MYTE 4: FORSKNINGSRESULTATER ER KØBT OG BETALT AF MÆLKEINDUSTRIEN
Der bliver forsket rigtigt meget i mælk og mejeriprodukters betydning for menneskets sundhed. Men er forskningen ikke bare købt og betalt af industrien? Det sætter Mette og Myte fokus på i den sidste af vores fire film om mælkemyter.
Det er rigtigt, at mælkeindustrien betaler for forskning i mælk. Industrien giver nemlig tilskud til forskningen, så vi kan blive klogere på effekten af vores produkter. Desuden skal pengene til forskningen komme et sted fra, og hvis man vælger at se således på det, er al forskning købt og betalt – ellers ville der slet ikke blive bedrevet forskning. Ofte udgør finansieringen fra industrien kun en andel af den samlede omkostning – resten kommer f.eks. fra offentlige forskningsprogrammer eller fra universiteternes og hospitalernes egne kasser. Dermed er der en ekstra kontrol med, at forskningen ikke bliver defineret af industrien.
Én vigtig detalje er dog helt misforstået i dette argument: Selvom en industri eller en organisation giver tilskud til et forskningsprojekt, kan man ikke købe sig til resultaterne, heldigvis. Det skyldes bl.a. armslængdeprincippet og peer review-processen.
Forskerne har frihed til at udforme studiet
Armslængdeprincippet går ud på, at forskerne selv har frihed til at udforme et givent studie. Industrien kan komme med ønsker til, hvilken type studie de ønsker at sponsorere (f.eks. et systematisk review eller et kohortestudie), men i sidste ende er det forskerteamet der vælger, hvilke metoder de vil benytte.
En metaanalyse er den form for studie, der ligger øverst i evidenshierarkiet, og ofte er det den type studie, vi kigger på, når vi skal vurdere mælk og mejeriprodukters betydning for menneskets sundhed. En metaanalyse bygger på et systematisk review, der er en gennemgang af den videnskabelige litteratur indenfor et forskningsområde. Metaanalysen er en slags overbygning på det systematiske review, idet den giver en kvantitativ analyse oveni den kvalitative rapportering. Heller ikke her giver det mening at tale om betalt forskning, idet denne type studie indeholder en gennemgang af en lang række studier og dermed forsøger at give et samlet overblik over evidensen på området.
Studiet godkendes af andre, uafhængige forskere
Før resultaterne af et studie kan blive publiceret i et anerkendt tidsskrift, skal det derudover igennem en såkaldt peer review proces. Det går kort sagt ud på, at studiets design, resultater og ikke mindst konklusioner skal godkendes af et antal uafhængige og ofte anonyme forskere, der ikke har været involveret i forskningen. Dette er med til at sikre kvaliteten af det publicerede studie og forhindre eventuelle interessekonflikter.
Størstedelen af alle videnskabelige publikationer kræver ydermere, at forfatterne oplyser eventuelle interessekonflikter, og dermed vil det være tydeligt at se, om et studie er betalt af en virksomhed.
Endelig er det værd at nævne, at der bliver set meget alvorligt på forskningsfusk i den videnskabelige verden. Afsløres en forsker i at fuske med resultaterne, kan det meget vel være enden på forskerens karriere.