Hvor kommer mælken fra?
Produktionen af mælk er relativ enkel. Mange ved, at mælk kommer fra en ko, men hvordan fungerer det egentlig på gården, og hvilken rejse er mælken på fra gården til mejeriet, inden den havner i butikkerne derhjemme i køleskabet? Bliv klogere her.
Gå direkte til
Mælk på gården
Mælk på mejeriet
Mælk i skolerne
Mælk derhjemme
Mælk fra køer på gården
Mælk kommer fra malkekøer. Mælken dannes i koens yver, hvor der er fire store mælkekitler, der hver er forbundet med en patte – koen har altså fire patter. Køerne malkes hver dag og på nogle gårde to eller helt op til tre gange om dagen.
Hunkalv, kvie, ko?
Hunkalven kaldes en kvie, indtil den selv har fået en kalv og herefter kan begynde at blive malket. Fra det tidspunkt kaldes den en ko.
Når koen skal malkes, starter landmanden med at rengøre koens patter for at sikre, at der ikke kommer snavs og bakterier hverken i mælken eller op i yveret. Når landmanden rengør koens patter, stimulerer det samtidig koen, og får mælken til at løbe fra mælkekirtlerne og ned i patterne. De første stråler fra hver af koens patter håndmalkes for at sikre, at mælken ser rigtig og sund ud.
Herefter sætter landmanden malkemaskinen med fire pattekopper på. Maskinen suger mælken ud af yveret ved hjælp af et nænsomt undertryk – ligesom kalven gør det. Det tager cirka fem minutter at malke en ko. Fra malkemaskinen løber mælken gennem et lukket rør ud i køletanken. Mælken er 37 grader varm, når den kommer ud af koen, men i mælketanken bliver den hurtigt kølet ned til 5 grader. Det forhindrer, at bakterier udvikler sig i mælken og sørger samtidig for, at den holder sig frisk.
På nogle gårde er der malkerobotter, der står for malkningen. Her kan køerne selv bestemme, hvornår de vil malkes. Robotten vasker og klargør yveret på samme måde, som landmanden i malkestalden.
Bliv klogere på malkerobotter her.
Den mælk, der malkes ud af koen og efterfølgende sendes til mejeriet, kaldes rå mælk. Den rå mælk består af 86 % vand. Resten er fedt, protein, kulhydrat, vitaminer og mineraler som f.eks. calcium, jod og vitamin B12.
Hver eller hver anden dag kommer en tankbil fra mejeriet og henter mælken. Mens mælken pumpes over i tankbilen, tages der automatisk en mælkeprøve for at kontrollere indholdet af fedt og protein og samtidig sikre, at kvaliteten er i orden. Herefter transporteres mælken til et mejeri. Hele vejen fra gårdtank til mejeri er mælken kølet ned til 5° C – så holder den sig frisk. Hver gang mælketanken er blevet tømt, bliver den gjort ren.
Se Naya og Evelin besøge gården Knudsminde, hvor de på nærmeste hold oplever, hvor mælken kommer fra og hører om, hvordan malkningen foregår.
Mælk på mejeriet
Når mælken ankommer til mejeriet, kontrolleres mælken igen, inden den pumpes fra tankbilen over i en silotank. Fra silotanken løber mælken gennem et filter, som fjerner eventuelle urenheder i mælken.
Mælken skal nu igennem forskellige processer:
Centrifugering
Mælken centrifugeres. Centrifugeringen har to hovedformål.
1) mælken deles i fløde og skummetmælk
2) eventuelle små urenheder, som den første filtrering ikke har kunnet fange, fjernes
Det fungerer på den måde, at centrifugen slynger den rå mælk hurtigt rundt. Fedt er lettere end vand, og derfor samler fløden sig i midten af centrifugen, mens skummetmælk, der er tungere, slynges ud mod centrifugens vægge, og de to dele bliver dermed adskilt.
Rå mælk
Den rå mælk fra gården har i gennemsnit en fedtprocent på 4,4, mens de færdige mælkeprodukter har mange forskellige fedtprocenter.
Standardisering
Næste trin er at blande mælk og fløde i det rigtige forhold – alt efter hvilket produkt, mejeriet skal fremstille. Det kaldes standardisering. Ved at tilsætte mere eller mindre fløde til skummetmælken kan mejeristen nu bestemme, hvilken fedtprocent mælken skal have. Skal man lave minimælk med 0,5 pct. fedt, blander man ikke så meget fløde i. Skal man lave creme fraiche med 18 pct. fedt, blander man mere fløde i.
Homogenisering
Nogle typer mælk homogeniseres for at fordele mælkefedtet jævnt. Homogenisering er en proces, der gør mælkens fedtkugler mindre, så fedtet i mælken fordeler sig jævnt og fx ikke lægger sig i toppen af kartonen eller glasset. Det betyder, at du ikke behøver at ryste mælken, før du drikker den. Samtidig forlænges holdbarheden en lille smule. Konventionel mælk homogeniseres altid, mens økologisk mælk sjældent bliver homogeniseret. Både sød-, let-, kærne- og minimælk bliver homogeniseret. I skummetmælk er fedtkuglerne så små, at homogenisering er overflødig, så al skummetmælk er uhomogeniseret, uanset om det er konventionelt produceret eller økologisk.
Varmebehandling
Inden mælken tappes på kartoner, bliver den varmebehandlet ved 72° C i 15 sekunder. Det kaldes også for pasteurisering og har til formål at fjerne eventuelle skadelige bakterier i mælken.
Denne opvarmning går ikke ud over mælkens næringssammensætning. Det vil sige, at mælken stadig indeholder samme mængde calcium, protein, jod, fosfor, kalium, vitamin B2 og vitamin B12.
Udover at fjerne eventuelle sygdomsfremkaldende bakterier sørger pasteuriseringen for også, at antallet af fordærvelsesbakterier mindskes. Det betyder, at mælken kan holde sig længere.
Efter pasteurisering køles mælken hurtigt ned igen.
Vidste du..
at det er lovpligtigt at pasteurisere mælken – og har været det siden 1941.
Nu er mælken klar til at blive tappet på kartoner. Derefter bliver den kørt ind på et kølelager. Her står mælken kold og klar til at blive hentet af en kølebil, som kører den ud til butikkerne og til de skoler, der modtager skolemælk.
Se Naya og Evelin besøge Slagelse Mejericenter og hør om mælkens vej på mejeriet
Mælk i skolen
En del af den mælk der tappes på gården, ender ude på landets skoler, og på fire mejerier i Danmark produceres der mælk til skolemælk. Skolemælk går igennem præcis de samme processer, som den mælk, der kan købes i butikkerne. De tappes blot i mindre emballager til skolerne.
Skolemælk
Mejeriforeningen står bag Mejeriernes Skolemælksordning – også kendt som skolemælk. Ca. 70% af landets skoler er med i ordningen, der blev startet i 1991. Formålet var - og er - at gøre en indsats for at give børn sunde drikkevaner og skabe en ordning, som gør det enkelt for skolen, forældrene og eleverne.
Herefter bliver skolemælken kørt til skolerne, hvor der står et køleskab klar. Den skolemælksansvarlige sørger for, at mælken deles op i klassesæt og sættes i en mælketaske. Når spisepausen kommer, henter mælkeduksen eller mælkeduksene mælketasken i køleskabet og bringer den hen i klassen.
Hver uge får mere end 100.000 børn fordelt på ca. 1.400 af landets skoler mælk fra ordningen, som en del af deres frokostmåltid.
Se Naya og Evelin besøge Skødstrup skole og hør mere om skolemælk
Mælk i de danske hjem
Danskerne drikker i gennemsnit 80 liter mælk om året.
Der findes op mod et par hundrede forskellige typer af drikkemælk på det danske marked. Flertallet af dem kan inddeles i fire grundlæggende mælketyper baseret på mængden af fedt i mælken:
- Sødmælk (3,5 pct.)
- Letmælk (1,5 pct.)
- Minimælk (0,4-0,5 pct.)
- Skummetmælk (0,1 pct.).
Næringsstoffer i mælk
Hvad enten du vælger mini-, sød-, skummet- eller letmælk, får du de samme næringsstoffer: Calcium, protein, vitamin B2, vitamin B12, kalium, fosfor og jod.
Hvad enten du vælger mini-, sød-, skummet- eller letmælk, får du de samme næringsstoffer: Calcium, protein, vitamin B2, vitamin B12, kalium, fosfor og jod.
Der blev i 2020 drukket 464,5 mio. kg mælk – det er en stigning på 3,1 mio. i forhold til året før. Det er dog ikke kun mængden af mælk, men også præferencen for smagen, der har ændret sig gennem årene. I 2010 drak hver dansker nemlig 11,1 kg. sødmælk, hvilket steg til 17,5 kg. i 2020. Samtidig faldt mængden af skummet- og minimælk fra 53,2 kg. til 40,6 kg. i samme periode.
Mælk drikkes dog ikke kun. Mælk anvendes på mange forskellige måder rundt om i de danske hjem. Fx i pandekager, saucer og gryderetter.
Se Naya og Evelin besøge familien Nielsen til en snak om deres mælkevaner.