Økologi

Økologiske fødevarer kommer fra økologiske landbrug, der producerer i overensstemmelse med økologireglerne, som berører afgrøder, dyr, foder og madvarer. Forskellen på konventionelt og økologisk landbrug med malkekøer er bl.a., at alle økologiske køer kommer på græs i sommerhalvåret, som strækker sig fra 15. april til 1. november, når vejret tillader det.

De ernæringsmæssige forskelle på mælk fra konventionelle og økologiske køer er små, og de afhænger hovedsageligt af køernes foder. Økologisk mælk indeholder normalt flere omega-3-fedtsyrer, men den mængde er meget lav. Derfor har det kun en lille effekt i den samlede kost, og der er ikke noget, der tyder på, at der er en sundhedsmæssig forskel på mælk fra de to typer af landbrug.

Læs mere om økologi.