18. oktober 2020

DINE FØDEVARERS CO2-AFTRYK ER IKKE DET ENESTE, DER TÆLLER

Hvordan sammensætter man en kost, så den har det lavest mulige klimaaftryk, er et emne, der optager mange mennesker, og der bliver talt meget om CO2-aftrykket fra vores fødevarer. Men CO2-aftrykket er faktisk ikke det eneste, der tæller, hvis maden skal være bæredygtig. Læs her, hvordan FN definerer en bæredygtig kost, og hvordan du kan spise mere bæredygtigt.

Er min kost bæredygtig? Det er et spørgsmål, som mange forbrugere stiller sig selv. I den forbindelse er det ofte CO2-aftrykket fra fødevarerne, der bliver kigget på. Men CO2-aftrykket er faktisk kun ét aspekt, når en bæredygtig kost skal defineres. Ifølge FAO, landbrugsorganisationen under FN, skal følgende fire kriterier være opfyldt, for at maden reelt er bæredygtig1:

Maden skal være

  • beskyttende og respektfuld overfor miljøet
  • ernæringsmæssig tilstrækkelig, sikker og sund
  • kulturelt acceptabel
  • økonomisk tilgængelig for alle


Læs mere om bæredygtig kost her

Så meget belaster fødevarerne klimaet

Fødevarers klimaaftryk og miljøbelastning er altså ét aspekt ud af fire, når vi skal definere, om den mad der spises, er bæredygtig eller ej. I den forbindelse kigger man bl.a. på fødevareproduktionens udledning af drivhusgasser. Al produktion sætter et aftryk på klimaet, men nogle fødevarers klimaftryk er større end andres. Se herunder en tabel over forskellige fødevarers klimaftryk:

Fødevarer Samlet klimaaftryk (danske fødevarer) Ekstra transport for import
KØD  
Oksekød 13,9 0,2
Svinekød 4,6 0,2
Kylling, hel fersk 3,2 0,2
MEJERIPRODUKTER & ÆG  
Letmælk 1,0 0,2
Yoghurt 1,3 0,2
Gul ost (31 %) 9,6 0,2
Æg 2,0 0,2
SMØR & FEDTSTOFFER  
Smør 10,6 0,2
Rapsolie 1,8 0,2
FISK FRA HAV  
Torsk, filet 2,8 0,2
Sild, filet 1,3 0,2
Rejer, pillede, frosne 10,5 0,2
Hummer 20,2 0,2
GRØNTSAGER  
Tomat & agurk, danske 0,8 0,2
Gulerod 0,4 0,2
Kartoffel  0,2 0,2
FRUGT    
Æbler & pærer. danske i sæson 0,1 0,23
Bananer, import 0,5 0,2
KORN & KORNPRODUKTER  
Rugbrød, frisk 0,8 0,2
Havregryn 0,8 0,2
Ris, import 3,3 0,2
Pasta 1,2 0,2
DRIKKEVARER  
Kaffe, import 0,3 0,2
Øl 1,0 0,2
ANDET  
Slik 2,3 0,2
Mørk chokolade 0,9 0,2

Kilde: Tabel over fødevarers klimaaftryk, Lisbeth Mogensen, Marie Trydeman Knudsen og John E. Hermansen, Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi. DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug3

CO2-aftrykket fra fødevarer er dog ikke det eneste, der tæller, når vi taler om madens miljøbelastning. Jordforbrug og vandforbrug er også vigtige forhold i den forbindelse. På verdensplan er drikkevand en begrænset ressource, og det er derfor afgørende, at fødevareproduktionen ikke bruger for meget vand. Pesticider og kunstgødning kan ligeledes være et problem i forhold til miljøbelastningen.

DEFINITION AF CO2-AFTRYK OG KLIMAAFTRYK

Når man skal beregne klimaaftrykket fra en fødevare, bruger man CO2-ækvivalenter – ofte bare omtalt som CO2-aftryk. Der findes flere forskellige drivhusgasser, som påvirker vores klima. De vigtigste er CO2, metan og lattergas. De tre gasarter har ikke samme påvirkning på atmosfæren, og man kan ikke bare lægge dem sammen i udregningerne. Derfor omregner man til CO2-ækvivalenter via internationalt aftalte standarder, så man kan få ét enkelt tal for hver fødevare.

 

Hvordan beregner man CO2-aftrykket?

Når man skal beregne CO2-aftrykket fra en fødevare, medregner man alle de drivhusgasser, som produktionen udleder – altså også metan og lattergas. I dette regnestykke medtager man udledningen af drivhusgasser i alle led i produktionen. For mejeriprodukter vil det f.eks. sige, at man både medregner koens udledning af metan, lastbilen der har kørt mælken til mejeriet, tappemaskinerne på mejeriet, osv. Det hele lægges sammen og omregnes til CO2-ækvivalenter. For det meste benyttes blot betegnelsen CO2-aftryk.

CO2-aftrykket angives ofte pr. kilo fødevare. Det diskuteres dog, om det giver et retvisende billede af en given fødevarer at sammenligne kilo til kilo, da det ikke tager højde for indholdet af næringsstoffer i fødevaren. Derfor vil man nogle steder kunne se CO2-aftrykket angivet i forhold til f.eks. kalorier eller proteinindhold.


Klimavenlig og bæredygtig er ikke nødvendigvis det samme

Næringsindholdet er vigtigt, hvis en fødevare skal være bæredygtig, og kun at kigge på CO2-aftryk pr. kilo er for unuanceret. Ifølge FAO skal en bæredygtig kost derfor også være sund og bidrage med nødvendige næringsstoffer. Forskellige fødevarer indeholder forskellige mængder og typer af næringsstoffer. Nogle fødevarer indeholder få eller ingen, mens andre har mange.

Et godt eksempel på dette er sukkerrør. Sukkerrør er en af de mindst klimabelastende afgrøder, og det vil derfor være meget klimavenligt kun at leve af sukker. Men en kost med masser af sukker er ikke sund, og det vil derfor ikke være bæredygtigt.


Maden er kun bæredygtig, hvis den bliver spist

Det giver næsten sig selv, at en fødevare kun er bæredygtig, hvis den rent faktisk bliver spist – ellers ender den som madspild. Netop derfor er de to sidste kriterier i FAO’s officielle definition af en bæredygtig kost vigtige: Maden skal være kulturelt acceptabel og økonomisk tilgængelig.

Med kulturelt acceptabel menes, at maden skal leve op til de normer og traditioner, som er gældende i det område, hvor den skal spises. Her kan religiøse forhold f.eks. spille ind, idet visse religioner har særlige krav til kosten.

Der kan være stor forskel på, hvad der er kulturelt acceptabelt forskellige steder i verden. Et eksempel på dette er insekter: Insekter er en god proteinkilde, der er klimavenlig at producere. I dele af Asien er det en populær spise, mens det på nuværende tidspunkt ikke er udbredt i den vestlige verden. Insekter er derfor kun en bæredygtig fødevare i de lande, hvor de rent faktisk vil blive spist.

På samme måde er en fødevare kun bæredygtig, hvis den er tilgængelig og til at betale. Dette er særligt en udfordring i udviklingslande, hvor pengene ofte er små, og prisen derfor har stor betydning for de fødevarer, der indgår i den daglige kost.


Sådan spiser du klimavenligt og bæredygtigt

Hvis man vil spise mere bæredygtigt, kan man med fordel kigge på de fire parametre for en bæredygtig kost: Vælg klimavenlig mad, der lever op til anbefalingerne for næringsstoffer, som er til at betale, og som du og din familie har lyst til at spise.

Derudover er madspild nok den faktor, der vil betyde mest i dit personlige regnskab for klima og fødevarer. En tredjedel af alle fødevarer der produceres på verdensplan, ender som madspild, og danskerne smider hvert år mere end 700.000 tons mad ud.

DU KAN OGSÅ VÆLGE AT SPISE

  • lokale fødevarer, der ikke er transporteret over lange afstande
  • frugt og grønt, der er i sæson, så produktionen ikke involverer opvarmning af drivhuse
  • færre snack-produkter såsom slik, chips, kager, kaffe og alkohol. Disse fødevarer bidrager sjældent med særligt mange næringsstoffer (udover fedt og sukker), mens de har et ganske stort klimaaftryk. Tal fra DTU Fødevareinstituttet viser, at denne type produkter står for hele 24% af danskernes samlede CO2-aftryk fra fødevarer

Heldigvis hænger sundhed og klimavenlighed godt sammen, og ved at spise efter Fødevarestyrelsens officielle kostråd gør du både noget godt for dig selv og for miljøet.

Bliv klogere på mælkens rolle i en bæredygtig kost her.

 

Kilder:

1: Food- and Agriculture Organization of the United Nations (FAO), 2010: Sustainable diets and biodiversity. Directions and solutions for policy, research and action

2: Tabel over fødevarers klimaaftryk, Lisbeth Mogensen, Marie Trydeman Knudsen og John E. Hermansen, Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi. DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug

3: EAT-Lancet rapporten
Marlène Perignon et al. 2016. How low can dietary greenhouse gas emissions be reduced without impairing nutritional adequacy, affordability and acceptability of the diet? A modelling study to guide sustainable food choices. Public Health Nutrition: 19(14), 2662–2674

Læs mere om emnet her