Forskning og evidens: Hvad dækker det egentlig over?

”Ny forskning viser…” den sætning ser man ofte på nettet og i medierne – særligt i forbindelse med påstande om sundhed og sygdomme. Det er dog ikke al forskning, der er af lige høj evidens. Men hvad dækker dette evidens-begreb egentlig over? Læs mere her

Evidens er et nøglebegreb inden for videnskaben og betyder ”dokumenteret kendsgerning, der fremlægges for en bestemt forklaring eller sammenhæng.”¹

I artikler og debatter kan man støde på, at vendingen ”det viser forskningen” bruges som belæg for en given påstand. Her er det dog vigtigt at være opmærksom på, at der findes en række forskellige former og metoder for forskning, der har forskellige formål og som vægtes forskelligt. Der findes forskning af forskellig kvalitet, og der findes flere forskellige måder at forske på.

Videnskab inden for sundhed

Når det gælder videnskab inden for sundhed og sygdom, taler man meget sjældent om, at noget er bevist eller endegyldigt. I stedet opstiller man hypoteser, hvor undersøgelser og forskning enten kan be- eller afkræfte en sammenhæng.

Videnskabelig evidens opmåles derfor i, hvor stærk eller svag dokumentationen er for en given sammenhæng. Groft sagt kan styrken af evidensen bestemmes ud fra følgende:

• Hvilken type forskningsstudie er der lavet?
• Hvor stor og grundig er undersøgelsen?
• Hvor stor er den målte effekt?
• Hvor mange forskningsstudier peger i samme retning?
• Hvor mange forskningsstudier peger i modsat retning?

 

Evidenspyramiden

Afhængigt af hvad man som forsker vil undersøge, kan man anvende forskellige metoder. Vil man dog bekræfte en sammenhæng, så kræver det, at flere forskningsstudier viser det samme resultat. Hvis man skal kunne tale om en stærk evidens for en sammenhæng, så skal forskningsresultatet kunne genfindes i flere studier udført af forskellige forskere.

For at skelne mellem hvilke studier der er af højest kvalitet, har man inden for sundhedsvidenskaben udviklet evidenshierarkiet. Det er skabt for at vise, hvilke metoder og resultater heraf, der tillægges den største værdi. Jo lavere en metode er placeret i hierarkiet, jo svagere er evidensen.

Systematiske reviews

I toppen af evidenshierarkiet ligger systematiske reviews (systematisk litteraturgennemgang). I et systematisk review opsummeres al tilgængelig evidens på et forskningsområde i en systematisk søgning efter litteratur – altså en beskrivelse af resultaterne af den pågældende litteratur på området.

Systematiske reviews vil ofte indeholde en såkaldt metaanalyse. I en metaanalyse sammenholdes resultaterne fra flere sammenlignelige studier således, at man får et samlet resultat på baggrund af mange forskningsstudier. Resultater og data fra disse forsøg lægges sammen således, at man kan foretage en overordnet statistisk analyse.

Randomiseret klinisk forsøg

Randomiseret klinisk forsøg bliver brugt til at vise, om der er tale om en årsagssammenhæng. I sundhedsvidenskab bliver metoden betragtet som den eneste videnskabelige metode, der kan dokumentere årsagssammenhæng. I et randomiseret klinisk forsøg benytter man forsøgspersonerne, som ved tilfældig lodtrækning bliver delt op i to grupper: en forsøgsgruppe og en kontrolgruppe. Forsøgsgruppen får behandlingen, forskerne vil teste effekten af. Kontrolgruppen får en placebo eller ingenting. Ved en placebo er der tale om et præparat, som ligner et lægemiddel, men ikke indeholder medicinsk virksomme stoffer.² Det er vigtigt, at de to grupper er gennemsnitlig sammenlignelige, for at man kan konkludere som helst om den målte effekt.

Kohorte undersøgelser

Kohorte undersøgelser er undersøgelser på store befolkningsgrupper. Her undersøges der over længere tid på menneskers livsstil, kostindtag, sundhedstilstand mv. og giver hermed forskerne mulighed for at indsamle store mængder data og finde statistiske sammenhænge. En ulempe ved denne metode er dog, at der kan være andre faktorer, udover den faktor man undersøger, som også kan påvirke resultatet. Dette kaldes confoundere. En kohorteundersøgelser kan altså kun påvise mulige sammenhænge og ikke forklare årsag og virkning. Derfor kan et resultat fra en kohorteundersøgelse ikke stå alene, men skal understøttes af andre studier, før man kan tale om en årsagssammenhæng.

Tværsnitstudier

Et tværsnitsstudie undersøger et udsnit af befolkningen på et givent tidspunkt. Metoden kan anvendes til at undersøge forekomsten af sygdom og eksponering for mulige sygdomsfremkaldende faktorer som f.eks. miljø og livsstil. Metoden kan dog ikke afgøre, om der er tale om en årsagssammenhæng, men kun give et øjebliksbillede. Et sådan studie kan derfor anvendes til at danne eller understøtte en sammenhæng.

Case-kontrol-undersøgelser

I en case-kontrol-undersøgelse kigger man tilbage i tiden og undersøger to grupper mennesker. Case-gruppen består af mennesker, der fx har udviklet en sygdom. Kontrol-gruppen vil i det tilfælde være en sammenlignelig gruppe, men uden sygdom. Denne undersøgelsesmetode anvendes, når man ønsker at undersøge risikofaktorer for sjældne sygdomme. Den kan dog ikke endeligt be- eller afkræfte hypoteser, men kun danne nye, som derefter kan testes.

Ekspertudtalelser 

Næstsidst i evidenshierarkiet er ekspertudtalelser. Selvfølgelig betyder det ikke, at eksperters udtalelser ikke har nogen værdi – de kan være helt uundværlige, når undersøgelsesresultater skal tolkes og sættes i kontekst. Men det kan være svært at vide, hvad man skal tage højde for i en sådan udtalelse, og derfor rangeres disse udsagn lavt.

Anekdoter

Nederst i hierarkiet finder vi anekdoter. Ofte er en anekdote bygget på et personligt enkeltstående tilfælde, men fremstilles på sociale medier og andre steder i sundhedsdebatten på samme måde, som hvis den var enten statistisk eller videnskabeligt underbygget. Dette er dog en meget upålidelig form for evidens, og den kan kun anvendes til at opstille en hypotese, som senere kan afvises eller bekræftes i egentlige videnskabelige studier.

 

Når du læser videnskabelig forskning:

Al forskning er altså ikke lige stærk eller god, og derfor er det smart at have et par huskeregler i baglommen, når man læser videnskabelige studier.

Disse spørgsmål bør du stille dig selv, når du læser forskning:

• Ligger forskningsmetoden højt i evidenshierarkiet? Hvordan er undersøgelsesmetoden?
• Er afsenderen troværdig? Kan du stole på mediet, der udsender nyheden?
• Hvad står der egentlig? Giver tallene og statistikkerne mening?
• Hvad viser den øvrige forskning? Den nyeste forskning er ikke altid den bedste.

 

Se også videnskab.dk’s tips til spørgsmål, du bør stille dig selv, når du læser forskning.

 

 

Kilder:

1: Den danske ordbog. Evidens.
2: Den danske ordbog. Placebo.