HVOR MEGET CO₂ UDLEDER EN KO?

Koen har i de senere år fået skyld for at være en af de store CO₂-syndere, men faktisk er koens CO2-udledning ikke det reelle problem. Det er metanen. Men hvordan hænger det sammen og hvorfor udleder koen metan? Det kan du blive klogere på her.

Koen udleder CO₂

Det er rigtigt, at en ko udleder CO₂. En ko udånder eller udleder CO₂ under sin respiration, ligesom vi mennesker og alle dyr gør. Det er dog koens udledning af metan, der udgør det største problem for klimaet. Metan er nemlig en kraftigere drivhusgas end CO₂. Den mængde metan koen producerer omregnes til det, man kalder CO₂-ækvivalenter. Derfor vil man ofte høre om køernes CO₂-udledning, selv om problematikken hovedsagelig drejer sig om udledningen af metan.

Hvorfor udleder koen metan?

Det er faktisk ikke koen selv, der producerer metan men rettere de mikroorganismer, der lever i koens mave-tarmsystem. Disse mikroorganismer hjælper koen med at nedbryde det foder, som koen indtager til stoffer, som koen kan optage. Mikroorganismerne producerer metan under denne proces, og det er den metan, som koen så bøvser ud eller slipper af med gennem udåndingsluften.

LÆS MERE OM METANGAS FRA KØER HER.

 

Hvad er forskellen på metan og CO₂?

Metan og CO₂ er begge gasser. CO₂ (som også kaldes kuldioxid) er den luftart, der findes i vores udånding, men som også dannes ved afbrænding af alt organisk materiale, herunder olie.

Metan er en anden gas, der ofte dannes af bakterier, når de ’spiser’ eller omsætter plantemateriale. F.eks. dannes der metan, når blade og andre plantedele rådner på bunden af en mose. Metan bobler så op til overfladen af mosen. I koens vom dannes metan, når bakterier omsætter den foder, som koen har spist. Metan skrives kemisk CH₄.

CO2-udledning i landbruget

Man hører meget om landbrugets CO₂-udledning, men det er i virkeligheden CO₂, metan og lattergas, der fylder i landbruget.

• CO₂’en kommer bl.a. fra kulstofrige lavbundsjorde.
• Metanen stammer primært fra drøvtyggernes fordøjelse, men der kan også dannes metan i organiske lavbundsjorde.
• Lattergas kommer primært fra den dyrkede jord, hvor en andel af den anvendte gødning omdannes til lattergas gennem naturlige processer i jorden.

Selv om udledningen af CO₂ udgør en mindre del end metan, arbejdes der på at reducere den. Det gøres f.eks. ved:

• at landmanden arbejder på at reducere sit strømforbrug og anvende mere vedvarende energi
• at mejeriet har fokus på at reducere brændstofforbruget for de tankbiler, der samler mælken ind og for eksempel anvender biobrændstoffer eller el
• at mejeriet reducerer strømforbruget under produktionen og anvender mere vedvarende energi
• at mejeriet anvender så bæredygtig en emballage som muligt

Landmanden kan reducere sit strømforbrug ved f.eks. at sikre en god isolering af køletanken, så der ikke bruges unødvendig strøm på at holde mælken kold, indtil den bliver afhentet af tankbilen. Tankbilen kan planlægge sin indsamlingsrute, så den kører færrest mulige kilometer, og mejeriet kan investere i produktionsudstyr med lavest muligt strømforbrug.

Derudover kan landmanden tage forskellige initiativer på sin gård, som kan være med til at binde mere CO₂ i jorden og altså være med til at kompensere for de drivhusgasser, produktionen medfører. Det handler f.eks. om at plante flere træer i skel, udtage lavbundsjorde af produktionen og anvende mere græs som foder til køerne, da græs er med til at binde CO₂ i jorden.

Læs mere om de tiltag der gøres i mejerisektoren her.

De forskellige drivhusgasser

Når man taler om drivhusgasser, tænker mange på kuldioxid (CO₂), men CO₂ er ikke den eneste luftart, der bidrager til drivhuseffekten. De mest almindelige drivhusgasser er: Kuldioxid (CO2), Metan (CH4) og Lattergas (N2O).

Navnet ’drivhusgasser’ har de fået, fordi de lægger sig som en dyne over jorden oppe i atmosfæren og holder på den varme, som solens stråler sender ned til jorden. Uden drivhusgasserne ville jorden være ca. -19 grader og ubeboelig for mennesker. Nogle kalder også disser gasser for ’klimagasser’, fordi de har en effekt på klimaet.

En række menneskelige aktiviteter, f.eks. afbrænding af olie og gas, har øget mængden af drivhusgasser i atmosfæren. Det har forrykket den naturlige balance i atmosfæren og medført en temperaturstigning. Det er det, man kalder ’global opvarmning’.

Al fødevareproduktion medfører en udledning af drivhusgasser. Det gælder både grøntsager, frugt, korn, snacks, æg, kød og mejeriprodukter. Udledningen af drivhusgasser kan forekomme i alle produktionsled f.eks. jordbehandling, lugning, forarbejdning, transport og pakning.

Hvor meget forurener en ko?

En ko, der æder almindeligt foder, udleder knap 160 kg metan om året, og omregnet til CO₂e bliver det til knap 4000 kg¹. Metan-udledningen er mælkeproduktionens største udfordring, og det er derfor et af de områder, hvor der arbejdes på højtryk for at finde metoder til at mindske udledningen.

Arla og Royal DSM kører f.eks. et omfattende pilotprojekt, hvor landmænd på tværs af tre europæiske lande tester brugen af det metan-reducerende fodertilsætningsstof Bovaer® på 10.000 malkekøer. Global forskning og tidligere forsøg på gårde har påvist en reduktion i udledningen af metan på ca. 30% uden påvirkning af dyrevelfærden².

Tidligere studier har vist, at kvægs metan-udledning er arvelig, og der forskes derfor også i at finde de køer, der har en lav udledning af metan og derudfra formulere et avlsindeks. Arbejdet ledes af forskere fra Center for Kvantitativ Genetik og Genomforskning (QGG), samarbejdende institutter og industripartnere³.

Læs mere om mejerisektorens arbejde for en mere bæredygtig produktion.

 

 

Kilder:

1: Landbrug & Fødevarer. Hvad er CO2 

2: Arla. Nyt omfattende pilotprojekt.

3: Aarhus Universitet. Nyt projekt vil sænke metanudledningen fra kvæg med 20 frem til 2050.