Myte 2: Mælk giver knogleskørhed

Giver mælk knogleskørhed? Eller er det med til at forebygge knogleskørhed? Det er ikke let at træffe sunde valg, når man bliver bombarderet med modsatrettede informationer fra alle sider.

Mælkemyter - afsnit 2

 

I denne artikel gennemgår vi én gang for alle, hvad der er op og ned mht. mælk og knogleskørhed.

Fra barnsben har vi ofte hørt, at mælk giver stærke knogler og dermed forebygger knogleskørhed, også kendt som osteoporose. Men inden for de senere år er mælken kommet under kritik – og ét af kritikpunkterne går på, at mælk faktisk forårsager knogleskørhed og slet ikke forebygger. Sådan hænger det dog ikke sammen.

Hvad er knogleskørhed – læs mere om sygdommen her. 

Statistiske sammenhænge og årsagssammenhænge

Myten om, at mælk forårsager knogleskørhed, bliver ofte fremsat således: ”Danmark er et af de lande i verden, hvor der drikkes mest mælk. Det er også et af de lande i verden med den højeste forekomst af knogleskørhed. Ergo må mælk give knogleskørhed”. Dette argument hænger dog ikke sammen, idet det fuldstændigt ser bort fra andre faktorer, der kan bidrage til knogleskørhed. Derudover er argumentet en misforståelse af, hvad en årsagssammenhæng er. Der er nemlig forskel på statistiske sammenhænge og årsagssammenhænge. Et eksempel på dette er, at der er en statistisk sammenhæng mellem antallet af drukneulykker og solgte is. Men der er selvfølgelig ikke nogen årsagssammenhæng, for is forårsager ikke drukneulykker. Den statistiske sammenhæng skyldes blot, at folk både spiser flere is og oftere bader i havet om sommeren. 

Der er mange faktorer for knogleskørhed

Men hvorfor er osteoporose så udbredt i de nordiske lande? Knogleskørhed er en såkaldt multifaktoriel sygdom. Det vil sige, at den skyldes en række forskellige faktorer, og at der ikke kan udpeges én enkeltstående årsag til sygdommen. Faktorerne er f.eks.:

  • Arvelighed/genetik: Dette er en af de mest væsentlige årsager til knogleskørhed. Hvis andre i familien har osteoporose, er risikoen for selv at udvikle sygdommen høj.
  • Kosten: Knoglevæv vedligeholdes og udskiftes løbende gennem livet. Til dette er calcium nødvendigt, og D-vitamin er vigtigt for kroppens optagelse af calcium. En kost med et lavt indtag af calcium og D-vitamin kan således øge risikoen for at udvikle knogleskørhed. I de nordiske lande får vi ikke meget sollys i vintermånederne, og derfor er risiko for et lavt niveau af D-vitamin. Udover sollys er fede fisk en kilde til D-vitamin, men analyser viser dog, at danskere spiser for lidt fisk1.
  • Fysisk aktivitet: Fysisk aktivitet livet igennem nedsætter risikoen for knogleskørhed, fordi det stimulerer og styrker knogler, muskler og led2. Desværre viser undersøgelser, at det fysiske aktivitetsniveau i den danske befolkning generelt er faldende3.
  • Dertil kommer lav kropsvægt, tidlig overgangsalder, rygning og alkohol.

At sige, at knogleskørhed skyldes én enkelt faktor, er en alt for simplificeret konklusion. Der er mange årsager til, at sygdommen desværre er udbredt i de nordiske lande – mælk er ikke en af dem. Tværtimod er mælk en nem og god kilde til calcium, som er med til at vedligeholde normale knogler. 

 

Referencer
1:DTU Fødevareinstituttet. Danskernes Kostvaner 2011-13
2: Miljø & Fødevareministeriet. Fødevarestyrelsen. https://altomkost.dk/fakta/fysisk-aktivitet-og-motion/en-aktiv-hverdag/betydning-af-bevaegelse/ 
3: DTU Fødevareinstituttet. 25. januar 2017. Flere svært overvægtige i Norden af Mariam Meister