METANGAS FRA KØER
Køer fremstår ofte som de store syndere i klimaregnskabet, fordi de udleder drivhusgasser. Særligt udledningen af metan er problematisk. Men hvorfor udleder køer metangas, og hvor meget belaster det egentlig klimaet? Det kan du blive klogere på her.
Køer udleder metangas
Koen producerer metan som led i sin fordøjelsesproces. Metanen kommer fra den mikrobielle nedbrydning, der finder sted i koens vom, når mikroorganismer hjælper koen med fordøjelsen af græs og andre plantematerialer, som indgår i dens foder.
Derfor er det faktisk ikke koen selv, der producerer metan men rettere de mikroorganismer, der lever i koens mave-tarmsystem. Disse mikroorganismer hjælper koen med at nedbryde foderet (bl.a. cellulose fra græs og andet grøntfoder) til stoffer, som koen kan optage. Mikroorganismerne producerer metan under denne proces, og det er den metan, som koen så bøvser eller slipper af med gennem udåndingsluften. Man taler ofte om ’koprutter’, men hovedparten kommer altså ud via bøvser og udåndingsluft.
Køernes metan-udledning er forskellig og afhænger bl.a. af, køernes genetik, hvor meget foder de spiser, og hvordan foderet er sammensat.
Hvordan påvirker metan klimaet?
Metan, CO2 og lattergas er såkaldte drivhusgasser. Navnet ’drivhusgasser’ har de fået, fordi de fungerer som vinduerne i et drivhus, der holder på varmen.
Uden drivhusgasserne ville jorden være ca. -19 grader C og ubeboelig for mennesker. Drivhusgas-effekten holder jordens temperatur på et gennemsnit omkring 14 grader C, som gør den beboelig.
Drivhusgas-effekten
Drivhusgas-effekten kan beskrives som fornemmelsen af at komme ind i et varmt og fugtigt drivhus.
Når der kommer mere CO2 i atmosfæren, bliver jorden varmere på grund af det, man kalder drivhuseffekten. CO2’en lægger sig i et lag omkring Jorden som vinduerne i et drivhus og holder på varmen. Når solens stråler rammer jorden, vil en del af lyset og varmen blive kastet tilbage ud i rummet igen, men jo mere CO2, der udledes, jo tykkere bliver ”vinduerne” om jorden, og jo sværere bliver det for varmen fra solens stråler at komme igennem atmosfæren og ud i rummet. Når det sker, bliver det varmere på jorden. Det er det, man også kalder global opvarmning.
Ikke alle drivhusgasser påvirker klimaet i samme grad. Metan bidrager f.eks. 25 gange mere til drivhusgaseffekten end CO2. Når man taler om en fødevare eller aktivitets (f.eks. en flyvetur) udledning af drivhusgasser, henvises der til den samlede udledning, og man indregner derfor alle de (forskellige) drivhusgasser, som produktionen giver anledning til. For mejeriprodukter vil det f.eks. sige, at man både medregner koens udledning af metan, lastbilen der har kørt mælken til mejeriet, tappemaskinerne og produktionen på mejeriet, osv.
Udledningen af drivhusgasser opgøres i CO2-enheder også kaldet CO2-ækvivalenter. For at kunne angive en samlet udledning kræver det en omregning, da forskellige drivhusgasser svarer til forskellige mængder CO2. Beregningen sker efter internationalt aftalte omregningsfaktorer, hvor f.eks. 1 kg metan svarer til 28* kg CO2, og 1 kg lattergas svarer til 265* kg CO2, fordi metan og lattergas har en stærkere drivhusgaseffekt end CO2
*Nyeste tal fra IPCC
Sådan kan metan-udledningen gøres mindre
Der arbejdes på mange områder for at nedsætte udledningen af drivhusgasser fra mejerisektoren. Specifikt med hensyn til udledningen af metan, kigges der på køernes foder og køernes genetik.
Arla og Royal DSM kører eksempelvis et omfattende pilotprojekt, hvor landmænd på tværs af tre europæiske lande tester brugen af det metan-reducerende fodertilsætningsstof Bovaer® på 10.000 malkekøer. Global forskning og tidligere forsøg på gårde har påvist en reduktion i udledningen af metan på ca. 30% uden påvirkning af dyrevelfærden1.
Tidligere studier har vist, at kvægs metan-udledning er arvelig, og der forskes derfor også i at finde de køer, der har en lav udledning af metan og derudfra formulere et avlsindeks. Arbejdet ledes af forskere fra Center for Kvantitativ Genetik og Genomforskning (QGG), samarbejdende institutter og industripartnere2.
Der er også fokus på optimal håndtering af husdyrgødning, hvilket også mindsker udledningen af metan. Et eksempel er biogas, hvor afgasning reducerer metan-udledning fra gylle med 40 procent3.
Afgasning af gylle giver en række fordele, herunder at der produceres biogas, hvorved man både sparer afbrænding af fossile brændstoffer (kul og olie) og samtidig reducerer udledningen af drivhusgasser. Naturgas og biogas består af metan, og landbruget bidrager væsentligt til Danmarks energiforsyning ved at producere biogas. I 2021 udgjorde biogas 25 procent af naturgasforbruget i Danmark4. Restproduktet fra biogasanlægget kan stadig udnyttes som gødning på markerne.
Læs mere om mejerisektorens arbejde for en mere bæredygtig produktion.
Kilder:
1: Arla. Nyt omfattende pilotprojekt.
3: Aarhus Universitet. Nyt projekt vil sænke metanudledningen fra kvæg med 20 frem mod 2050
3: Landsbrugsinfo. SEGES. Sådan mindsker du klimaaftrykket fra køer, kvægstald og gylletank
Læs mere om emnet her
Bæredygtighed findes både i det økologiske og konventionelle landbrug
Er det økologiske landbrug mere bæredygtigt end det konventionelle? Det er et spørgsmål, mange forbrugere stiller. Svaret er dog ikke så enkelt. Der er nemlig klimamæssige fordele og ulemper ved både løsdriftsstalde og kvæg på græs.
Dyrevelfærd i løsdriftsstalde
Læs her om, hvordan en moderne løsdriftstald er indrettet – og hvordan køerne har det i de nye staldsystemer, hvor der er lagt særlig vægt på dyrenes velfærd og trivsel.
Sådan sikres dyrenes velfærd i mejeribruget
Har køerne i mejeribruget det godt? I Danmark kan vi heldigvis svare ja til det spørgsmål. Se her, hvordan landmændene sikrer malkekøernes velfærd.