Mælkeallergi

Mælkeallergi er en overreaktion af immunsystemet på mælkens protein. Her kan du læse meget mere om mælkeallergi, symptomer og tegn på tilstanden samt behandling af mælkeallergi.

Mælkeallergi er mest almindelig i den tidlige barndom og rammer omkring 2-3 % af alle spædbørn. Mælkeallergien udvikles typisk i løbet af det første leveår, men 9 ud af 10 børn vokser fra denne allergi, inden de bliver 3 år.

Symptomer på mælkeallergi

Tegn på mælkeallergi kan være:

• Gastrointestinale (fx mavekramper, opkastning og diarre)
• Dermatologiske (fx børneeksem, udslæt og opsvulmet ansigt)
• Respiratoriske (fx hiven efter vejret eller astma)

Oftest er der symptomer fra mere end et organsystem. I nogle tilfælde er det eneste symptom dog vedvarende børneeksem.

Symptomerne kan variere fra person til person samt variere fra milde til alvorlige symptomer. I alvorlige tilfælde kan der forekomme en voldsom overfølsomhedsreaktion (anafylaksi), som kan indsnævre luftvejene og give åndenød. Såfremt dit barn reagerer ved indtag af mælk eller mejeriprodukter, bør du tale med din læge – uanset graden af reaktionen.

Symptomerne på mælkeallergi kommer oftest kort efter, at barnet har indtaget mælk eller mejeriprodukter. Reaktionen kan også komme senere, hvilket kan gøre det svært at fastslå årsagen. Har dit barn et eller flere af overstående symptomer, kan det altså også have andre årsager end mælkeallergi. 

"Er du i tvivl om dit barn er mælkeallergiker, bør du søge læge. Mælkeallergi skal diagnosticeres af en læge, der vurderer den kliniske historie og laver tests for de specifikke antistoffer mod mælkeprotein". - Merete Myrup, Ernæringschef Mejeri, Landbrug & Fødevarer 

Hvad er mælkeallergi?

Allergi skyldes en overreaktion i kroppens immunsystem over for ellers normalt uskadelige proteiner. Vores immunsystem forsøger at forsvare kroppen mod angreb fra fremmede proteiner, der kan blive introduceres via vira, bakterier og parasitter, ved at danne antistoffer, der gør kroppen i stand til at angribe det fremmede hurtigt igen ved næste infektion. I tilfælde af allergi sker der dog en fejlfortolkning fra immunforsvarets side, da det danner et beredskab mod noget ufarligt.

Ligesom andre former for fødevareallergi. skyldes mælkeallergi, at immunsystemet tolker proteiner til at være farlige. Personer med mælkeallergi kan ikke tåle et eller flere af de mere end 25 forskellige proteiner, der findes i komælk. Mælkeallergi er det, man kalder en type-1 allergi (en straksreaktion), hvor kroppen opfatter visse mælkeproteiner som farlige og producerer antistoffet immunoglobulin E, (IgE).

Antistoffer forbereder immunsystemet på næste møde med det samme allergen. Den første eksponering for mælkeprotein vil ikke give symptomer, men inde i kroppen vil IgE-antistoffer knytte sig til mastceller. Mastceller er celler, som kan findes i luftvejene, i mavetarmkanalen og i huden. Under den næste og senere eksponeringer for mælkeallergi, vil allergenet reagere med IgE-antistofferne og frigøre stoffer som fx histamin fra mastcellerne. På den måde fremkaldes symptomerne børneeksem, udslæt, opsvulmet ansigt, hiven efter vejret, astma og mavesmerter, fx mavekramper, opkastning og diarre ved mælkeallergi.

Forskellen på mælkeallergi og laktoseintolerance

Det er vigtigt at forstå, at mælkeallergi og laktoseintolerance er to forskellige lidelser og forårsager forskellige reaktioner i kroppen ved indtag af mælk og mejeriprodukter.

Ved mælkeallergi, reagerer kroppens immunforsvar på mælkens proteiner, hvilket i værste fald kan medføre livstruende symptomer. Lider du af mælkeallergi, er det derfor nødvendigt helt at udelade mælk og mejeriprodukter fra kosten.

Laktoseintolerance kan opstå, når kroppen danner en nedsat mængde af enzymet laktase, der medfører, at mælkesukkeret laktose ikke fordøjes. Laktosen havner derefter i tyktarmen, hvor bakterier og øget vandindtrængen forårsager mavesmerter, oppustethed, luftafgang og diarré. Hvis du lider af laktoseintolerance, er det ikke nødvendigt at undgå mælkebaserede fødevarer. Dog skal indtaget styres, så det passer til din individuelle tolerance. 

Begge lidelser diagnosticeres af lægen. Spørg din læge, hvis du er i tvivl om, om din krop reagerer uhensigtsmæssigt på mælk og mejeriprodukter.

Her kan du læse mere om laKtoseintolerance

Diagnosticering af mælkeallergi

Dianosen mælkeallergi skal stilles af en læge. Har du mistanke om, at dit barn ikke kan tåle mælk, bør du således altid kontakte lægen. Da det kan være udfordrende at fastslå den eksakte fødevare, som udløser allergien, er der flere måde at undersøge, hvorvidt dit barn har mælkeallergi.

• Lægen kan vælge at stille en række spørgsmål om symptomer, opfordre til at føre en detaljeret dagbog over de fødevarer, der indgår i dit barns kost, eller fjerne al mælk og mejeriprodukter fra din barns kost.
• Lægen kan lave en fysisk undersøgelse af dit barn i form af en hudtest. En hudtest for allergi fungerer ved at lave en priktest af dit barns hud og udsætte huden for små mængder mælkeproteiner. Såfremt barnet lider af mælkeallergi, vil der opstå udslæt på den del af huden, som testes.
• Lægen kan tage en blodprøve, som kan man måle immunsystemets reaktion på mælk ved at måle mængden af antistoffer i dit barns blod.

Ingen af disse undersøgelser kan præcist identificere mælkeallergi, da det ikke kan udelukkes, at andre fødevarer også har en effekt.

Hvordan behandles mælkeallergi?

Hvis en læge vurderer, at risikoen for mælkeallergi er tilstede hos dit barn, vil det blive tilbudt behandling. Der findes ingen medicinsk behandling, der kan helbrede mælkeallergi. Den eneste behandling af mælkeallergi er en diætbehandling.

Børn, der har mælkeallergi, tåler ikke nogen former for mælk eller mejeriprodukter. Heller ikke mælk og ost fra får, ged og hest samt upasteuriseret, økologisk og biodynamisk mælk og ost. Derfor behandles mælkeallergi ved at udelukke alle mælkebaserede fødevarer, mens allergien er til stede.

Efter en periode uden mælk og mælkeprodukter laver man en provokationtest under overvågning af en læge. Provokationstesten fungerer ved at genintroducere mejeriprodukterne i barnets kost og observere barnets efterfølgende reaktion. Hvis provokationen viser, at dit barn stadig er overfølsom over for mælk, skal der gå 6-12 måneder, før det skal provokeres igen.

Mange forældre kan have svært ved at acceptere, at der skal foretages en provokation, når barnet på den mælkefri diæt endelig er fri for symptomer. Men hvis dit barn kan tåle mælk, er der ingen grund til at fastholde en diæt, som gør hverdagen besværlig.

"De fleste børn vokser fra mælkeallergi. 9 ud af 10 børn med mælkeallergi kan tåle mælk, når de er 3 år. Allerede i løbet af det første leveår forsvinder mælkeallergien hos halvdelen af børnene." - Merete Myrup, Ernæringschef Mejeri, Landbrug & Fødevarer

Har dit barn fået konstateret mælkeallergi ved lægen, kan du finde madopskrifter uden mælk hos Astma- og Allergiforbundet (her) eller du kan finde en diætist, der kan hjælpe med at udarbejde kostplaner uden mælk.