Hvor meget CO2 udleder en ko?

Koen har i de senere år fået skyld for at være en af de store CO2-syndere men faktisk er koens CO2-udledning ikke det reelle problem. Hvordan hænger det sammen? Det kan du blive klogere på her.

metangas_koer

Koen udleder CO2

Det er rigtigt, at en ko udleder CO2. En ko udånder eller udleder CO2 under sin respiration, ligesom vi mennesker og alle dyr gør. Når man taler om, hvor meget en ko belaster klimaet, tages denne udledning dog ikke med. Det hænger sammen med, at udledningen går lige op med den CO2, planterne (som udgør koens foder) optager under fotosyntesen.

Det er derimod koens metanudledning, der udgør et problem for klimaet. Den mængde metan koen producerer omregnes ofte til det, man kalder CO2-ækvivalenter. Derfor vil man ofte høre om køernes CO2-udledning, selv om det faktisk hovedsagelig drejer sig om udledning af metan.

CO2-ÆKVIVALENTER 

En fødevares CO2-aftryk angives oftest i CO2-ækvivalenter, hvor man har indregnet alle de drivhusgasser, som produktionen af 1 kg produkt giver anledning til, f.eks. både CO2, metan og lattergas. Omregningen sker efter internationalt aftalte omregningsfaktorer, hvor 1 kg metan svarer til 25 kg CO2, og 1 kg lattergas svarer til 298 kg CO2, fordi metan og lattergas har en stærkere drivhusgaseffekt. De omregnede værdier summeres og udtrykkes i CO2-ækvivalenter.

 

Hvorfor udleder koen metan?

Det er faktisk ikke koen selv, der producerer metan men rettere de mikroorganismer, der lever i koens mave-tarmsystem. Disse mikroorganismer hjælper koen med at nedbryde foderet til stoffer, som koen kan optage. Mikroorganismerne producerer metan under denne proces, og det er den metan, som koen så bøvser ud eller slipper af med gennem udåndingsluften.

Læs mere om metangas fra køer her.


Hvad er forskellen på metan og CO2?

Metan og CO2 er begge gasser. CO2 er den luftart, der findes i vores udånding, men som også dannes ved afbrænding af alt organisk materiale, herunder olie. CO2 kaldes også kuldioxid.

Metan er en anden gas, der ofte dannes af bakterier, når de ’spiser’ eller omsætter plantemateriale. F.eks. dannes der metan, når blade og andre plantedele rådner på bunden af en mose. Metan bobler så op til overfladen af mosen. I koens vom dannes metan, når bakterier omsætter det græs, som koen har spist. Metan skrives kemisk CH4.

CO2-udledning i landbruget

Man hører meget om landbrugets CO2-udledning, men tal fra Landbrugsstyrelsen viser, at CO2 faktisk kun udgør omkring to procent af udledningerne fra landbruget. De væsentligste drivhusgasser er metan (55 procent) og lattergas (ca. 43 procent).

Selv om udledningen af CO2 ikke udgør en særlig stor del af landbrugets samlede udledning, arbejdes der selvfølgelig på at reducere den.

Det gøres f.eks. ved:

  • at landmanden arbejder på at reducere sit strømforbrug
  • at mejeriet har fokus på at reducere brændstofforbruget for de tankbiler, der samler mælken ind
  • at mejeriet reducerer strømforbruget under produktionen
  • at mejeriet anvender så bæredygtig en emballage som mulig.

Landmanden kan reducere sit strømforbrug ved f.eks. at sikre en god isolering af køletanken, så der ikke bruges unødvendig strøm på at holde mælken kold, indtil den bliver afhentet af tankbilen. Tankbilen kan planlægge sin indsamlingsrute, så den kører færrest mulige kilometer, og mejeriet kan investere i produktionsudstyr med lavest muligt strømforbrug.

Derudover kan landmanden tage forskellige initiativer på sin gård, som kan være med til at binde mere CO2 i jorden, og altså være med til at kompensere for de drivhusgasser produktionen medfører. Det handler f.eks. om at plante flere træer i skel, udtage lavbundsjorde af produktionen og anvende mere græs som foder til køerne, da græs er med til at binde CO2 i jorden.

De forskellige drivhusgasser

Når man taler om drivhusgasser, tænker mange primært på kuldioxid (CO2), men også metan og andre gasarter (f.eks. lattergas og drivgasser i spraydåser) virker som drivhusgasser. Navnet ’drivhusgasser’ har de fået, fordi de lægger sig som en dyne over jorden oppe i atmosfæren og hjælper med at holde på den varme, som solens stråler sender ned til jorden. Uden drivhusgasserne ville jorden være ca. -19 grader og ubeboelig for mennesker. Nogle kalder også disser gasser for ’klimagasser’, fordi de har en effekt på klimaet.

En række menneskelige aktiviteter, f.eks. afbrænding af olie og gas, har øget mængden af drivhusgasser i atmosfæren. Det har forrykket den naturlige balance i atmosfæren og medført en temperaturstigning. Det er det, man kalder ’global opvarmning’.

Al fødevareproduktion medfører en udledning af drivhusgasser. Det gælder både grøntsager, frugt, korn, snacks, æg, kød og mejeriprodukter. Udledningen af drivhusgasser kan forekomme i alle produktionsled f.eks. jordbehandling, lugning, forarbejdning, transport og pakning.

Hvor meget forurener en ko?

Når man skal se på den samlede bæredygtighedsbelastning fra en ko, skal man kigge på både den udledning af metan der kommer fra koens omsætning af plantemateriale i vommen, men også den udledning af lattergas, der kommer fra håndteringen af gylle fra koen. Disse elementer skal summeres som beskrevet i fakta-boksen om CO2-ækvivalenter.

Og hvis man så tænker at den samlede klimabelastning for mejeriprodukter er høj, så skal man huske at medregne at man får rigtig mange næringsstoffer fra netop mejeriprodukterne – næringsstoffer som det kan være svært at få nok af, fra en kost uden mejeriprodukter.

Samtidig skal man også inddrage det positive bidrag som drift af gården kan give ved at øge CO2-bindingen i jorden som følge af plantning af træer og dyrkning af mere græs til foder.