutrition. 2008 - 2012
Arla Foods, Nutrition Manager. 2006 - 2008
Arla Foods, Head of Department, Department of Nutrition. 1998 - 2006
Arla Foods, Nutrition Specialist. 1997 - 1998
Uddannelse:
Aarhus Universitet og Syddansk Universitet, Master i Offentlig Ledelse. 2019 - 2024
Scandinavian International Management Institute, SIMI, Managing Food & Beverage Innovation. 2000 - 2001
DTU – Technical University of Denmark, Ph.D., Biochemistry and Nutrition. 1992 - 1995
DTU - Technical University of Denmark, M.Sc. 1986-1992
Udvalgte indlæg og oplæg:
LandbrugsAvisen: Mit nytårsønske: Mindre enten-eller og mere både-og (2026) (indlæg)
Aarhus Universitet, MAPP-konference: Advantages and challenges when combining health and sustainability in food choices & paneldiskussion: Sustainability at any cost: Rethinking how we communicate about health and sustainability. 2026. (oplæg)
Mejeribrugets Dag: ’Mejeriprodukters betydning for mad til ældre’. 2026. (oplæg)
Ingeniørforeningen: Fødevarematricen – hvad er det og hvilken betydning har den? 2025. (oplæg)
Berlingske: Ernæringschef maner til ro i debatten om ultraforarbejdede fødevarer (2025)
Københavns Universitet, Summer School: Sustainable diets. 2024 & 2025. (oplæg)
Agro Food Park: Combining health, climate and other sustainability factors in future diets. 2024 (oplæg)
Avisen Danmark: Danskerne mangler viden om mejeriprodukters næringsværdi og rolle i en grønnere kost (2023)
Avisen Danmark: Debat: Har vi glemt sundhed, når vi taler om mad? (2023)
Ernæringsfokus konferencen. Hvad vil det sige at spise bæredygtigt? (oplæg)
Fagligt selskab for sundhedsplejersker & Magasinet Knogleliv: Hvad gør vi, når en generation af teenagepiger ikke får nok calcium? (2026)
Råd og Udvalg:
Danish Dairy Research Foundation, chair (siden 2026) i Coordination group Health & Nutrition. 1999 – nu.
Alliancen mod Underernæring (ALMU). 2021 – nu.
Københavns Universitet, Aftagerpanel for Fødevarer, Human Ernæring og Idræt. 2022 – nu.
Rådet for Sund Mad. 2022 – nu.
International Dairy Federation, repræsentant i Standing Committee Nutrition and Health. 1998 – nu.
European Dairy Association, repræsentant i Scientific Advisory Board Dairy Nutrition and Health. 2019 – nu.
European Milk Forum, repræsentant i Ernæringsgruppen. 2018 – nu.