Yoghurt
Yoghurt findes i dag i en række forskellige former lige fra den klassiske neutrale yoghurt på morgenbordet til drikkeyoghurt, græskyoghurt og kefir. Yoghurt har mange anvendelsesmuligheder og findes i et hav af smagsvarianter.
Yoghurt er et såkaldt syrnet mælkeprodukt ligesom ymer, tykmælk og skyr.
Hvordan laver man yoghurt?
Yoghurt er et populært fermenteret (syrnet) mælkeprodukt og en kilde til protein, calcium, phosphor, jod, vitamin B2 og B12. Der kan bruges sød-, let- eller skummetmælk til at producere yoghurt. Mælken homogeniseres, pasteuriseres og afkøles. Der tilsættes en bakteriel syrningskultur, som omdanner en del af laktosen (det naturligt forekommende mælkesukker) til mælkesyre, som dermed syrner mælken. Andre syringsbakterier bidrager til smag og aroma. Det giver yoghurten den tykke, bløde konsistens og karakteristiske smag. Der kan derefter tilsættes sukker, sødestoffer, frugt eller smag. Yoghurten emballeres derefter og opbevares ved < 5°C.
Hvad er probiotiske bakterier?
En probiotisk bakterie er en levende mikrobiel fødevareingrediens. Probiotiske kulturer kan være naturligt forekommende, eller de kan tilsættes fermenterede mælkeprodukter som yoghurt. Lactobacillus og bifidobakterier hører til blandt de mest almindelige typer.
Hvad er græsk yoghurt?
Græsk yoghurt er et fermenteret mælkeprodukt, som har en tykkere konsistens end almindelig yoghurt. Græsk yoghurt, der også er kendt som drænet yoghurt, fremstilles på samme måde som almindelig yoghurt, dog med et ekstra trin, der giver græsk yoghurt den karakteristiske tykke konsistens. Efter tilsætning af syrningskulturer og omdannelse af laktose til mælkesyre drænes yoghurten for at fjerne den flydende valle. Nogle produktioner benytter sig af at tilsætte mælkepulver for at hæve tørstofindholdet.
Hvad er kefir?
Kefir er et gæret mælkeprodukt. Farven er gul-hvid, det har en tyk og elastisk tekstur, en let syrlig smag og en gæragtig aroma. Traditionelt laves kefir ved at pode pasteuriseret mælk med kefirkorn. Disse korn indeholder en blanding af mælkesyrebakterier, laktose-fermenterende gær, eddikesyrebakterier mm.. Kefir kan også produceres ved at pode pasteuriseret mælk med kommercielle syrningskulturer. Fermenteringen får mælken til at tykne, hvilket giver kefir den tykke og elastiske struktur. Den kan derefter drænes, så der opstår en flydende drik, og de tilbageværende korn kan genbruges.
MÆLK
Mælk er en fast del af manges hverdag; vi hælder det i skålen med havregryn, nyder det i kaffen, nupper et glas mælk til frokosten eller bruger det i kager og bagværk. Læs mælken at kende her.
OST
Der findes et utal af oste. Lige fra den milde hytteost til stærke blåskimmeloste. Ost fremstilles af mælk - faktisk bruges der omkring 10 liter mælk til fremstillingen af 1 kg ost. Få mere oste-viden her
SMØR
Smør er ikke bare smør, og der findes i dag et bredt udvalg, der bruges i forskellige sammenhænge. Tænk bare på en skefuld smør i kartoffelmosen eller smeltet smør på nye danske kartofler.
FLØDE
Fløde er en del af den danske madkultur, og i dag kan du få fløde i en række forskellige udgaver fra den klassiske piskefløde til den magre madlavningsfløde og den helt fede double cream.