Kærnemælk

Kærnemælk er en syrnet mælketype, som oprindeligt var et restprodukt fra smørproduktionen.

I dag produceres kærnemælk på to måder: den traditionelle og den konventionelle måde. Ved den traditionelle fremstilling produceres kærnemælk af den del af fløden, som bliver tappet fra under produktionen af smør. Denne form for kærnemælk bliver oftest benyttet til fremstilling af oste og mælkebaserede ingredienser, men sælges også under navnet ”gammeldags kærnemælk”.

Størstedelen af den kærnemælk, som sendes ud til butikkerne i dag, er dog fremstillet på den konventionelle måde. Her består kærnemælken af almindelig skummetmælk, som er syrnet med mælkesyrekultur for at give den rette smag og konsistens. Kærnemælk har et fedtindhold på 0,5 %.a