Hvad spiser danskerne? Fakta om danskernes indtag af mælk og mejeriprodukter

Mælk og mejeriprodukter spiller en naturlig rolle i mange danskeres hverdag, og nye tal fra DTU Fødevareinstituttet giver et opdateret billede af, hvordan forbruget fordeler sig på tværs af alder og køn. En ny Kostvaneundersøgelse 2021-2024 og analyse af indtag og næringsstofbidrag fra mejeriprodukter fra DTU Fødevareinstituttet giver et dybdegående indblik i danskernes indtag af mælk, ost og andre mejeriprodukter¹.

Sådan ser danskernes mejeriindtag ud i dag

Undersøgelsen gør det muligt at se tendenser i forbruget. Samtidig viser data, hvordan de forskellige mejeriprodukter bidrager til danskernes samlede næringsstofindtag, og hvordan det samlede mejeriforbrug ligger i forhold til De officielle Kostråd.

Denne gennemgang giver et indblik i, hvordan mejeriprodukter indgår i danskernes kost i dag. Her er de vigtigste pointer:

·       Indtaget af mælk er faldet markant [KL3] siden seneste kostvaneundersøgelse fra 2011-2013

·       Indtaget falder væsentligt fra barn til ungdom og voksenalderen.

·       Drenge 4–10 år har det højeste mælkeforbrug på tværs af alle alders- og kønsgrupper.

·       Piger 11–17 år ligger lavest i indtaget og får generelt mindre mælk og mælkeprodukter end anbefalet.

·       Kvinder har et højt samlet indtag af mejeriprodukter, drevet af et markant højere forbrug af syrnede mælkeprodukter end andre grupper.

·       Indtaget af ost er steget markant og er næsten fordoblet siden seneste kostvaneundersøgelse i 2011–2013.

·       Madlavningsprodukter fylder mere i kosten jo ældre man bliver, og kvinder bruger dem mest.

Udviklingen i danskernes indtag af mælk og ost  

Siden 1985 har DTU Fødevareinstituttet gennemført analyser af danskernes kostvaner. Forrige undersøgelse fandt sted i 2011-2013, og er vores sammenligningsgrundlag til resultaterne fra denne undersøgelse.

Børn og unges indtag af mælk og mejeriprodukter er faldet markant over tid. For de 11–17‑årige er indtaget halveret fra omkring 513 gram til under 271 gram om dagen. Det største fald ses blandt de unge, hvor gennemsnittet er gået fra 429 gram til 200 gram. Faldet skyldes især, at unge piger drikker mindre mælk end tidligere.

Hos voksne er indtaget reduceret med cirka en tredjedel – fra omkring 274 gram til 198 gram i den nyeste undersøgelse. Her er det primært mændene, der står for faldet, mens kvindernes indtag stort set er uændret siden 2011–2013.

Til gengæld er forbruget af ost og osteprodukter steget. I dag spiser børn i gennemsnit 33 gram ost mod 22 gram tidligere, unge 39 gram mod tidligere 25 gram, og voksne 46 gram mod 40 gram i den forrige undersøgelse.

Færre drikker et helt glas mælk om dagen

Et glas mælk svarer til cirka 200–250 ml (200-250 g), og børn drikker i gennemsnit lidt over ét glas om dagen (207 g). Unge (162 g) og voksne (176 g) drikker svarende til omtrent halvt til trekvart glas om dagen.

Resultaterne fra Kostvaneundersøgelsen 2021–2024 viser, at indtaget af mælk og mælkeprodukter falder med alderen. For de 4–17‑årige er det især drengene, der løfter gennemsnittet. I voksenalderen ændrer mønstret sig, og her har pigerne det højeste indtag.

Drenge i både 4–10‑årsgruppen og 11–17‑årsgruppen drikker i gennemsnit over 200 gram mælk om dagen og har dermed det højeste indtag på tværs af køn og aldre. Selv disse grupper ligger dog under anbefalingerne for mælk og mælkeprodukter, som er 250–350 gram dagligt afhængigt af alder.

Unge piger kan gå glip af vigtige næringsstoffer

Kostvaneundersøgelsen viser, at piger i alderen 11–17 år ligger betydeligt under anbefalingerne for indtag af mælk og mejeriprodukter og nu har det laveste indtag på tværs af alders- og kønsgrupper. Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (tidligere Fødevarestyrelsen) fremhæver mælk og ost som lettilgængelige kilder til calcium, som unge har et særligt højt behov for, da knoglemassen opbygges i barndommen og ungdomsårene. Mælk bidrager samtidig med protein, som blandt andet medvirker til at opbygge og vedligeholde knoglerne.

Læs mere om mælkens næringsstoffer her.

Undersøgelsen viser desuden, at mange unge – især piger – også ligger lavt i indtaget af andre calciumrige fødevarer som grøntsager, bælgfrugter, nødder og frø. Det betyder, at det lavere mælkeindtag ikke erstattes af fødevarer med et tilsvarende næringsindhold. I praksis vælger mange unge produkter, der ofte bidrager med sukker eller koffein, men ikke med calcium og protein. Når indtaget af mælk og mejeriprodukter falder uden at blive kompenseret af andre calciumkilder, bliver det vanskeligere at dække behovet gennem kosten. Kostvaneundersøgelsen peger tydeligt på, at dette er tilfældet for en stor del af de unge.

Du kan læse mere om kostanbefalingerne for unge her.

Syrnede produkter indtages i højere grad af ældre kvinder

Syrnede mælkeprodukter fylder mere i kosten hos kvinder end hos mænd – især blandt kvinder i alderen 51–80 år. De indtager i gennemsnit 34 gram om dagen, hvilket er næsten dobbelt så meget som kvinder mellem 25 og 50 år. Mængden bidrager dog kun i mindre grad til det samlede mejeriindtag, da 34 gram svarer til omtrent to spiseskefulde yoghurt. Sammen med ost og madlavningsprodukter bidrager syrnede produkter til, at deres samlede indtag af mælk og mælkeprodukter er større end mændenes.

I undersøgelsen sammenligner man danskernes indtag af mælk og mælkeprodukter med af De officielle Kostråd. De officielle Kostråd er en række anbefalinger til den danske befolkning fra Fødevarestyrelsen, der skal hjælpe med at spise og drikke sundere og mere klimavenligt. I sammenligningen mellem indtag af syrnede mælkeprodukter og De officielle Kostråd finder man en sammenhæng mellem et højt indtag af syrnede mælkeprodukter og kostkvalitet. Et indtag af syrnede mælkeprodukter sker altså ofte i sammenhæng med en højere grad af efterlevelse af andre anbefalinger, såsom indtag af fuldkorn og bælgfrugter.

Vi spiser mere ost 

Ost og osteprodukter fylder mere i dag, når vi sammenligner med kostvaneundersøgelsen fra 2011-13. Resultaterne viser, at børn og unge i dag spiser 33-42 g dagligt, ca. 1 ½ - 2 skiver ost – en stigning på 54-60 %. Stigningen skyldes især drenge 4-10 år, som spiser 81 % mere.

Indtaget stiger med alderen, hvor voksne spiser 42-44 g dagligt. Dette er en stigning på 16 % siden sidste undersøgelse. Data viser samtidig en stor variation i forbruget, særligt blandt voksne, hvor nogle spiser under 10 gram dagligt, mens andre ligger omkring 100 gram.

Sådan ligger vi i forhold til De officielle Kostråd

De officielle Kostråd anbefaler derimod 400–450 gram dagligt, når ost er omregnet til mælk. Det svarer til 250–350 milliliter mælk og mælkeprodukter samt cirka 10-20 gram ost om dagen.

Data fra Kostvaneundersøgelsen viser, at osteindtaget ligger over anbefalingerne i alle aldersgrupper. Børn spiser i gennemsnit 33 gram ost om dagen, unge 39 gram og voksne 46 gram – alle niveauer højere end de anbefalede 10–20 gram. Samtidig ligger indtaget af mælk og mælkeprodukter generelt under anbefalingerne, særligt hos unge, der i gennemsnit får omkring 200 ml dagligt mod de anbefalede 300–350 ml. Når ost og mælk samles, ligger både børn, unge og voksne dog tæt på eller over den samlede anbefaling for mejeriindtag, men med tydelige forskelle mellem kønnene. Det er især drenge i 4–10‑årsalderen og voksne kvinder, der ligger over de anbefalede niveauer, mens piger 11–17 år ligger under.

På tværs af alle aldersgrupper viser undersøgelsen, at 59 % af befolkningen samlet set lever op til kostrådene for mejeriprodukter, og 90 % opfylder mindst halvdelen af anbefalingen. Blandt børn opfylder 52 % kostrådene fuldt ud, mens andelen falder til 41 % hos de 11–17‑årige – den gruppe, der i forvejen har det laveste indtag af mælk og mejeriprodukter. Hos voksne lever 62 % op til anbefalingerne, og både mænd og kvinder har høje andele, der når mindst halvdelen af den anbefalede mængde.

Læs mere om Fødevarestyrelsens officielle kostråd her.

Om kostvaneundersøgelsen

Den nationale undersøgelse af danskernes kost og fysiske aktivitet[VI1]  er en national undersøgelse af, hvad danskerne spiser. Den kaldes også Kostvaneundersøgelsen eller Kostundersøgelsen.

Kostvaneundersøgelsen er den største kostundersøgelse, vi har i Danmark, og det er de danske myndigheder, der står bag. Den har været gennemført siden 1985 og giver indblik i danskernes kostvaner samt fysiske aktivitet.

Undersøgelsen giver indblik i danske børn og voksnes kost. Det vil sige, at kostvaneundersøgelsen giver viden om, hvilken mad danskere spiser og dermed også hvilke vitaminer, mineraler og makronæringsstoffer, vi indtager.

Undersøgelsen giver også viden om de cirka 3800 deltagende danskeres måltidsvaner, deres brug af kosttilskud og deres fysiske aktivitet. 

Det er DTU Fødevareinstituttet, der gennemfører den store undersøgelse. Den er udført på bestilling af Fødevarestyrelsen².

Dertil er der blevet udarbejdet en rapport, der dykker dybere ned i danskernes indtag af forskellige mejeriprodukter. Rapporten, Analyse af indtag og næringsstofbidrag fra mejeriprodukter¹ , gennemgår mælk, ost, syrnede mælkeprodukter, smør og blandingsprodukter, madlavningsprodukter og tilbehør, søde mælkedrikke samt det totale indtag af mejeriprodukter.