18. oktober 2020

DYREVELFÆRDSMÆRKET - NU PÅ MÆLK OG MEJERI

Det findes allerede på grisekød og kyllingekød, og nu kan danskerne også finde det statskontrollerede dyrevelfærdsmærke på mejeriprodukter og okse- og kalvekød. Bliv klogere på dyrevelfærdsmærket her.

Du er måske faldet over det, når du har kigget ned i køledisken – mærket med hjerterne på. Dyrevelfærdsmærket, der indtil 2020 har været at finde på grise- og kyllingekød, vil fremover også kunne findes på udvalgte mejeriprodukter og okse- og kalvekød.


Krav til dyrevelfærd

Dyrevelfærdsmærket indeholder en række krav til produktionen. Ordningen er underlagt statslig kontrol og stiller krav til dyrevelfærden, der er væsentligt strengere end kravene i dansk og europæisk lovgivning. Mærket er skabt i et samarbejde mellem Miljø- og Fødevareministeriet, landmænd, fødevarevirksomheder, brancheorganisationer, dyreværnsorganisationer og detailhandlen.

KØB MED HJERTET

Mærket indeholder et, to eller tre grønne hjerter afhængig af, hvor meget velfærd landmændene har lagt oven i de lovmæssige krav vedrørende for dyrevelfærd.

Et hjerte står for "bedre dyrevelfærd", to hjerter er "endnu bedre dyrevelfærd", mens "meget bedre dyrevelfærd" udløser tre grønne hjerter.

Ved at klikke her kan du se, hvor mange gårde med mælkeproduktion, der er tilmeldt dyrevelfærdsmærket. Du kan se, at cirka halvdelen af besætningerne opfylder kravene til 3 hjerter.


Dyrevelfærdsmærkets tre niveauer

Mærket har til formål at skabe bedre dyrevelfærd. Dyrevelfærdsmærket tydeliggør niveauet af dyrevelfærd i produkterne på en nem og overskuelig måde, så forbrugerne bliver bevidste om, hvordan de via deres valg af fødevarer kan bidrage til bedre dyrevelfærd.

Dyrevelfærdsmærket har tre niveauer, der alle lever op til en række grundkrav til dyrevelfærd, som ligger ud over dansk og europæisk lovgivning. Ét hjerte giver derfor et markant løft af dyrevelfærden i stalden. Grundkravene for mejeriprodukter er med forklaring hentet fra Fødevarestyrelsen:

Kriterier for kvæg

  • Kvæget skal være i løsdrift
  • Der er øgede krav til staldenes indretning
  • Mere plads
  • Kortere transporttid
  • På hjerte 2 skal køerne på græs 
  • På hjerte 3 skal alle dyr på græs, ligesom der er øget krav til tiden mellem ko og kalv

Hvorfor netop disse kriterier?
For malkekvæg gælder det, at vi i Danmark har en ganske omfattende lovgivning for hold af mælkekvæg og afkom heraf, der sikrer dyrevelfærden. 

Helt kort sikrer ordningen, at kalve får en bedre start på livet og har bedre staldforhold end konventionelle kalve. Kalvene går mindst to og to sammen fra de er en uge gamle og har mere plads end minimumskravene. Fuldspalter er ikke tilladt og transporttiden til slagtning må maks. være 8 timer.

Med to grønne hjerter er pladskravet endnu større, mælkefodringsperioden for kalvene er længere. Kalvene skal også gå i velstrøet bokse, og der er yderligere krav om strøelse – ikke blot madrasser i lejeareal. Køerne skal på græs.

Med tre grønne hjerter er der krav om, at dyrene går på græs i sommerperioden, og fodringsperioden er yderligere forlænget. Pladskravet og tiden mellem ko og kalv ved kælvning er ligeledes skærpet.

For produkter med et hjerte er dyrevelfærden løftet over dansk lovgivning. Der er yderligere krav til staldforholdene. Dyrene får mere strøelse, mere plads og kortere transporttid til slagtning..

For de to og tre hjerter er der tiltagende skrappere krav til dyrevelfærd. Dyrevelfærden bliver bedre for hvert hjerte, der tilføjes i mærket, men så bliver prisen for produkterne typisk også højere. 

BLIV KLOGERE PÅ DYREVELFÆRDSMÆRKET HER.

 

INTRODUCERET I 2017

Dyrevelfærdsmærket blev introduceret i 2017, hvor det blev sat på grisekød. I 2018 kom ordningen så også til at omfatte kyllingekød. I 2020 blev mejeri og oksekød tilføjet til mærkningsordningen.

 

Forbrugerne efterspørger dyrevelfærd

To ud af tre forbrugere mener, der er behov for en tydeliggørelse af dyrevelfærd på madvarer i dagligvarehandlen, og flere end hver tredje forbruger er enige i, at et statsligt dyrevelfærdsmærke gør det nemmere at foretage informerede valg samt skabe øget fokus på at forbedre dyrevelfærd blandt landmændene1.


Dyrevelfærd i det danske landbrug

Det danske mejeribrug går meget op i, at køerne trives og får deres behov opfyldt. Sikringen af dyrenes velfærd sker både via lovgivningen og gennem kvalitetssikringsprogrammer, som landmændene er forpligtede til at følge. Heri er der fastlagt en række krav til bl.a. dyrenes fodring, sundhed og trivsel.

HER KAN DU LÆSE MERE OM DYREVELFÆRD I MEJERIBRUGET.

 

Kilder:

1: Landbrug & Fødevarer. Markedsanalyse om dyrevelfærd 2016
2: Fødevarestyrelsen. Om dyrevelfærdsmærket. 

Læs mere om dyrevelfærden i mejeribruget