Biotilgængelighed
Når kroppen skal optage vitaminer og mineraler som f.eks. calcium, spiller biotilgængeligheden en stor rolle. Biotilgængelighed skal forstås som den andel af et stof, der rent faktisk optages i tarmen og dermed får en betydning for kroppen. Mælk og mejeriprodukter er gode kilder til calcium, da mængden af calcium i mejeriprodukter er høj, og det let optages i kroppen. Med andre ord er biotilgængeligheden i mejeriprodukter god.
Der er forskel på, hvilke fødevarer der er gode kilder til calcium, fordi biotilgængeligheden ikke er den samme i alle fødevarer. F.eks. indeholder kornprodukter, bælgfrugter samt visse nødder og kerner såsom sesamfrø phytinsyre. Phytin binder mineraler som calcium, jern, magnesium og zink, og indtager man store mængder phytin, kan man derfor risikere at reducere kroppens evne til at optage disse mineraler