Sådan spiser du bæredygtigt

Danskerne vil gerne spise bæredygtigt, men mange er forvirrede over, hvordan man egentlig spiser på en bæredygtig måde: Skal man udelukkende spise plantebaserede produkter? Skal man altid vælge lokalt producerede fødevarer? Og hvordan er det nu med mælk og mejeri? Her får du konkrete tips til, hvordan du kan spise mere bæredygtigt.

68 % af danskerne mener, det er vigtigt at spise bæredygtigt, men kun 41 % mener, at de ved, hvordan man gør det1.

Det øgede fokus på at spise bæredygtigt er positivt, for der er meget at hente på klimakontoen ved at se på kosten. Beregninger fra tænketanken Concito viser, at klimabelastningen fra en gennemsnitlig danskers kost er større end den samlede belastning fra personens energiforbrug til el, varme, benzin og diesel2.

I artiklen her får du konkrete tips til, hvordan du kan spise mere bæredygtigt.

7 tips til at spise mere bæredygtigt

Spis og drik kun det, du har brug for

Et af de steder, vi som forbrugere for alvor kan sætte ind, er i forhold til den mængde af mad, vi spiser. Nicole Darmon, Seniorforsker fra det franske universitet INRA, har forsket i, hvordan vi omstiller til mere bæredygtige spisevaner, og hendes konklusion er klar: vi skal bl.a. spise mindre – ca. 200 kalorier mindre om dagen, end vi gør nu. Portionstørrelser er generelt øget signifikant over de sidste 50 år, og et større fokus på mængden af mad vil ikke kun gavne klimaet men også sundheden. 

Spis kartofler og pasta frem for ris

CO2-belastningen fra produktion af ris er markant højere end for kulhydratkilder som pasta og især kartofler. Ser man på de tre fødevarers klimaaftryk, fremgår det, at ris har et klimaaftryk på 3,3 CO2-ækv./kg fødevare, mens pasta har et aftryk på 1,2 CO2-ækv./kg fødevare og kartofler er nede på 0,2 CO2-ækv./kg fødevare3

Grunden til, at ris belaster klimaet mere end kartofler og pasta, er, fordi risen ofte bliver dyrket på oversvømmede arealer, hvor der bliver frigivet meget lattergas, som er en drivhusgas. Så ved at skifte risene ud med kartofler, sparer du klimaet for en del - faktisk har kartoflen et klimaaftryk, der er hele 12 gange lavere end ris.

Spis mindre kød og skru op for grøntsagerne

Kød er en større klimabelastning end frugt og grønt, og det er derfor gavnligt for klimaet at skære ned for kødet. Prøv en kødfri dag om ugen. Bønner, linser og andre bælgfrugter er et godt alternativ til kød og en god kilde til protein, og ved at bruge fødevarer som soltørrede tomater og svampe, der har den såkaldte umami-smag, kan smagsløgenes kødsavn mindskes.

Prøv at lægge lidt ekstra kærlighed i at forberede grøntsagerne i stedet for blot at se dem som tilbehør. Ved at være lidt kreativ med dine grøntsager, afprøve krydderier og finde en lækker tilberedning, vil du kunne lave madretter, hvor du slet ikke vil komme til at savne kødet.

Her finder du inspiration til en plantebaseret madplan.

Vælg lokale råvarer

En faktor, som også spiller ind i CO2-regnskabet, er transport af fødevarer – både transportlængden og typen. Transport med fly er mest klimabelastende, mens udledningen af drivhusgas pr. fødevare er mindre, når transporten foregår med skib. Derfor anbefales det ofte, at man køber lokalt producerede fødevarer for at mindske transporten.

En undtagelse er dog tomater, hvor det er mest klimavenligt at købe dem fra Sydeuropa, selvom de er blevet kørt herop i lastbil. Det skyldes, at der udledes flere drivhusgasser, når fossilt brændstof bruges til at belyse og varme tomater i danske drivhuse end ved transporten fra Sydeuropa. Eksempelvis viser en beregning fra Aalborg Universitet, at 1 kg danske tomater dyrket i drivhus udleder 9,5 kg CO2, mens spanske frilandstomater kun udleder 0,4 kg CO2 pr. kg. Selv spanske drivhustomater er mindre belastende, fordi drivhusene i Spanien opvarmes af solen4.

Knolde, rødder, kål og løg har det laveste CO2-aftryk, når det gælder grøntsager. Derimod har sarte bær og grøntsager som f.eks. bær fra Sydamerika, sukkerærter fra Kenya eller babymajs fra Thailand et højt klimaaftryk på grund af flytransporten til Danmark5.

Spis efter sæson

Frugt og grønt er de fødevarer, der belaster klimaet mindst, men gå alligevel efter grøntsager og frugt i sæson. Opvarmning af drivhuse, køl og frys og transport belaster alt sammen klimaet, og derfor er det faktisk bedre at spise udenlandske æbler, når de er i sæson, end danske æbler, der har overvintret i energikrævende kølehuse.

Danske kåltyper og rodfrugter om vinteren og lette salater med agurker og peberfrugter om sommeren er gode klimavalg. Ligesom mange andre frugter og grønsager smager de bedst, når de høstes i sæsonen. Derudover følges prisen og smagen heldigvis ad, så ved at købe årstidens frugt og grønt kan man både spare penge og klimaet.

Skær ned for slik og snacks

Vi danskere er glade for søde sager, og ifølge Statens Institut for Folkesundhed spiser flere end hver 10. voksne dansker slik eller chokolade mindst 5 gange om ugen6. Desværre gør det store indtag af søde sager ikke noget godt for klimaet. Beregninger fra DTU viser, at 24 procent af det CO-bidrag en gennemsnitlig dansker har gennem kosten, kommer fra søde sager, snacks, sodavand og alkohol

I kategorien med snacks og søde sager finder vi også fødevarer med et højt klimaaftryk. Lys chokolade har et klimaaftryk på 2,7 CO2-ækv./kg fødevare, mens slik ligger på 2,3 CO2-ækv./kg fødevare og vinen, der som regel er importeret har et klimaaftryk på 2,4 CO2-ækv./kg fødevare3.

Udover at have en klimamæssig gevinst vil et mindsket indtag af slik, alkohol og søde sager også gå rigtig fint i hånd med Fødevarestyrelsens kostråd om at spise mindre sukker og mættet fedt. 

Drik vand fra hanen

I Danmark kan du drikke vandet direkte fra vandhanen uden risiko. Alligevel er salget af vand på flaske stort – og det selvom at flaskevand er dyrere – både i forhold til økonomi og klima.

For hver 1 liter flaskevand, som når ud i butikkerne, går der syv liter vand til produktionsvejen. De 7 liter dækker over at bringe vandet fra boringen til tapperi og få det hældt på flaske, til produktion af flaskerne og af anden emballage og til transport af flaskevandet ud til butikkerne og forbrugerne. Det fremgår af beregninger fra Water Footprint Network7.

Ved at skifte flaskevand ud med vand fra hanen sparer du både pengepungen og klimaet for en del.

 

Og hvordan er det nu med mælk og mejeriprodukter? 

Forskellige undersøgelser konkluderer enstemmigt, at mælk og mejeriprodukter fortsat bør være en del af fremtidens bæredygtige kost for at sikre, at forbrugerne stadig får en sund og ernæringsrigtig kost. Læs mere her.

 

 

Kilder:

1: Tal stammer fra spørgeskemaundersøgelse gennemført af Mejeriforeningen i 2018
2: https://concito.dk/files/dokumenter/artikler/klimavenlig_kost.pdf
3: Tabel over fødevarers klimaaftryk Lisbeth Mogensen, Marie Trydeman Knudsen og John E. Hermansen, Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi
4: Lokale fødevarer er - ofte - godt for klimaet. Michael Søgaard Jørgensen. Aalborg Universitet. Institut for Planlægning, Bæredygtigt Design og Omstilling. Center for Design, Innovation og Bæredygtig Omstilling.
5: https://www.dr.dk/nyheder/viden/klima/guide-til-supermarkedet-saadan-spiser-du-klimavenligt
6: Statens institut for folkesundhed. Sodavand, slik, chokolade og fastfood
7: På vej mod en sundere og mere bæredygtig kost.
8: https://www.berlingske.dk/det-sunde-liv/derfor-skal-du-drikke-vand-fra-hanen