Dyrevelfærd i løsdriftstalde

Langt de fleste danske landmænd har deres malkekøer gående løst i store hallignende stalde, der hedder løsdriftstalde. Læs her om, hvordan en moderne løsdriftstald er indrettet – og hvordan køerne har det i de nye staldsystemer, hvor der er lagt særlig vægt på dyrenes velfærd og trivsel.

dyrevelfaerd

Q&A

Næsten 95 % af de danske malkekøer går i løsdriftsstalde. I disse stalde går dyrene frit omkring og får samtidig dækket deres behov for vand, foder og hvile. Indretningen af en løsdriftsstald er reguleret i den danske lovgivning, der skal sikre, at dyrene trives og har det godt i stalden. En løsdriftsstald har højt til taget og åbne sider, der kan lukkes af med gardiner. Køerne får derved masser af frisk luft – samtidig med at stalden giver ly for vind og vejr. En ko har et stort hvilebehov, typisk ligger den ned i 10-12 timer i døgnet. Derfor er det vigtigt, at stalden er indrettet, så samtlige køer har mulighed for at ligge ned på samme tid. Underlaget skal være blødt og tørt – og jævnligt forsynes med ny strøelse. I de såkaldte sengebåsestalde, som er én type af løsdriftsstalde, skal der være mindst én sengebås pr. ko. Sengebåsen skal have en passende størrelse, så koen kan lægge sig ned og rejse sig igen uden besvær.   

Masser af vand og foder i stalden

En ko drikker masser af vand i løbet af en dag. Derfor skal der naturligvis være masser af drikkekar i stalden. Disse vandkar fyldes automatisk op med vand, så køerne altid har adgang til frisk drikkevand. En løsdriftsstald er derudover forsynet med et stort foderbord, der som regel går på langs af hele stalden. Landmanden sørger for, at der hele tiden er masser af foder på foderbordet. En gang i døgnet rengøres foderbordet, hvorefter landmanden kører nyt foder ind.

Køerne går selv hen og bliver malket

Mange af løsdriftsstaldene er forsynet med et automatisk malkeanlæg. Det betyder, at når koen har behov for at blive malket, så går den selv over til malkerobotterne og bliver malket – helt automatisk. Køerne bliver hurtigt fortrolige med de automatiske malkeanlæg, der samtidig holder øje med, hvor meget hver enkelte ko leverer af mælk. Hvis koens mælkeproduktion pludselig falder, så er det gerne et tegn på, at koen ikke trives eller måske er syg. I så fald skrider landmanden ind og får koen på højkant igen. 

Pelspleje er vigtigt

En ko har et stort behov for at holde sin pels pæn og ren. Derfor er der lovkrav om, at køerne i løsdriftsstalde skal have adgang til roterende kobørster. Når køerne føler, at der er behov for at få pelsen ordnet, så går de hen til de roterende børster, der gnubber og masserer huden og pelsen, så den bliver ren og blank. Køerne er meget glade for at benytte de roterende børster, og man kan ligefrem se på koen, at den nyder at få ordnet sin pels og masseret ryggen.  

Køerne skal kunne kælve i fred

Lovgivningen kræver også, at kælvning skal ske i særlige kælvningsbokse, så køerne kan kælve væk fra resten af flokken, som de også ville gøre det i naturen. Læs mere om koens naturlige adfærd i denne artikel.

Efter kælvning går ko og kalv sammen i de første 12-24 timer. Her slikker koen kalven og sætter derved gang i kalvens vejrtrækning og fordøjelse. Herefter opstaldes kalvene enkeltvist de første par uger for at undgå, at de andre dyr smitter den nyfødte kalv med diverse sygdomme. Der er lovkrav om, at kalven skal kunne se og røre de andre dyr i denne periode, og derfor anbringes kalvene i særlige kalvebokse, der er placeret op ad hinanden, så kalvene kan have kontakt med hinanden. Efter de første par uger opstaldes kalvene enten parvist eller i små grupper af kalve. Alt dette er vigtigt for dyrevelfærden. Årsagen er, at køer er sociale vanedyr, der trives bedst i faste og trygge rammer. I løsdriftsstalde har køerne mulighed for at udleve de samme rutiner dag efter dag, hvilket passer en ko rigtig godt.  

Flere og flere går over til løsdrift

Tidligere var det ret almindeligt, at malkekøer stod bundet i de såkaldte bindestalde. Flere og flere landmænd har droppet de gammeldags bindestalde og er gået over til de mere dyrevenlige løsdriftsstalde. Det er tydeligt at se, at køerne trives bedre i løsdriftstaldene – og en ko, som har det godt, producerer også mere mælk pr. dag. Så det er i landmandens bedste interesse, at hans køer har det godt.
Dyrlæge Peter Raundal SEGES

Fakta om løsdriftstalde og bindestalde

Omkring fem procent af de danske køer lever i bindestalde, hvor malkekoen bindes i sin egen bås. Der bygges ikke længere nye bindestalde, og mange er gennem de sidste 40 år enten blevet nedlagt eller er blevet afløst af løsdriftsstalde. Dette hænger sammen med en udvikling, hvor der bliver stadigt færre men større malkekvægsbesætninger.1

Det er vedtaget, at bindestalde skal udfases i de kommende år. Indtil da er der lavet en række krav til staldene. Bl.a. skal køerne fra 2022 have adgang til græsarealer i mindst 150 dage i sommerhalvåret, og der er krav om, at de bindsler, der anvendes, skal give køerne tilstrækkelig bevægelsesfrihed. 

Der er fordele og ulemper for dyrevelfærden i både bindestalde og løsdriftsstalde. Generelt gælder for begge systemer, at der er stor variation mellem besætningerne, og at detaljer i indretningen er væsentlige. 

 Her kan du læse mere om bindestaldene.

1: https://detdyreetiskeraad.dk/udtalelser/udtalelse/pub/hent-fil/publication/udtalelse-om-bindestalde-til-malkekvaeg-2019/

 

 

 

Q&A

Hvad spiser danske køer?

En dansk malkeko spiser mellem 60 og 80 kg foder om dagen, og drikker ca. 100 liter vand.

Foderet består af både grovfoder og kraftfoder. Grovfoderet er oftest græs, ensilage eller halm, og er godt for koens mave og fordøjelse. Kraftfoder er små piller og indeholder oftest korn, soja eller raps og derudover vitaminer og mineraler.

I sommerhalvåret kommer ca. 25 procent af alle danske malkekøer på græs.

Økologiske køer skal på græs i sommerhalvåret (15. april – 1. november), hvis vejret tillader det, men der ikke er noget krav om, at de konventionelle køer fast skal på græs. 

Er der tilsætningsstoffer i køernes foder?

Køernes kraftfoder tilsættes vitaminer og mineraler.

Er der GMO (genmodificerede organismer) i foder til køer?

En del tilskudsfoder/kraftfoder importeres og indeholder ofte ingredienser af GM oprindelse. Økologiske landmænd må ikke bruge foder med genmodificerede ingredienser. Ifølge EU-lovgivningen skal alle GMO'er godkendes, inden de må bruges i fødevarer eller foder. GMO'er hører til blandt de fødevaregrupper, der er mest undersøgt af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet for at sikre, at alle godkendte GMO'er er lige så sikre som deres konventionelle modstykker. De omfatter majs og soja, som ofte bruges i foder. P.t. er kun én afgrøde godkendt til dyrkning i Europa (en insektresistent majs).

Landmænd kan kontrollere ingredienslisten på det foder, de køber, for at finde ud af, om det indeholder genmodificerede ingredienser. Ingredienser af genmodificeret oprindelse er normalt markerede med en stjerne for at vise, at kilden er genetisk modificeret.