18. oktober 2020

Sådan sikres koens sundhed

Malkekøer bliver af og til syge. Det kan ikke undgås, ganske som andre dyr og mennesker rammes af sygdom. Der arbejdes dog intensivt på at reducere sygdomme og dødelighed blandt dansk kvæg. Læs mere her.

Køernes sundhed er alt afgørende for en landmand, for sunde køer er lig med forøget dyrevelfærd. Det er ikke kun til gavn for dyrene, men også for forbrugerne og branchen: Køer der trives, giver nemlig mere mælk end køer, der ikke har det godt.

 

Hvordan holdes der øje med koens sundhed?

Danske landmænd har ansvaret for deres husdyrs trivsel, og landmændene gør en stor indsats for at behandle dyrene godt.

Hvad kigger landmanden efter?

Landmanden har ansvaret for koens trivsel og sundhed, og der stilles krav til, at dyrene skal passes af et tilstrækkeligt antal personer med relevante faglige kvalifikationer og relevant kvægfaglig viden, så dyrene passes ”velfærdsmæssigt forsvarligt”. Derudover fremgår det af branchekoden, at enhver, der holder dyr, skal sørge for, at dyret tilses mindst en gang om dagen. Det daglige tilsyn skal sikre, at dyrene er sunde og raske.

DAGLIGT OPSYN

1.    Landmanden har ansvar for dyrevelfærden hos sine køer og dermed også med velfærden og sundheden i dagligdagen. 
2.    Dyrlægen: kommer ofte i besætningen til akutte besøg eller planlagte rådgivningsbesøg, og har et særligt ansvar for at reagere på dyrevelfærdsproblemer. To gange årligt skal besætningsdyrlægen vurdere dyrevelfærden i forbindelse med sundhedsrådgivning og opsætte mål til forbedring såfremt der er behov.
3.    Det mejeri, som landmanden er tilknyttet, har et kvalitetsprogram. Det skal gården følge. Der er 3. parts audit af alle gårde hvert 3. år, og det udføres af en 3.parts auditør.
4.    Fødevarestyrelsen: Kontrollerer ca. 10 % af alle kvægbesætninger (både mælkeleverende, slagtekalve, kødkvæg, hobby mv) hvert år. Derudover gennemføres typisk  1-3 kontrolkampagner på kvægområdet med forskelligt fokus: klove, syge/tilskadekomne/opstaldning
5.    Landbrugsstyrelsen laver hvert år øko-kontrol i økologiske besætninger. Her tjekker de også dyrevelfærd. 

Landmanden og medarbejderne på gården holder løbende øje med køerne – både deres trivsel og sundhed. Det kan være svært at sige præcist, hvordan en syg malkeko ser ud, men de holder bl.a. øje med:

  • Koen går for sig selv – kvæg er flokdyr og vil typisk gå sammen
  • Koen æder ikke eller har nedsat appetit
  • Håret stritter og har en mat fremtoning
  • Koen halter eller har et lavt aktivitetsniveau
  • Øjnene er matte og indsunkne
  • Nedsat mælkeydelse 

Er antallet af somatiske celler i mælken en indikator for en kos helbred?

Da antallet af somatiske celler er en indikator for infektion, er det en acceptabel indikator for en kos helbred, især når det drejer sig om yverbetændelse.

Hvis der er somatiske celler i mælken, er det hovedsagelig hvide blodlegemer. Disse celler findes naturligt i koen, og er en del af dens immunforsvar. 

En rask ko har et celletal langt under 100.000 (20-50.000) ved 100.000 begynder koen at producere mindre mælk. 

I EU er en grænse på 400.000 somatiske celler/ml tilladt i mælk. I Danmark har gennemsnittet været faldende de seneste år og ligger nu på omkring 200.000 celler/ml.

Via SEGES og data fra gårdene og de enkelte køer føres der desuden statistik for mælkens kvalitet. Ved et celletal over 400.000 kommer en kvalitetsrådgiver fra SEGES på besøg på gården, og landmanden har 3 måneder til at få bragt celletallet ned.

En mere omfattende vurdering af koens helbred bør dog tage mange andre faktorer med i betragtning også, som f.eks. koens fysik (kropsvægt, form, pelsens udseende, gang mv), vækst, biokemiske analyser, mælkeydelse og afføringens konsistens.

Hvad er halthed?

Halthed er en tilstand, der påvirker koens evne til at gå. En halt ko er normalt uvillig eller langsom til at sætte en eller flere klove på jorden og går ofte som en af bageste køer i flokken, når besætningen skal ind og malkes. Behandlingen af halthed afhænger i høj grad af årsagen, der kan være en infektion eller en skade i eller på kloven eller skyldes klove, der er for lange eller forkert beskåret. En rutinemæssig trimning af klovene og sikring af rene, tørre og behagelige gang-/liggearealer kan hjælpe til at begrænse forekomsten af denne tilstand.

Yverbetændelse er en infektion i koens yver

Yverbetændelse kan komme til udtryk ved, at koens yver bliver varmt, hævet og smertefuldt, og koen kan have øget kropstemperatur. Et forøget celletal i mælken kan bl.a. bruges til at identificere yverbetændelse, hvis der ikke er synlige symptomer. Yverbetændelse kan behandles med antibiotika under vejledning af en dyrlæge.

Koens mælk anvendes ikke til fødevareproduktion, hvis koen har yverbetændelse og er i antibiotikabehandling.

Får køerne yverbetændelse af at skulle producere så meget mælk?

Koen bliver mere modtagelig over for yversygdomme, hvis den har en høj mælkeydelse, men sørger landmændene godt for sine køer, er sygdomme ikke et større problem. Det, at køerne trives og har det godt, har nemlig også betydning for, at køerne kan producere meget mælk. Det ser desuden ud til, at Danmark, sammen med andre skandinaviske lande, har en høj yversundhed sammenlignet med andre EU-lande.

Hvad er paratuberkulose (Johnes sygdom)?

Paratuberkulose kaldes også Johnes sygdom og er en smitsom bakteriesygdom hos kvæg og andre drøvtyggere. Kvæget smittes som regel i løbet af dets første leveuger efter at have drukket mælk eller spist foder, der er forurenet med bakterierne, som spredes med gødningen eller mælken fra inficeret kvæg. Infektionen udvikler sig langsomt (måneder til år), og tegnene på sygdommen er forskellige afhængigt af infektionens stadium, men de første tegn er nedsat mælkeproduktion efterfulgt af vægttab, diarré og kan ende med død. Mælk fra køer der lider af paratuberkulose ikke sendes til mejeriet.

Der har været formodninger om, at paratuberkulose-bakterien, der er skyld i paratuberkulose hos kvæg, også hænger sammen med sygdommen Crohns hos mennesker. Den nuværende dokumentation støtter dog ikke en årsagssammenhæng. Desuden anses pasteurisering som en effektiv måde at ødelægge eventuelle bakterier i mælken på, så mælk betragtes ikke som en kilde til sygdommen hos mennesker.

Er der pus i mælk?

Nej. Dansk mælk indeholder ikke pus.

Den misvisende myte om, at mælk indeholder pus, er opstået ud fra den misforståelse, at pus og hvide blodlegemer er det samme. Pus er en tyk, lysegul væske, der bl.a. indeholder døde hvide blodlegemer og betændelsesvæske, der samler sig hvor der er en infektion.  Sunde køer har, ligesom mennesker, hvide blodlegemer, der cirkulerer i kroppen, og derfor har de små mængder i mælken, der måles som celletallet. Tilstedeværelsen af få hvide blodlegemer betyder ikke, at der er en infektion.

Derudover renses den rå mælk i flere trin, før den ender i mælkekartonen. Mekaniske filtre findes både mellem køletanken på gården og tankbilen, og mellem tankbilen og silotanken på mejeriet. I øvrigt er dansk mælk noget af det reneste i verden mht. celler og bakterier, fordi landmændene har fokus på at levere mælk af så høj kvalitet som overhovedet muligt.

Behandles køer med antibiotika?

Ligesom mennesker har dyr også sommetider brug for medicinsk behandling for at bekæmpe infektioner eller andre sygdomme. Det er altid dyrlægen, der beslutter, om en ko skal behandles med fx antibiotika. Ved brug af antibiotika til malkekøer er der defineret særlige ’tilbageholdelsestider’ for at sikre, at mælken fra køer, der er blevet behandlet med antibiotika, ikke leveres til mejeriet. Derudover foretages der tests, som sikrer, at der ikke er antibiotikarester i mælken.

Fødevaremyndighederne fører tilsyn med mejeriernes overvågning. Der er derfor ingen risiko for, at danske eller europæiske kunder køber mælk med antibiotika.

Læs mere om dyrevelfærden i mejeribruget