Mælkens betydning for type 2-diabetes

Type 2-diabetes er et alvorligt og ikke mindst et stigende problem i Danmark. I artiklen kan du bl.a. få svar på hvad type 2-diabetes er, hvordan type 2-diabetes forebygges, og du kan læse om mælkens betydning for type 2-diabetes.

Hvad er type 2-diabetes?

Type 2-diabetes er den mest udbredte diabetestype i Danmark og udgør ca. 80 % af det samlede antal diabetikere. Type 2-diabetes er en kronisk sygdom, hvor kroppens evne til at regulere blodsukkeret er nedsat.

Den mad, vi spiser, bliver nedbrudt i tarmen og efterfølgende optaget i blodet. Kulhydrater nedbrydes til mindre dele kaldet ’sukkerstoffer’. Hos raske mennesker vil disse sukkerstoffer blive optaget i vævene og brugt som energi i fx musklerne. Optagelsen i vævene sker ved hjælp af et stof, der hedder insulin. Insulin dannes i bugspytkirtlen i forbindelse med, at vi spiser eller drikker og mængden af insulin tilpasses den mængde kroppen har brug for. Hos mennesker med type 2-diabetes, produceres der enten for lidt insulin, eller kroppen formår ikke at reagere på det insulin, der dannes. Det medfører, at sukkerstofferne bliver i blodet og det resulterer i et for højt blodsukker.

Symptomerne på diabetes 2 kan være:

• Øget tørst
• Hyppig vandladning
• Kløe
• Infektion i hud og slimhinder
• Kvalme
• Træthed
• Føleforstyrrelser
• Synsforstyrrelser
• Vanskelig heling af sår
• Forringelse af den almene helbredstilstand

Symptomerne på diabetes 2 kan være svære at opdage. De udvikler sig langsomt – fra måneder til år og er i starten relativt svage. Derfor fejltolkes de ofte som alderdomstegn eller som en almindelig skavank, der efterhånden er blevet accepteret og forblevet ubehandlet. Sygdommen kan derfor også have været til stede i kroppen i mange år, før den bliver diagnosticeret ved en tilfældighed.

 

Hvad er forskellen på type 1 og type 2-diabetes?

Har man type 1-diabetes skyldes det, at insulin-produktionen ophører fuldstændig, fordi kroppens eget immunforsvar ødelægger de celler i bugspytkirtlen, der producerer insulin. Kroppen kan ikke undvære insulin, så patienter med type 1-diabetes har brug for at få tilført insulin flere gange om dagen. Diabetes type 1 rammer oftest børn eller unge og opstår meget pludseligt. Man ved endnu ikke, hvad der udløser sygdommen, og type 1- diabetes kan ikke forebygges.

Har man type 2-diabetes, skyldes det, at kroppen ikke producerer nok insulin, eller at kroppen ikke i tilstrækkelig grad kan optage den producerede insulin. Type 2-diabetes rammer primært voksne, men de senere år er unge mennesker også begyndt at få sygdommen. Type 2-diabetes er til dels arvelig men skyldes også i høj grad en usund levevis som fysisk inaktivitet og usunde madvaner. Type 2-diabetes kan derfor til en vis grad forebygges. Arveligheden betyder, at man har ca. 40 % risiko for at få type 2-diabetes, hvis den ene af ens forældre lider af sygdommen og 80 % risiko, hvis begge forældre har den.

 

Hvor mange har type 2-diabetes?

Mindst 280.000 danskere lider af diabetes mens det skønnes, at omkring 76.000 har sygdommen uden at vide det. Samtidig regner man med, at omkring 360.000 yderligere har forstadier til diabetes (præ-diabetes).

Diabetes, primært type 2-diabetes, er en sygdom i hastig udvikling, og antallet af personer med type 2-diabetes er mere end tredoblet siden 1996, og stiger stadig. 

Der er ca. lige så mange mænd som kvinder, der rammes af diabetes. Diabetes koster samfundet omkring 87 mio. kr. om dagen. Her kan du se finde alle tal og fakta om type 2-diabetes.

Desværre er der, udover selve sygdommen, en række helbredsmæssige konsekvenser forbundet med diabetes, heriblandt en øget risiko for hjerte-kar-sygdomme samt organ-specifikke komplikationer i øjne, nyrer og fødder.

Forebyggelse af type 2-diabetes

Der er en vis grad af arvelighed ved type 2-diabetes, men der er mange ting, man selv kan gøre for at forebygge sygdommen.

Op imod 80 % af alle diabetikere er overvægtige, så det er vigtigt at fokusere på at spise sundt og være fysisk aktiv. Når man gerne vil tabe sig, gælder det om at spise mindre, end man forbrænder. Det er dog en god ide stadig at sørge for at blive mæt ved at vælge madvarer med højt indhold af fibre og protein som mætter godt, og i stedet skære ned på indtaget af madvarer med meget fedt og sukker. Diabetesforeningen anbefaler, at man som udgangspunkt slukker tørsten i vand. Hvis man drikker mælk så vælg mælk med højst 0,7 % fedt. Du kan med fordel fordele mængden af mælkeprodukt over dagen, så du undgår en høj stigning i dit blodsukker. 

VED VÆGTTAB KAN DET FOR NOGEN VÆRE EN FORDEL AT ØGE MÆNGDEN AF PROTEIN LIDT I KOSTEN, DA PROTEIN GIVER EN GOD MÆTHED. DE OFFICIELLE KOSTRÅD ANBEFALER, AT 10-20 E% AF DEN DAGLIGE ENERGI KOMMER FRA PROTEIN. MED DET SAGT ER DET NATURLIGVIS VIGTIGT AT HAVE FOKUS PÅ DET SAMLEDE ENERGIINDTAG, NÅR DU ØNSKER AT TABE VÆGT.
- Lisa Heidi Witt, Klinisk diætist, Diabetesforeningen

Diabetesforeningen har disse anbefalinger til kosten til diabetespatienter:

1. Spis færre kulhydrater
2. Vælg kulhydrater af høj kvalitet
3. Spis færre ultra-forarbejdede fødevarer
4. Spis flere basisfødevarer
5. Vælg det sunde fedt

Læs mere om Diabetesforeningens anbefalinger og besøg hjemmesiden for en uddybning af de 5 råd.

 

Mælkens rolle for type 2-diabetes

Fødevarestyrelsens anbefaling om at drikke ca. 250 ml mælkeprodukt og 20 gram ost (1 skive) dagligt gælder børn fra 2 årsalderen og hele livet igennem. Anbefaling skyldes, at mælk bidrager med en række vigtige næringsstoffer, bl.a. protein, calcium, vitamin B2 (riboflavin) og vitamin B12, phosphor, kalium og jod. Læs mere om Fødevarestyrelsens anbefaling. 

Nyere forskning viser, at mejeriprodukter kan bidrage til at reducere risikoen for type 2-diabetes. Sammenhængen ses især for de fermenterede mejeriprodukter såsom yoghurt.

Forskere har i to nyere meta-analyser kigget på mejeriprodukters betydning for type 2-diabetes. Begge studier peger på, at der er en neutral eller gunstig effekt ved indtag af mejeriprodukter. Specielt ser de syrnede mælkeprodukter ud til at kunne reducere forekomsten af type 2-diabetes.^1,2.

Flere af mejeriprodukternes komponenter kan potentielt spille en rolle for den reducerede risiko. Det er bl.a. protein, calcium, magnesium og visse fedtsyrer, men også komponenter relateret til fermenteringen kan vise sig at have betydning. Det er dog et område, hvor der stadig forskes intensivt. Men da antallet af mennesker med type 2-diabetes i Danmark og resten af verden er stigende, kan selv en lille beskyttende effekt have stor betydning for folkesundheden.

Kilder: 

1: Gijsbers, L., Ding, E. L., Malik, V. S., de Goede, J., Geleijnse, J. M., & Soedamah-Muthu, S. S. (2016). Consumption of dairy foods and diabetes incidence: A dose-response meta-analysis of observational studies. The American Journal of Clinical Nutrition, 103(4), 1111–1124.

2: Guo, J., Givens, D. I., Astrup, A., Bakker, S. J. L., Goossens, G. H., Kratz, M., Marette, A., Pijl, H., & Soedamah-Muthu, S. S. (2019). The Impact of Dairy Products in the Development of Type 2 Diabetes: Where Does the Evidence Stand in 2019? Advances in Nutrition (Bethesda, Md.), 10(6), 1066–1075.