14. september 2026

VITAMIN B12 ER VIGTIGT, MEN HVOR FÅR DU DET FRA?

Vitamin B12 er et livsnødvendigt vitamin, der udelukkende findes i animalske fødevarer. Fra tid til anden florerer der dog myter om, at jord fra fx gulerødder er en kilde til vitamin B12, eller at de animalske fødevarer udelukkende indeholder vitamin B12, fordi det tilsættes dyrenes foder. Det er imidlertid ikke korrekt. Læs mere om vitamin B12 her.


Hvor stammer vitamin B12 fra?

Lad os starte med at slå fast; Det er en udbredt misforståelse, at mælk udelukkende indeholder vitamin B12, fordi det tilsættes dyrets foder. Faktum er, at vitamin B12 ikke tilsættes til malkekvægets foder. Det er korrekt, at koen får et tilskud af vitaminer og mineraler, men vitamin B12 er ikke en del af dette tilskud.

Vitamin B12 er det største og mest strukturelt komplicerede vitamin og kan kun produceres ved bakteriel fermentering. Hverken planter eller dyr kan danne vitamin B12. Kun bakterier har de nødvendige enzymer til at danne vitamin B12 (cobalamin), og de er derfor den eneste kilde til produktion af vitaminet. Når vitamin B12 alligevel og udelukkende findes i animalske fødevarer skyldes det, at koens mave indeholder bakterier, der kan danne vitaminet. Vitamin B12 dannes således i koens maven, absorberes i tarmene, overføres til blodet og opbevares i leveren og musklerne eller udskilles i mælken.1


Hvorfor er det vigtigt at få vitamin B12?

Vitamin B12 er et livsnødvendigt vitamin for os mennesker. Vitamin B12 har blandt andet betydning for nydannelse og vedligeholdelse af nerverne. Derudover er vitaminet nødvendigt for vores arvemateriale (DNA) og for, at cellerne i kroppen deler sig. Mangel på vitamin B12 kan også medføre blodmangel. Dette skyldes, at dannelsen af de røde blodlegemer er afhængig af tilstedeværelsen af vitamin B12 (samt jern og folsyre).

Vi kan ikke selv danne vitaminet, og det skal derfor tilføres gennem maden. Får man ikke tilstrækkeligt med vitamin B12, vil man efter længere tid udvikle blodmangel og i værste fald få varige skader på nervesystemet. Vitamin B12 mangel kan være svært at opdage, da symptomerne først opstår over tid og symptomerne, herunder udmattelse og træthed, ofte forveksles med andre årsager. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på at få nok af vitaminet enten gennem kosten eller gennem kosttilskud.1


Hvad er det anbefalede daglige indtag?

Det anbefalede daglige indtag varierer i forhold til alder. Nedenfor kan du se, hvor meget vitamin B12 du skal have dagligt.

Aldersgruppe Anbefalede daglige indtag (μg/dag)
Børn 1-3 år 1,5
Børn 4-6 år 1,7
Børn 7-10 år 2,5
Piger 11-14 år 3,5
Drenge 11-14 år 3
Unge 15-24 år 4
Voksne 25-70+ år 4

Kilde: NORDIC NUTRITION RECOMMENDATIONS, 2023

I gennemsnit får kvinder 4,4 µg B12-vitamin pr. dag, mens mænd får 6,1 µg. Altså ligger det faktiske indtag af vitaminet over anbefalingen. Mere end 50 % af befolkningen over 11 år og ca. 95 % af børnene op til 10 år får dækket deres daglige behov.2

Et højt indhold af vitamin B12 i kroppen skyldes i de fleste tilfælde, at der spises en kost som indeholder store mængder mælk eller kød. Et lavt indhold af vitamin B12 i kroppen kan derimod skyldes, at der spises en kost, som primært består af vegetabilske fødevarer, idet vitaminet kun findes i animalske produkter.1

Forskning peger på, at kroppen kun kan optage en begrænset mængde vitamin B12 pr. måltid. Derfor er det vigtigt at fordele indtaget af fødevarer, der indeholder vitamin B12, ud på dagens måltider. Desuden falder evnen til at optage af vitaminet med alderen. Det betyder, at man som ældre skal være særlig opmærksom på, om man får nok vitamin B12.1


Fødevarer der indeholder vitamin B12

Vitamin B12 findes kun i animalske fødevarer og i varierende mængder. Nedenfor kan du se en liste over de fødevarer, der indeholder væsentlige mængder af vitamin B12.

Fødevarer Indhold af vitamin B12 pr. 100 gram
Okselever 110 µg
Andelever 54 µg
Griselever 40 µg
Kylligelever 21 µg

Sild

12,5 µg
Makrel 11,4 µg
Leverpostej 9,9 µg
Tun 4,8 µg
Oksefars. hakket, magert 2,3 µg
Ost, fast 40+ 1,6 µg
Æg 1,6 µg

Kilde: DTU Fødevareinstituttet - Fødevaredata, B12

Hvorvidt en fødevare er en kilde til vitamin B12 afhænger blandt andet af indholdet af vitaminet, mængden der spises af fødevaren, samt hvor ofte den spises.

I følge rapporten 'Danskernes Kostvaner 2021-2024 fra DTU Fødevareinstituttet2 er de vigtigste kilder til B12-vitamin kød, fisk, æg og mejeriprodukter. Selvom mælk ikke er den fødevare, der indeholder den største mængde vitamin B12, er det stadig en vigtig kilde til vitaminet. Drikker du fx et stort glas mælk, får du 1,21 µg vitamin B12, hvilket svarer til 60 % af det dagligt anbefalede indtag for en voksen.3

Er der forskel på vitamin B12 fra kosttilskud og fra mad?

Nye studier viser, at både det naturligt forekommende vitamin B12 og den syntetiske form du finder i kosttilskud optages i kroppen. Vitamin B12 fra mælk og mejeriprodukter, herunder især ost, viser sig at have en særlig god evne til at optages i kroppen.

Det ser dog ud til, at der er forskel på, hvordan det naturlige og det syntetiske vitamin B12 fordeler sig i kroppen , men om det har nogen sundhedsmæssig betydning, forskes der stadig i.4

Veganere og vegetarer kan være i risiko for vitamin B12 mangel

B12-vitaminmangel er sjældent hos den danske befolkning - unge piger og kvinder 11-24 år har forhøjet risiko 2. Dog er der nogle udsatte personer, som skal være opmærksomme på risikoen for vitamin B12 mangel. Det gælder alkoholikere, personer med særlig tarmsygdom, ældre mennesker med ensidige kostvaner og personer, der ikke spiser animalske fødevarer.1

Studier har vist, at især veganere og vegetarer er i risiko for at udvikle vitamin B12 mangel. Indenfor de seneste 15 år har der været gennemført en række undersøgelser om forekomsten af vitamin B12 mangel hos voksne vegetarer. Data viser, at op mod 50 % af vegetarerne har vitamin B12 mangel. Det skyldes, at animalske fødevarer, såsom kød, æg og mejeriprodukter, er den eneste naturlige kilde til B12, mens indholdet af vitaminet i planteprodukter er helt ubetydeligt.5

Hvis man lægger kosten om til vegetarisk, kan der dog gå op til flere år, før der ses tegn på mangel af vitaminet, fordi der findes et vist lager i leveren. Er du veganer, anbefaler Fødevarestyrelsen, at du tager et dagligt tilskud på 2 µg vitamin B12. Dette kan ligeledes være nødvendigt, hvis du er vegetar og kun spiser sparsomt med æg og mælkeprodukter.6 

Desværre bliver der af og til indlagt små børn på hospitalerne med alvorlige symptomer på vitamin B12 mangel grundet en vegetarisk eller vegansk livsstil. For små børn er mangel på vitamin B12 alvorlig, da vitaminet er vigtigt for en normal udvikling af hjernen.7

 

Kilder:

1. Blomhoff et al. 2023. NORDIC NUTRITION RECOMMENDATIONS 2023. Copenhagen: Nordic Council of ministers
2. Fagt, S. et al. (2026). Danskernes kostvaner 2021-2024, DTU Fødevareinstituttet
3. DTU Fødevareinstituttet, Frida Fooddatabase, b12
4. Heegaard, C.W. (2019). Fokus på B12-vitmain i forskellige kostmønstre. Aarhus universitet.
5. Javid, P. og Christensen, E. (2016). Vegetarer har høj risiko for at få B12-vitaminmangel. Ugeskriften.dk.
6. Fødevarerstyrelsen (2021). Vegetarisk og vegansk kost - hvad er forskellen, og hvordan skal du spise. Altomkost.dk
7. Sundhedsstyrelsen (2019). Ernæring til spædbørn og småbørn - en håndbog for sundhedspersonale. 

FAQ

Hvad er vitamin B12?

Vitamin B12 er et livsnødvendigt vitamin, som blandt andet bidrager til nervesystemets normale funktion, dannelsen af røde blodlegemer og kroppens DNA-produktion. Kroppen kan ikke selv danne vitamin B12, så det skal tilføres gennem kosten.

Hvor findes vitamin B12 i kosten?

Vitamin B12 findes naturligt i animalske fødevarer som mælk, ost, yoghurt, æg, fisk og kød. Vitaminet forekommer ikke naturligt i plantebaserede fødevarer.

Hvor meget vitamin B12 har man brug for?

Det anbefalede daglige indtag af vitamin B12 for voksne er 4 mikrogram. Behovet varierer afhængigt af alder, og børn har generelt et lavere behov end voksne.
Mere end 50 % af befolkningen over 11 år og ca. 95 % af børnene op til 10 år får dækket deres daglige behov gennem kosten.

Hvad sker der, hvis man mangler vitamin B12?

Mangel på vitamin B12 kan føre til blodmangel, træthed, udmattelse og i alvorlige tilfælde skader på nervesystemet. Symptomerne udvikler sig ofte gradvist over længere tid.
For små børn er mangel på vitamin B12 meget alvorligt, da vitaminet er vigtigt for en normal udvikling af hjernen.

Kan vegetarer og veganere få nok vitamin B12?

Da vitamin B12 primært findes i animalske fødevarer, skal især veganere være opmærksomme på at få vitaminet gennem berigede fødevarer eller kosttilskud. Fødevarestyrelsen anbefaler, at du tager et dagligt tilskud på 2 µg vitamin B12, hvis du ikke spiser animalske fødevarer. Dette kan ligeledes være nødvendigt, hvis du er vegetar og kun spiser sparsomt med æg og mælkeprodukter.

Kommer vitamin B12 i mælk fra tilskud i koens foder?

Nej. Det er en udbredt misforståelse, at vitamin B12 i mælk stammer fra tilsat foder. Vitaminet dannes naturligt af bakterier i koens mave og findes derfor naturligt i mælken.

Mmc

Merete Myrup er ernæringschef i Mejeriforeningen og for mejeriområdet i Landbrug & Fødevarer og har mange års erfaring med ernæring, sundhed og mejeriprodukter. Hun arbejder med evidensbaseret formidling af viden om mælk og mejeriers rolle i kosten – både i Danmark og internationalt.

Med en akademisk baggrund inden for ernæring og fødevarer arbejder hun i krydsfeltet mellem forskning, industri og offentlig kommunikation. Hendes arbejde omfatter analyse og formidling af videnskabelig viden om mejeriprodukters ernæringsmæssige egenskaber samt deres rolle i sunde og bæredygtige kostmønstre. Hun bidrager løbende til nationale og internationale faglige samarbejder og følger udviklingen inden for ernæringsforskning tæt.

Merete Myrup har desuden erfaring med undervisning og oplæg på universiteter og konferencer, hvor hun formidler komplekse ernæringsfaglige emner til både fagfolk og bredere målgrupper. Hun deltager aktivt i den offentlige debat om kost, sundhed og fødevarer og arbejder for at sikre en nuanceret og vidensbaseret tilgang til diskussionen om mejeriprodukter.

Faglige kompetencer og specialer

  • Ernæring og sundhed

  • Mejeriprodukters ernæringsværdi

  • Evidensbaseret formidling

  • Bæredygtige kostmønstre

  • Fødevareproduktion og forbrugeradfærd

 

Erfaring:

Mejeriforeningen / Landbrug & Fødevarer, Ernæringschef / Director of Dairy Nutrition. 2012 – nu
Arla Foods, Head of Corporate Nutrition. 2008 - 2012
Arla Foods, Nutrition Manager. 2006 - 2008
Arla Foods, Head of Department, Department of Nutrition. 1998 - 2006 
Arla Foods, Nutrition Specialist.
1997 - 1998

 

Uddannelse:

Aarhus Universitet og Syddansk Universitet, Master i Offentlig Ledelse. 2019 - 2024
Scandinavian International Management Institute, SIMI, Managing Food & Beverage Innovation. 2000 - 2001
DTU – Technical University of Denmark, Ph.D., Biochemistry and Nutrition. 
1992 - 1995  
DTU - Technical University of Denmark, M.Sc. 1986-1992

Udvalgte indlæg og oplæg:

LandbrugsAvisen: Mit nytårsønske: Mindre enten-eller og mere både-og (2026) (indlæg)

Aarhus Universitet, MAPP-konference: Advantages and challenges when combining health and sustainability in food choices & paneldiskussion: Sustainability at any cost: Rethinking how we communicate about health and sustainability. 2026. (oplæg)

Mejeribrugets Dag: ’Mejeriprodukters betydning for mad til ældre’. 2026. (oplæg)

Ingeniørforeningen: Fødevarematricen – hvad er det og hvilken betydning har den? 2025. (oplæg)

Berlingske: Ernæringschef maner til ro i debatten om ultraforarbejdede fødevarer (2025)

Københavns Universitet, Summer School: Sustainable diets. 2024 & 2025. (oplæg)

Agro Food Park: Combining health, climate and other sustainability factors in future diets. 2024 (oplæg)

Avisen Danmark: Danskerne mangler viden om mejeriprodukters næringsværdi og rolle i en grønnere kost (2023)

Avisen Danmark: Debat: Har vi glemt sundhed, når vi taler om mad? (2023)

Ernæringsfokus konferencen. Hvad vil det sige at spise bæredygtigt? (oplæg)

Fagligt selskab for sundhedsplejersker & Magasinet Knogleliv: Hvad gør vi, når en generation af teenagepiger ikke får nok calcium? (2026)

 

Råd og Udvalg:

Danish Dairy Research Foundation, chair (siden 2026) i Coordination group Health & Nutrition. 1999 – nu.

Alliancen mod Underernæring (ALMU). 2021 – nu.

Københavns Universitet, Aftagerpanel for Fødevarer, Human Ernæring og Idræt. 2022 – nu.

Rådet for Sund Mad. 2022 – nu.

International Dairy Federation, repræsentant i Standing Committee Nutrition and Health. 1998 – nu.

European Dairy Association, repræsentant i Scientific Advisory Board Dairy Nutrition and Health. 2019 – nu.

European Milk Forum, repræsentant i Ernæringsgruppen. 2018 – nu.

Se LinkedIn profil

Se fuld bio