Ost
Ost fremstilles af mælk, osteløbe og mælkesyrekulturer. Det meste af den mælk, som bruges til at lave ost, bliver lavpasteuriseret, hvorefter den køles ned til ca. 31°C. Mælken føres gennem et rørsystem til lukkede ostetanke eller åbne ostekar, hvor de resterende ingredienser tilsættes, og mælken begynder at stivne. Den stivnede ostemælk skæres ud i tern (ostekorn) og røres, indtil ostekornene får den ønskede konsistens. Mens ostekornene røres, afgiver de valle, der efterfølgende tappes fra. Ostemassen presses sammen og bliver skåret ud i mindre blokke. Slutteligt afkøles osten og lægges i saltlage, hvorefter de lagres. Ostens lagringstid er afhængig af ostens type.
Ost bidrager med en lang række vigtige næringsstoffer såsom calcium, protein og fedt. Ost indeholder dog også en vis mængde mættet fedt. En kost med for meget mættet fedt kan få blodets indhold af kolesterol til at stige og dermed øge risikoen for hjertekarsygdom. Det betyder dog ikke, at du skal undgå ost; det afgørende er mængden, du spiser. Fødevarestyrelsens anbefaler at bruge ost i maden eller som pålæg. Ca. 20 g ost (1 skive) om dagen er tilpas, når man spiser planterigt og varieret. Mængden er mindre for børn. Hvis man ikke spiser ost, skal man i stedet for 20 g ost spise 100 ml mælk eller mælkeprodukt.