ER MÆLK BÆREDYGTIGT?

Der er fokus på at spise bæredygtigt – både i medierne og blandt forbrugerne, men hvordan er det lige med mælkens rolle i en bæredygtig kost? Passer mælk og mejeriprodukter ind i den sammenhæng? Det kan du blive klogere på her.

 

Produktionen af mælk udleder CO2

Al produktion sætter et aftryk på klimaet. Når fødevarer ofte kommer i søgelyset, er det fordi landbruget – både planteproduktion og animalsk produktion – udleder drivhusgasser. Andre udfordringer i forbindelse med fødevareproduktionen er ressourceforbruget i form af fx landbrugsarealer og vandforbrug.

Så meget belaster fødevarerne klimaet

Produktionen af fødevarer sætter et aftryk på klimaet, men nogle fødevarers klimaftryk er større end andres. Se herunder en tabel over forskellige fødevarers klimaftryk:

Fødevarer	Samlet klimaaftryk (danske fødevarer)	Ekstra transport for import
KØD
Oksekød	13,9	0,2
Svinekød	4,6	0,2
Kylling, hel fersk	3,2	0,2
MEJERIPRODUKTER & ÆG
Letmælk	1,0	0,2
Yoghurt	1,3	0,2
Gul ost (31 %)	9,6	0,2
Æg	2,0	0,2
SMØR & FEDTSTOFFER
Smør	10,6	0,2
Rapsolie	1,8	0,2
FISK FRA HAV
Torsk, filet	2,8	0,2
Sild, filet	1,3	0,2
Rejer, pillede, frosne	10,5	0,2
Hummer	20,2	0,2
GRØNTSAGER
Tomat & agurk, danske	0,8	0,2
Gulerod	0,4	0,2
Kartoffel	0,2	0,2
FRUGT
Æbler & pærer. danske i sæson	0,1	0,23
Bananer, import	0,5	0,2
KORN & KORNPRODUKTER
Rugbrød, frisk	0,8	0,2
Havregryn	0,8	0,2
Ris, import	3,3	0,2
Pasta	1,2	0,2
DRIKKEVARER
Kaffe, import	0,3	0,2
Øl	1,0	0,2
ANDET
Slik	2,3	0,2
Mørk chokolade	0,9	0,2

Kilde: Data baseret på Attributional LCA. Tabel over fødevarers klimaaftryk, Lisbeth Mogensen, Marie Trydeman Knudsen og John E. Hermansen, Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi. DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug

 

Hvordan beregner man CO2-aftrykket?

Der findes forskellige metoder til at beregne fødevarers klimaaftryk, og derfor findes der også forskellige tal for de enkelte fødevarers aftryk.

Den mest anvendte metode til at vurdere fødevarers klima- og miljøpåvirkning er ved at lave en livscyklusvurdering (life cycle assessment = LCA). Her tager man udgangspunkt i en given fødevares såkaldte ”livscyklus”. I livscyklusvurderinger inddrages altid alle udledninger helt fra begyndelsen af produktets livscyklus (fra ”vugge”) – altså helt fra eksempelvis gødningen, som produceres på en fabrik og bruges på en mark. Det er dog forskelligt, hvor langt analyserne går mod ”graven” af en fødevare. 

I nogle opgørelser stopper fødevarens livscyklus, når den forlader gården (’cradle to farm gate’), mens andre opgørelser også inddrager vejen til supermarkedet. Andre opgørelser inddrager også forbrugernes tilberedning, spild og affaldshåndtering (’cradle to grave’). Det er derfor vigtigt at være opmærksom på den afgrænsning af fødevarens livscyklus, der er anvendt, før man sammenligner data fra forskellige LCA’er.

Udover den forskellige afgrænsning af, hvad der skal medregnes i en fødevares livscyklus, kan der også anvendes forskellige metoder i selve analysen. De mest brugte metoder kaldes ’attributional' LCA (A-LCA) og ’consequential’ LCA (C-LCA). 

Overordnet set kan man sige, at en attributional LCA-metode (A-LCA) bruges til at besvare spørgsmål som ’hvor store er udledningerne fra de processer og materialestrømme, der finder sted i forbindelse med produktionen af et produkt?’. En consequential LCA (C-LCA) beskriver derimod de potentielle miljøkonsekvenser af ændret efterspørgsel på et produkt. 

Til beregning af fødevares klimaaftryk anvendes i de fleste tilfælde A-LCA-metoden, da det er den metode, der anvendes i EU-regi. Det er også denne metode, man forventer at bruge i forbindelse med det kommende klimamærke i Danmark. 

 

Attributional LCA er baseret på en direkte opgørelse af fødevarens klimaaftryk og anvender historiske og gennemsnitlige data til at angive klimapåvirkningen per produceret enhed, fx pr. kg eller liter. Consequential LCA er baseret på antagelser om, hvilken produktionsform som vil stige/falde som konsekvens af, at efterspørgslen på et givent produkt ændrer sig. Klimaaftrykket afspejler derfor den belastning, der findes ved fx at skulle producere en yderligere enhed, og inkluderer data om fx forbrugeradfærd. A-LCA er således baseret på faktiske produktionsforhold, men inddrager ikke markedseffekter, mens en C-LCA er baseret på en analyse af markedseffekterne.

Læs mere her: LCA-databaser og metoder til vurdering af fødevarernes klimaaftryk 

Udover at angive en fødevares klimapåvirkning, kan en livscyklusvurdering være med til at pege på hvilke trin i produktionsprocessen, der giver den størst belastning, og derved anvise hvor forbedringer har størst effekt.

”Klimavenlig” og ”bæredygtig” er ikke nødvendigvis det samme

Forskellige fødevarer har altså forskellige klimaaftryk. På samme måde indeholder forskellige fødevarer også forskellige mængder og typer af næringsstoffer. Nogle fødevarer indeholder få eller ingen, mens andre indeholder mange. Når man sammensætter sin kost, er det derfor mest hensigtsmæssigt at kigge på, hvor meget næring man får fra en given fødevare i forhold til det aftryk, den sætter på klimaet. En bæredygtig kost tager nemlig udover klimaaftrykket også højde for, at fødevarerne deri er sunde. Læs mere om bæredygtig kost her.

 

Dette er også udgangspunkt for Fødevarestyrelsens Officielle Kostråd. De officielle Kostråd bygger på et solidt evidensbaseret grundlag, der består af de Nordiske Næringsstofanbefalinger (NNR) og rapporter fra DTU Fødevareinstituttet. 

NNR er resultatet af et fælles nordisk samarbejde mellem forskere og eksperter fra de nordiske lande. "Nordic Nutrition Recommendations 2023" giver anbefalinger for kostens indhold af næringsstoffer og fødevarebaserede råd. I NNR fra 2023 indgår der for første gang også et fokus på miljømæssig bæredygtighed.

DTU Fødevareinstituttet udarbejdede i 2024 et fagligt grundlag for revidering af De officielle Kostråd med fokus på, hvordan vi kan spise både sundt og mere bæredygtigt. I januar 2021 lancerede Fødevarestyrelsen De officielle Kostråd – godt for sundhed og klima. Disse kostråd er "anbefalinger til mad og drikke, der er sund og samtidig klimavenlig" (Fødevarestyrelsen).

I kostrådene fremgår det, at man primært skal vælge magre mælkeprodukter, fx yoghurt naturel, med maks. 1,5 % fedt og oste med maks. 17 % fedt (30+) og at man skal begrænse indtaget af mejeriprodukter med højt fedtindhold, fx fløde.

Den konkrete anbefaling lyder:

250-350 ml mælk eller mælkeprodukt dagligt er tilpas, når du spiser planterigt og varieret. Mængden afhænger af din alder.
Brug ost i maden eller som pålæg. Ca. 20 g ost (1 skive) om dagen er tilpas, når du spiser planterigt og varieret. Mængden er mindre for børn. Hvis du ikke spiser ost, skal du i stedet for 20 g ost spise 100 ml mælk eller mælkeprodukt.

I DTU Fødevareinstituttets faglige grundlag (fra 2020) for revidering af De officielle Kostråd fremgår det, at deres rapport "læner sig" op af FAO's definition af bæredygtig kost, hvor de miljømæssige aspekter kombineres med, at kosten skal være såvel ernæringsmæssig tilstrækkelig som kulturel acceptabel og tilgængelig for den almindelige befolkning. I denne definition er der fokus, ligesom i de danske kostråd, på en balance mellem hensynet til både menneskers sundhed og planetens sundhed.

Læs mere om FAO's definition her. 

Mælk og FAO's definition

Mælk og andre mejeriprodukter indgår i kostanbefalinger overalt i verden, fordi mejeriprodukter er indeholder næringsstoffer såsom protein, calcium, vitamin B2, vitamin B12, kalium, fosfor og jod. Dette, samt at mælk er lettilgængelig, kulturelt acceptabelt og har en forholdsvis lav pris, er altså nogle af de faktorer, som gør, at mælk i moderate mængder kan betegnes som en del af bæredygtig kost.

Læs mere om, hvorfor mælk kan være en del af bæredygtig kost her.