Transport af køer – sådan sikres dyrevelfærden
Hver dag transporteres tusindvis af køer i Danmark og Europa. Men hvorfor transporteres de, og hvordan står det til med dyrevelfærden under transporterne. Svarene får du i artiklen her.
Reglerne for transport af dyr er forskellige alt efter, hvilke dyr det drejer sig om, samt hvor langt og i hvilken forbindelse de skal transporteres, men én ting er altid et krav: Dyr må aldrig lide overlast under en transport, og det er lige meget, hvor langt dyrene skal transporteres.
Hvorfor transporterer vi køer i Danmark?
Transport af køer kan ikke undgås, og der kan være forskellige grunde til at kvæg transporteres rundt i Danmark. Det sker almindeligvis, når køerne sælges, skifter ejer og derfor skal transporteres hen til den nye ejer, eller når køerne fragtes til slagteriet.
Danmark er et lille land, og dyretransporter er derfor som regel meget korte – det er sjældent, at de nationale dyretransporter varer mere end fire timer. Med så korte transporttider er det meget sjældent, der er problemer med dyrenes velfærd under transporten.
AU Foulum, en del af Aarhus Universitet, har undersøgt, om der er dyrevelfærdsproblemer med transport af danske malkekøer til slagtning. Denne videnskabelige undersøgelse konkluderede, ifølge Peter Raundal, dyrlæge og ekspert i dyrevelfærd, at såfremt lovgivningen til dyretransporter blev overholdt, så led køerne ikke overlast under transporten til slagteri Der er med andre ord ikke tegn på, at dyrene måde lider under dyretransporten.
Hvorfor skal kvæg eksporteres til andre lande?
Der er flere grunde til, at det er attraktivt for andre lande at købe kvæg fra Danmark. Vi er førende i forhold til registreringen af kvæg, hvilket er vigtigt, når de skal eksporteres. Derudover har danske kvæg også et sundhedsmæssigt højt niveau. Vi er desuden blandt de bedste i verden inden for genetik, og det gør det interessant for rigtig mange markeder at købe danske avlsdyr.
Hvilket kvæg eksporterer vi?
Det er i EU ikke tilladt at transportere dyr, der ikke er egnede til den påtænkte transport. Derfor kan syge og tilskadekomne dyr som udgangspunkt heller ikke eksporteres.
Det er primært avlsdyr og kalve til opfedning, vi eksporterer til udlandet. Kvægbranchen og virksomheder arbejder for blandt andet afsætningen af dansk kalvekød og derigennem gøre det mere attraktivt at opfede kalvene herhjemme og på den måde undgå, at de bliver eksporteret.
De fleste danske kalve bliver eksporteret til Holland. Når dyr skal eksporteres og transporteres til andre lande, så er transporttiden noget længere - og derfor er myndighedernes krav til disse dyretransporter også mere omfattende. Kravene er indført for at beskytte dyrene og sikre, at de ikke lider unødig overlast under transporten. Reglerne skal bl.a. sikre, at dyrene får foder, vand og tilstrækkelig med hvile under de lange transporter.
Regler for transport af køer sikrer dyrevelfærden
I lovgivningen er der fastlagt en lang række regler, som tilsammen skal sikre, at dyrene ikke lider eller tager skade under transporten. Reglerne håndhæves i Danmark af Fødevarestyrelsen og politiet, der således kontrollerer at dyrene transporteres under ordentlige forhold.
Nogle af de vigtigste regler og krav nævnes her:
- Chauffører, der kører med levende dyr, skal have et kompetencebevis. Beviset skal sikre, at reglerne for transport af dyr overholdes. Det er overvejende danske chauffører, der transporterer dansk kvæg, og de er de bedst uddannede i EU. De skal gennemføre fem dages kursus, før de får lov til at transportere levende dyr.
- Lastbiler til transport af kvæg skal godkendes af Fødevarestyrelsen. Der gør sig forskellige betingelser gældende for et køretøj, der bruges til at transportere kvæg. Det skal for eksempel være indrettet på en måde, hvor dyrenes sikkerhed tilgodeses, så de ikke kan komme til skade undervejs. Derudover skal forhold som tilstrækkelig plads, skridsikkert gulv og god ventilation være i orden. Køretøjet skal desuden være mærket tydeligt og synligt med, at det er levende dyr, der transporteres. Transportmidlerne skal godkendes mindst hvert 5. år, ellers hvis noget ved køretøjet ændres, så det kan påvirke dyrenes velfærd.
- Under dyretransporten skal køernes velbefindende jævnligt kontrolleres, og dyrene skal tilbydes foder og vand efter reglerne.
- Kvæg, der transporteres over længere tid, dvs. otte timer, skal have passende med pauser, hvile, vand og foder. Kalve, som stadig får modermælksernæring, skal have en hvileperiode på mindst 1 time efter 9 timers transport, mens andet kvæg skal have 1 times hvilepause er efter 14 timer. I den pause skal både kalve og andet kvæg have vand og om nødvendigt foder. Man ønsker at begrænse de lange transporttider, så vidt det er muligt. Der findes dog ikke noget videnskabeligt belæg for, at transporttiden har betydning for dyrevelfærd. Der er faktisk studier, der viser, at transporttiden nemt kan være lang, uden at dyrene tager skade. Det mest væsentligt for dyrevelfærd er, at der er adgang til mad og drikke under transporten, og gode forhold på turen.
Hvem kontrollerer dyretransporterne?
Fødevarestyrelsen og politiet skal kontrollere, at reglerne for transport af kvæg bliver overholdt. Kontrollen omfatter bl.a., at transportvirksomhederne har en gyldig autorisation, chaufføren har et gyldigt kompetencebevis, at dyrene er egnede til transport, at transportmidlet lever på til de nødvendige krav - og sidst men ikke mindst - at transportvirksomhederne har fremlagt den nødvendige dokumentation for transporten (eksporten).
Hvis det opdages, at en transportvirksomhed ikke overholder reglerne, skal en kompetent person hurtigst muligt træffe en beslutning om, hvordan dyrenes velfærd bedst kan varetages i forhold til den konkrete situation. Derudover laves en indberetning på transportvirksomheden og eventuelt på chaufføren. Konsekvensen afhænger af den overtrædelse, der har fundet sted.
Kilder:
Fødevarestyrelsen. Danmarks Statistik. Slagtninger og eksport.
Landbrug & Fødevarer.
Læs mere om dyrevelfærden i mejeribruget
Sådan sikres dyrenes velfærd i mejeribruget
Har køerne i mejeribruget det godt? I Danmark kan vi heldigvis svare ja til det spørgsmål. Se her, hvordan landmændene sikrer malkekøernes velfærd.
Dyrevelfærdsmærket
Det findes allerede på grisekød og kyllingekød, og nu kan danskerne også finde det statskontrollerede dyrevelfærdsmærke på mejeriprodukter og okse- og kalvekød. Bliv klogere på dyrevelfærdsmærket her.
Dyrevelfærd i løsdriftsstalde
Læs her om, hvordan en moderne løsdriftstald er indrettet – og hvordan køerne har det i de nye staldsystemer, hvor der er lagt særlig vægt på dyrenes velfærd og trivsel.
Sådan sikres koens sundhed
Malkekøer bliver af og til syge. Der arbejdes dog intensivt på at reducere sygdomme og dødelighed blandt dansk kvæg. De danske landmænd går nemlig meget op i dyrenes sundhed. Læs mere her.